Guds accept opnås ved tro, ikke ved at overholde de jødiske love
1I tåbelige galatere, hvordan kunne I komme sådan på afveje? Har nogen forhekset jer? Har vi ikke klart fortalt jer om Kristi død på korset? 2Sig mig engang: Modtog I Helligånden, fordi I var gode til at overholde de jødiske love? Eller var det, fordi I greb om budskabet i tro? 3Er I virkelig så tåbelige? I begyndte jeres kristenliv så godt i Åndens kraft. Vil I nu forsøge at fuldføre det ved jeres egne anstrengelser? 4I har allerede været udsat for megen forfølgelse, siden I blev kristne. Har det hele været til ingen nytte? 5Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt?
6Tænk på, at Abraham havde tro til Gud, og det var derfor, Gud accepterede ham.3,6 Jf. 1.Mos. 15,6. 7I skal vide, at det er dem, der har tro som Abraham, der er de sande børn af Abraham. 8Skriften har for længe siden gjort det klart, at Gud ville acceptere alle folkeslag på grund af deres tro. Det kan man se af det løfte, Gud gav Abraham, nemlig: „Gennem dig vil alle folkeslag blive velsignet.”3,8 1.Mos. 12,3. 9Derfor vil alle, der har den samme tillid til Gud, som Abraham havde, også opnå den samme velsignelse, som Abraham opnåede.
10Alle, som prøver at blive accepteret af Gud på grundlag af lovgerninger, lever under Guds dom. Der står jo skrevet: „Enhver, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i denne lovbog, kommer under Guds dom.”3,10 5.Mos. 27,26 LXX. 11Det skulle være klart for enhver, at ingen opnår det evige liv ved at overholde alle lovene. Der står jo skrevet: „Den retskafne får livet ved sin tro.”3,11 Hab. 2,4. Rom. 1,17. 12Men den jødiske lov bygger ikke på tro, men på overholdelse af alle lovene. Der står jo skrevet: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”3,12 3.Mos. 18,5. Rom. 10,5. 13Nu har Kristus frikendt os fra den dom, som følger af ikke at kunne overholde alle lovene. Det gjorde han ved selv at gå ind under dommen i stedet for at lade dommen ramme os. Da Jesus døde på korset, oplevede han Guds dom, for der står skrevet: „Den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom.”3,13 5.Mos. 21,22-23. 14Da Jesus døde i stedet for os, nåede den velsignelse, som var lovet Abraham, ud til alle folkeslagene. Det betyder også, at det er ved tro, vi modtager Helligånden, som blev lovet os.
Løfterne til Abraham sammenlignet med lovens pagt
15Lad mig prøve at forklare det for jer ved at bruge et dagligdags eksempel. Når et testamente først er underskrevet og gjort retsgyldigt, kan ingen føje noget til eller trække noget fra. 16Sådan er det også med pagten mellem Gud og Abraham. Guds pagt med Abraham indeholdt et løfte om, at en af hans efterkommere ville blive til stor velsignelse. Skriften siger ikke „og dine efterkommere”, som om det gjaldt mange, men „og en af dine efterkommere”,3,16 Paulus tænker muligvis på udtrykket „i din sæd skal alle jordens folk velsignes” i 1.Mos. 22,18; 26,4 og 28,14. Udtrykket „i din sæd” i 1.Mos. 22,18 er en præcisering af udtrykket „i dig” fra 1.Mos. 12,3, som Paulus citerede i vers 8. Her gøres det klart, at velsignelsen gennem Abraham til alle jordens folkeslag skulle komme gennem en af Abrahams efterkommere. Det er også muligt, at Paulus tænker på andre steder, hvor hele udtrykket „og i din sæd” findes, nemlig 1.Mos. 13,15; 17,8; 24,7; 26,3. I åndelig forstand er Abrahams børn alle, som tror på Kristus, og de får del i de åndelige velsignelser, som hører Guds rige til. Ligesom Israels folk blev et stort folk med et konkret land med den berømte David som konge, således er Abrahams åndelige efterkommere blevet til et stort folk i et nyt åndeligt rige med Davidssønnen Jesus som konge. og det vil sige Kristus. 17Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud oprettede lovens pagt efter 430 år.3,17 I et fremmed land, Egypten. 18Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.
19Hvad er så formålet med loven? Den blev nødvendig på grund af menneskers ondskab, og den skulle være i kraft, indtil den efterkommer, som løftet talte om, var kommet. Jødernes lov blev givet til Moses med engles hjælp, og Moses var som et mellemled mellem Gud og folket. 20Gud gav ikke sine love direkte til folket. Men da han gav sit løfte til Abraham, skete det direkte, for Gud er ikke afhængig af et mellemled.
