Bibelen på hverdagsdansk

Filipperbrevet 1:1-30

Indledende hilsen

1Kære ledere og medhjælpere i menigheden og alle i Filippi, som hører Jesus Kristus til. Dette brev er fra Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere. 2Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Taksigelse og bøn for filipperne

3-4Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud. 5I har jo været med til at sprede det glædelige budskab om Kristus lige fra det øjeblik, I tog imod det, og I gør det stadig. 6Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.

7Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig.1,7 Teksten kan enten forstås som: „jeg er hengiven over for jer” eller „I er hengivne over for mig”. Og I har stået sammen med mig, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet det glædelige budskab om nåden. 8Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.

9Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, 10så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg. Jeg beder om, at I på dommens dag må kunne stå med en ren og uplettet samvittighed 11og med rige resultater af de gode gerninger, som Kristus har udført gennem jer til ære og pris for Gud.

Paulus’ fangenskab standser ikke forkyndelsen af Kristus

12Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud. 13Alle her omkring—og det gælder også soldaterne i garnisonen—er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus. 14Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.

15Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver. 16De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. 17De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet. 18-19Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt—og det vil jeg glæde mig over.

Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse. 20Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham. 21Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. 22Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil. 23På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. 24Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. 25Derfor tror jeg også, at jeg skal blive her endnu en tid til glæde for jer og for at hjælpe jer til at vokse i troen. 26Når jeg så besøger jer en gang til, får I endnu mere grund til at lovprise Jesus Kristus for, hvad han udretter gennem min tjeneste.

Kæmp for troens sag

27Men hvad der end sker, så skal I leve på en sådan måde, at I ærer Kristus ved det. Hvad enten jeg kommer og besøger jer, eller jeg må nøjes med at høre om jer, forventer jeg, at I står side om side i samme ånd og kæmper for troens sag. 28I skal ikke være bange for, hvad jeres modstandere kan finde på at gøre. For dem er jeres tro jo et klart fingerpeg om, at de går fortabt, men at I vil få det evige liv. Det er alt sammen med i Guds plan. 29Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham, 30mens I fortsat kæmper den samme kamp, som I engang så mig stå i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.

King James Version

Philippians 1:1-30

1Paul and Timotheus, the servants of Jesus Christ, to all the saints in Christ Jesus which are at Philippi, with the bishops and deacons: 2Grace be unto you, and peace, from God our Father, and from the Lord Jesus Christ. 3I thank my God upon every remembrance of you, 4Always in every prayer of mine for you all making request with joy, 5For your fellowship in the gospel from the first day until now; 6Being confident of this very thing, that he which hath begun a good work in you will perform it until the day of Jesus Christ: 7Even as it is meet for me to think this of you all, because I have you in my heart; inasmuch as both in my bonds, and in the defence and confirmation of the gospel, ye all are partakers of my grace. 8For God is my record, how greatly I long after you all in the bowels of Jesus Christ. 9And this I pray, that your love may abound yet more and more in knowledge and in all judgment; 10That ye may approve things that are excellent; that ye may be sincere and without offence till the day of Christ; 11Being filled with the fruits of righteousness, which are by Jesus Christ, unto the glory and praise of God.

12But I would ye should understand, brethren, that the things which happened unto me have fallen out rather unto the furtherance of the gospel; 13So that my bonds in Christ are manifest in all the palace, and in all other places; 14And many of the brethren in the Lord, waxing confident by my bonds, are much more bold to speak the word without fear. 15Some indeed preach Christ even of envy and strife; and some also of good will: 16The one preach Christ of contention, not sincerely, supposing to add affliction to my bonds: 17But the other of love, knowing that I am set for the defence of the gospel. 18What then? notwithstanding, every way, whether in pretence, or in truth, Christ is preached; and I therein do rejoice, yea, and will rejoice. 19For I know that this shall turn to my salvation through your prayer, and the supply of the Spirit of Jesus Christ, 20According to my earnest expectation and my hope, that in nothing I shall be ashamed, but that with all boldness, as always, so now also Christ shall be magnified in my body, whether it be by life, or by death. 21For to me to live is Christ, and to die is gain. 22But if I live in the flesh, this is the fruit of my labour: yet what I shall choose I wot not. 23For I am in a strait betwixt two, having a desire to depart, and to be with Christ; which is far better: 24Nevertheless to abide in the flesh is more needful for you. 25And having this confidence, I know that I shall abide and continue with you all for your furtherance and joy of faith; 26That your rejoicing may be more abundant in Jesus Christ for me by my coming to you again. 27Only let your conversation be as it becometh the gospel of Christ: that whether I come and see you, or else be absent, I may hear of your affairs, that ye stand fast in one spirit, with one mind striving together for the faith of the gospel; 28And in nothing terrified by your adversaries: which is to them an evident token of perdition, but to you of salvation, and that of God. 29For unto you it is given in the behalf of Christ, not only to believe on him, but also to suffer for his sake; 30Having the same conflict which ye saw in me, and now hear to be in me.