Ezekiels Bog 32 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 32:1-32

Dommen over Egyptens konge

1På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig: 2„Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge:

Du var som en løve blandt nationerne,

som et uhyre fra havet fór du frem,

piskede Nilens vande op

og trampede bredderne til mudder.

3Men hør, hvad Herren siger til dig:

Jeg fanger dig i mit fiskenet,

sender min hær og trækker dig op,

4lader dig ligge på bredden og dø,

slænger dig ud i den øde ørken,

så himlens fugle slår ned på dig,

og jordens rovdyr mættes med dit kød.

5Jeg spreder dit kød ud over bjergene,

kaster dine knogler i dalenes kløfter.

6Jeg lader jorden drikke dit blod,

og bjergenes kløfter fyldes deraf.

7Når dommens dag rammer dig,

tildækker jeg himlens stjerner.

Solen bliver gemt bag sorte skyer,

og månens lys forsvinder.

8Jeg slukker alle himlens lys,

så hele dit land opsluges af mørke.

9Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande,

som du aldrig har set eller hørt om,

og folkene dér vil fyldes af frygt.

10Mange folkeslag bliver lammet af rædsel,

og deres konger ryster af skræk,

når de ser, hvordan jeg svinger mit sværd

og lader det ramme dig med frygtelig kraft.

11For det er, hvad Gud Herren siger:

Babyloniens konges sværd skal ramme dig.

12Jeg sender verdens vældigste hær imod dig,

den er berømt for sin grusomhed.

Den raserer det, du er allermest stolt af,

og udrydder både folk og husdyr.

13Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet.

Ingen hove skal længere mudre vandet til,

ingen menneskefødder forstyrre flodens ro.

14Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt,

floden skal flyde som olivenolie, siger Herren.

15Når jeg lægger dit land øde

og udrydder din befolkning,

da vil folk indse, at jeg er Herren.

16Da skal denne klagesang synges.

Alle folkeslag skal stemme i

og sørge over Egyptens skæbne, siger Herren.”

17På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig: 18„Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.

19Du Egypten, er du mon bedre end de andre?

Kom ned og lig blandt de andre gudløse!

20Egypterne skal dø som alle andre.

Sværdet er draget og vil ramme dem alle.

21Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd,

giver dem plads iblandt alle de faldne.

‚Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de.

‚Heltene er pludselig blevet så tavse.’

22Der ligger Assyriens mægtige fyrster.

Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.

23De ligger i dødsrigets inderste kroge.

Skønt de spredte rædsel på jorden,

endte dog alle som offer for sværdet.

24Elams mægtige konger er der,

omgivet af deres faldne krigere.

Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.

I live spredte de rædsel omkring sig.

Nu ligger de mellem de andre gudløse.

Deres skæbne blev som alle andres.

25Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested,

omgivet af deres faldne krigere.

Alle de gudløse segnede for sværdet,

for de spredte rædsel i de levendes land.

Nu må de bide skammen i sig,

for de faldt selv for sværdet til sidst.

26Der ligger Mesheks og Tubals fyrster,

omgivet af deres faldne krigere.

I live spredte de rædsel omkring sig.

Nu ligger de mellem de andre gudløse.

27De ligger ikke blandt de gamle helte,

som fik en ærefuld begravelse

og fik deres våben med i dødsriget,

sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen,

for de spredte rædsel i de levendes land.

28Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse,

side om side med alle de andre dræbte.

29Der ligger Edoms konger og fyrster,

som fik deres grav blandt de slagne,

blandt de gudløse, der endte i døden.

30Alle nordens fyrster ligger slagne dernede,

side om side med folkene fra Sidon.

Alle de gudløse segnede for sværdet.

De spredte skræk og rædsel omkring sig,

men nu må de bide skammen i sig

sammen med de andre gudløse i graven.

31Når egypterkongen ender på det sted,

kan han se på de andre og trøste sig med,

at han ikke er den eneste, der tabte en krig.

32Egypterkongen og hele hans hær

spredte skræk og rædsel i de levendes land.

Nu ligger han blandt de gudløse og dræbte,

der faldt for sværdet, siger Gud Herren.”

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Ezequiel 32:1-32

Lamento por el faraón

1El día primero del mes duodécimo del año duodécimo, el Señor me habló diciendo: 2«Hijo de hombre, entona este lamento dedicado al faraón, rey de Egipto:

»“Pareces un león entre las naciones;

pareces un monstruo marino

chapoteando en el río;

con tus patas enturbias el agua

y revuelves sus corrientes.

3»”Así dice el Señor omnipotente:

»” ‘Aunque estés entre numerosos pueblos,

tenderé sobre ti mi red

y te atraparé con ella.

4Te arrastraré por tierra,

y en pleno campo te dejaré tendido.

Dejaré que sobre ti se posen

todas las aves del cielo.

Dejaré que con tu carne

se sacien todas las bestias salvajes.

5Desparramaré tu carne por los montes,

y con tu carroña llenaré los valles.