Abrahams velsignelse fås ved tro på Kristus, ikke gennem loven
21Er loven da i modstrid med Guds løfter? Selvfølgelig ikke! Havde der eksisteret et sæt lovregler, som kunne give evigt liv, så ville man kunne blive accepteret af Gud ved at overholde de regler. 22Men det kan ikke lade sig gøre, for Skriften siger, at alle mennesker er under syndens magt.3,22 Sl. 14,1-3, Rom. 3,10. Det er kun ved tro på Jesus Kristus, at mennesker kan få del i det evige liv, som Gud har lovet.
23Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.3,25 Eller: „vi er ikke længere under Toraens formynderskab”. Det græske ord henviser til en person, der skulle fortælle mindreårige børn, hvad de skulle gøre, og sørge for, at de blev holdt i skak og ikke kom på afveje. Det samme ord forekommer i vers 24 og i 1.Kor. 4,15.
I er ikke umyndige slaver, men Guds børn
26Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.
行律法与信基督
1无知的加拉太人啊！谁又迷惑了你们呢？耶稣基督被钉在十字架上的事早就像一幅画一样展现在你们眼前了。 2我只想问，你们领受了圣灵是靠遵行律法呢，还是因为相信所听见的福音呢？ 3你们既然靠圣灵开始了基督徒的生活，现在却想靠肉体达到纯全吗？你们就这么无知吗？ 4你们受了许多苦，难道都是徒然的吗？都白受了吗？ 5上帝将圣灵赐给你们又在你们中间行神迹，是因为你们遵行律法呢，还是因为你们相信所听到的福音呢？
6圣经上说：“亚伯拉罕信上帝，就被算为义人。” 7因此，你们要明白，那些信上帝的人才是亚伯拉罕的子孙。 8圣经早就指明，上帝要叫外族人因信而被称为义人，祂预先将福音传给亚伯拉罕，说：“万国必因你而蒙福。” 9所以那些信上帝的人必和有信心的亚伯拉罕一同得到祝福。
10凡以遵行律法为本的人都在咒诅之下，因为圣经上说：“凡不遵行律法书上一切命令的人必受咒诅。” 11非常明显，没有人能靠遵行律法在上帝面前被称为义人，因为圣经上说：“义人必靠信心而活。” 12律法却不是以信心为本，而是说：“遵行的人必存活。”
13但基督替我们受了咒诅，从而救赎我们脱离了律法的咒诅，因为圣经上说：“凡挂在木头上的人都是受咒诅的。” 14这样，赐给亚伯拉罕的祝福可以借着基督耶稣临到外族人，使我们也可以借着信得到上帝应许赐给我们的圣灵。
律法与应许
15弟兄姊妹，我举个日常生活中的例子。世人的合约一经双方签订之后，就不能作废，也不能加添。 16上帝曾向亚伯拉罕和他的后裔赐下应许，不过这里没有说“后裔们”——指许多人，而是说“你的后裔”——指一个人，就是基督。 17我的意思是：四百三十年后颁布的律法不会废除上帝先前立下的约，以致应许落空。 18倘若我们是靠守律法去承受产业，我们就不是倚靠上帝的应许。但上帝是凭应许把产业赐给了亚伯拉罕。
19那么，为什么会有律法呢？律法是为了使人知罪而颁布的，等那位承受应许的后裔来到后，律法的任务就完成了。律法是通过天使交给一位中间人颁布的。 20中间人代表双方，但上帝则单方面赐下应许。
21这样看来，上帝的律法和上帝的应许是否互相矛盾呢？当然不是！如果赐下的律法能带给人生命，人就可以靠律法成为义人了。 22但圣经说万物都在罪的权势下，为要使那些相信的人因为相信耶稣基督而得到应许3:22 “因为相信耶稣基督而得到应许”或译“因为耶稣基督的信实而得到应许”。。
23信耶稣的时代3:23 “信耶稣的时代”希腊文是“信心”，下同25节。还没有来临以前，律法暂时监管我们。等到信耶稣之道显明出来后，律法就不再监管我们。 24因此，律法是我们的监护人，负责引领我们归向基督，使我们可以因信而被称为义人。 25现在信耶稣的时代已经来临，我们不再受律法监管。 26你们都借着信基督耶稣而成为上帝的儿女， 27因为你们受洗归入基督就是披戴基督3:27 “披戴基督”是个隐喻，主要的意思是“像基督”，象征有基督的生命与品格。。 28从此不再分犹太人和希腊人，自由人和奴隶，男人和女人，因为你们都在基督耶稣里合而为一了。 29你们若属于基督，就是亚伯拉罕的后裔，都是照着上帝的应许承受产业的人。
