Den unge mand:
1„Hvor er du yndig, min elskede, hvor er du smuk.
Dine øjne bag sløret er blide som duer.
Dit hår bølger ned som en flok sorte geder
på en bakkeskråning i Gilead.
2Dine tænder er hvide som klippede, nyvaskede får;
hver har sin tvilling, ingen står alene.
3Dine læber er som purpurbånd.
Hvor er din mund dog smuk.
Dine kinder bag sløret er røde
som to halve granatæbler,
4din hals er rank som Davidstårnet,
smykket med tusinde helteskjolde.
5Dine bryster er som to gazelletvillinger,
der græsser mellem liljer.
6Når dagen bliver sval og skyggerne lange,
vil jeg gå til myrrabjerget, til højen med den krydrede duft.
7Hvor er du smuk, min elskede,
aldeles perfekt fra top til tå.
8Forlad dit hjem i Libanon, min brud,
stig ned fra Amanabjergets tinde.
Sig farvel til Hermons4,8 Hermon kaldes også „Senir”, jf. 5.Mos. 3,9. højdedrag,
hvor løver huserer, og leoparder ligger på lur.
9Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
indfanget mig med dit fortryllende blik,
der stråler om kap med perlerne om din hals.
10Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
langt bedre end vin.
Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
11Dine kys er som honning, min brud,
fra din tunge flyder mælk og honning.
Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
12Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
13-14Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
med myrra og alverdens aromatiske dufte.
15Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
det klare og friske bjergvand fra Libanon.”
Den unge pige:
16„Vågn op til dåd, du nordenvind!
Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”
Aberanteɛ:
1Wo ho yɛ fɛ, me dɔfoɔ!
Ao, wo ho yɛ fɛ!
Wʼaniwa a ɛhyehyɛ wo nkatanimu mu no te sɛ aborɔnoma.
Wo nwi te sɛ mpapokuo a
wɔresiane Gilead Bepɔ.
2Wo se te sɛ nnwankuo a wɔatwitwa wɔn ho nwi foforɔ,
a wɔfiri adwareɛ.
Wɔnam mmienu mmienu
na wɔn mu biara nyɛ ankonam.
3Wʼanofafa te sɛ koogyan ahoma;
wʼano yɛ fɛ.
Wʼasontorɔ mu a ɛhyɛ wo nkatanimu mu
te sɛ ateaa aduaba fa.
4Wo kɔn te sɛ Dawid abantenten,
a wɔasi no fɛɛfɛ;
na akokyɛm apem sensɛn ho,
a ne nyinaa yɛ akofoɔ kyɛm.
5Wo nufu mmienu te sɛ atwe mma mmienu,
atwe mma ntafoɔ a
wɔdidi wɔ sukooko mu.
6Ɛnkɔ si sɛ adeɛ bɛkye,
ama sunsum adwane no,
mɛkɔ kurobo bepɔ
ne aduhwam nkokoɔ no so.
7Me dɔfoɔ, wo ho yɛ fɛ papa;
wo ho nni ɛdɛm biara.
8Ma yɛn mfiri Lebanon, mʼayeforɔ,
wo ne me mfiri Lebanon nkɔ.
Siane firi Amana atifi bra,
firi Senir atifi, Hermon apampam hɔ,
firi agyata buo mu
ne mmepɔ a asebɔ dɛɛdɛɛ hɔ.
9Woagye mʼakoma abɔ so, me nuabaa, mʼayeforɔ;
woagye mʼakoma abɔ so
wode wʼani a ɛbɔɔ me soɔ,
ne wo kɔnmuadeɛ mu ɔbohemaa baako.
10Wo dɔ yɛ ahomeka, me nuabaa, mʼayeforɔ!
Hwɛ wo dɔ sɔ ani sene bobesa,
na wʼaduhwam yɛ hwam sene pɛperɛ biara.
11Adɔdɔdeɛ firi wʼano sɛ ɛwokyɛm, mʼayeforɔ;
nufosuo ne ɛwoɔ wɔ wo tɛkrɛma ase.
Wo ntadeɛ mu hwa te sɛ Lebanon deɛ.
12Wote sɛ turo a wɔato ano ɛpono mu, me nuabaa, mʼayeforɔ;
woyɛ asutire a wɔagye ho ban, asubura a wɔasɔ ano.
13Wo nnua yɛ nnuabafuo so ateaa
a ɛso aba pa,
ahuahaa ne nnuannua,
14nnuannua ne mmɛtire,
osiko ne sinamon,
a ohwamfufuo nnua hodoɔ,
kurobo ne dupapoɔ
ne pɛperɛ papa ahodoɔ nyinaa ka ho.
15Woyɛ turo mu asubura.
Woyɛ ɔtadeɛ a nsuo tene firi mu
sane firi Lebanon.
Ababaawa:
16Sɔre, atifi fam mframa!
Bra, anafoɔ fam mframa!4.16 Mframa a ɛbɔ firi atifi fam no mu dwo enti ɛma nnuaba yɛ foforɔ daa. Mframa a ɛbɔ firi anafoɔ fam no mu yɛ hye na ɛma nnuaba no bere. Ne mmienu ka bɔ mu a, ɛma mframa a ɛyɛ hwam fa turo no mu.
Bɔ fa me turo mu,
sɛdeɛ ɛbɛyɛ a ne hwa no bɛgyegye hɔ.
Ma me dɔfoɔ mmra ne turo mu
na ɔmmɛka ne nnuaba papa no nhwɛ.