6Con tu sangre empaparé la tierra

hasta la cima de las montañas;

con tu sangre llenaré

los cauces de los ríos.

7Cuando te hayas consumido,

haré que el cielo se oscurezca

y se apaguen las estrellas;

cubriré el sol con una nube,

y no brillará más la luna.

8Por ti haré que se oscurezcan

todos los astros luminosos de los cielos,

y que tu país quede envuelto en las tinieblas.

Lo afirma el Señor omnipotente.

9»” ’Cuando yo haga que la noticia de tu destrucción llegue hasta tierras que tú no conocías, haré temblar a muchas naciones. 10También haré que por tu causa muchos pueblos queden consternados. Cuando yo esgrima mi espada delante de ellos, sus reyes se estremecerán. En el día de tu desastre, en todo momento temblarán de miedo por temor a perder la vida.

11»” ’Así dice el Señor omnipotente: La espada del rey de Babilonia vendrá contra ti. 12Haré que tu pueblo numeroso caiga a filo de espada, empuñada por los guerreros más crueles de las naciones. Ellos arrasarán la soberbia de Egipto, y toda su multitud será derrotada. 13Voy a destruir a todo el ganado que pasta junto a las aguas abundantes, y estas nunca más serán enturbiadas por hombres ni animales. 14Entonces dejaré que las aguas se asienten y que corran tranquilas, como el aceite. Lo afirma el Señor omnipotente. 15Cuando convierta en desolación la tierra de Egipto, y la despoje de todo lo que hay en ella, e hiera a todos los que la habitan, entonces sabrán que yo soy el Señor’ ”.

16»Este es el lamento que las ciudades de las naciones entonarán sobre Egipto y toda su multitud. Lo afirma el Señor omnipotente».

17En el día quince del mes duodécimo del año duodécimo, el Señor me habló diciendo: 18«Hijo de hombre, entona un lamento sobre las multitudes de Egipto y, junto con las ciudades de las naciones más poderosas, hazlas descender con los que bajan a la fosa, a las regiones más profundas. 19Pregúntales: “¿Os creéis acaso más privilegiadas que otros? ¡Pues bajad y tendeos entre los paganos!” 20Y caerán entre los que murieron a filo de espada. Ya tienen la espada en la mano: ¡que se arrastre a Egipto y a sus multitudes! 21En medio del abismo, los guerreros más fuertes y valientes hablarán de Egipto y de sus aliados. Y dirán: “¡Ya han descendido a la fosa! ¡Yacen tendidos entre los paganos que murieron a filo de espada!”

22»Allí está Asiria, con toda su multitud en torno a su sepulcro. Todos ellos murieron a filo de espada. 23Todos los que sembraban el terror en la tierra de los vivientes yacen muertos, víctimas de la espada. Ahora están sepultados en lo más profundo de la fosa, ¡tendidos alrededor de su tumba!

24»Allí está Elam, con toda su multitud en torno a su sepulcro. Todos ellos murieron a filo de espada. Todos los que sembraban el terror en la tierra de los vivientes bajaron como paganos a lo más profundo de la fosa. Yacen tendidos sin honor entre los que descendieron a la fosa. 25A Elam le han preparado una cama en medio de los muertos, entre los paganos que murieron a filo de espada y que ahora rodean su tumba. Ellos sembraron el terror en la tierra de los vivientes, pero ahora yacen tendidos sin honor entre los que descendieron a la fosa. Allí quedaron, entre gente que murió asesinada.

26»Allí están Mésec y Tubal, con toda su multitud en torno a su sepulcro. Todos ellos son paganos, muertos a filo de espada porque sembraron el terror en la tierra de los vivientes. 27No yacen con los héroes caídos de entre los paganos, que bajaron al abismo con sus armas de guerra y que tienen sus espadas bajo la cabeza. El castigo de sus pecados cayó sobre sus huesos, porque estos héroes sembraron el terror en la tierra de los vivientes.

28»Ahí estarás tú, Egipto, en medio de los paganos, quebrado y sepultado junto con los que murieron a filo de espada.

29»Allí está Edom, con sus reyes y príncipes. A pesar de todo su poder, también ellos yacen tendidos junto a los que murieron a filo de espada. Yacen entre los paganos, con los que descendieron a la fosa.

30»Allí están todos los príncipes del norte, y todos los de Sidón. A pesar del terror que sembraron con su poderío, también ellos bajaron, envueltos en deshonra, con los que murieron a filo de espada. Son paganos, y ahora yacen tendidos entre los que murieron a filo de espada, en medio de los que descendieron a la fosa.

31»El faraón los verá y se consolará de la muerte de toda su gente, pues él y todo su ejército morirán a filo de espada. Lo afirma el Señor omnipotente.

32»Aunque yo hice que el faraón sembrara el terror en la tierra de los vivientes, él y todo su ejército serán sepultados entre los paganos, con los que murieron a filo de espada. Lo afirma el Señor omnipotente».