Enhver må bære straffen for sin egen synd
1Herren sagde til mig:
2„I kender ordsproget: ‚Fædrene spiste sure druer, og børnene kom til at lide under det.’ 3Så sandt jeg lever, siger Herren, skal det ordsprog ikke længere gælde i Israel. 4Det er mig, der dømmer alle mennesker, både forældre og børn, og jeg siger: ‚Enhver skal dø for sine egne synders skyld!’
5Alle, der gør, hvad der er godt og ret, skal leve. 6De deltager ikke i afgudsofringer på højene, begår ikke ægteskabsbrud og har ikke samleje i menstruationsperioden. 7De viser barmhjertighed imod dem, de låner penge til, og nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De tilraner sig ikke andres ejendom, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 8De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre 9og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. De, der handler sådan, er retskafne, siger jeg, Herren, og de skal leve.
10Men retskafne mennesker kan godt have børn, som bliver mordere og gør ting, som forældrene aldrig selv ville gøre: 11Måske ofrer børnene til afguderne, begår ægteskabsbrud 12-13og undertrykker de fattige og hjælpeløse. Måske stjæler de, låner penge ud mod høje renter og giver ikke låneren sit pant tilbage. Måske søger de hjælp hos afguderne og gør andre afskyelige ting. Den slags mennesker skal dø, for de har gjort afskyelige ting og må selv bære ansvaret for deres handlinger.
14Men onde mennesker kan også have børn, som ikke ønsker at følge i forældrenes fodspor, men beslutter sig for at leve et retskaffent og gudfrygtigt liv. 15De deltager ikke i afgudsofringer på højene og begår ikke ægteskabsbrud. 16De viser barmhjertighed imod dem, de låner ud til, og de nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De stjæler ikke, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 17De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. Den slags mennesker skal ikke dø på grund af deres forældres synder, men skal få et godt liv. 18Den onde, derimod, som er en røver eller morder, eller som udnytter sin næste, skal dø på grund af sine egne synder.
19‚Hvorfor kommer børnene ikke til at lide for forældrenes synd?’ spørger I. Nej, for de gjorde jo det rigtige og adlød mine love. De får lov at leve. 20Enhver skal dø for sine egne synders skyld. Børnene skal ikke straffes for forældrenes synd, og forældrene skal ikke straffes for børnenes synd. Den retskafne belønnes for sin godhed, og den onde straffes for sin ondskab. 21Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø, 22for deres fortid skal være glemt, og de skal leve, fordi de har valgt at gøre det gode.
23Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. 24Men hvis retskafne mennesker begynder at synde og gøre alle de afskyelige ting, som de onde mennesker gør, så vil al deres tidligere godhed være glemt, og de skal dø som straf for deres troløshed og synd.
25‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 26Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? 27Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? 28De traf jo det valg at omvende sig fra deres synd. Fortjener de så at dø? Nej, de fortjener at leve.
29Alligevel siger I: ‚Det er ikke fair!’ Åh, Israels folk, tænk jer dog om! Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 30Jeg dømmer jer på grundlag af, hvordan I hver især handler. Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. 31Tag afstand fra synden, og få jer et nyt hjerte og en ny ånd. Åh, Israels folk, hvorfor vil I vælge døden? 32Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve.”
犯罪者必灭亡
1耶和华对我说： 2“你们以色列人为什么说‘父亲吃了酸葡萄，儿子的牙酸倒了’这句俗语呢？ 3主耶和华说，我凭我的永恒起誓，你们在以色列必不再用这句话。 4因为所有的生命都属于我，父和子都属于我。谁犯罪，谁死亡。
5“倘若有义人秉公行义， 6不在山上的庙宇里吃祭物，不拜以色列的偶像，不玷污别人的妻子，不亲近经期中的妇女； 7不欺压人，反而退还债户的抵押品；不抢夺财物，反而给饥饿的人食物吃，给赤身露体的人衣服穿； 8不放债取利，不犯罪作恶，反而公平待人， 9遵守我的律例，顺从我的典章——这样的义人必能活着。这是主耶和华说的。
10“倘若这人生了一个不肖子，凶残暴戾，杀人抢劫，无恶不作， 11常在庙宇吃祭偶像之物，玷污别人的妻子， 12欺压贫穷困苦的人，抢夺财物，扣留债户的抵押品，祭拜偶像，犯罪作恶， 13放债取利，这样的人还能活着吗？他必不能活。他作恶多端，必自取灭亡，抵偿自己的血债。
14“倘若这不肖子有一个好儿子，他看见父亲的所作所为，不愿步父亲的后尘。 15他不肯在山上吃祭偶像之物，不拜以色列人的偶像，不玷污别人的妻子， 16不欺压他人，不扣留抵押品，不抢夺财物，反而给饥饿的人食物吃，给赤身露体的人衣服穿， 17不压榨贫穷的人，不放债取利，反而遵守我的典章，顺从我的律例，这人必不因父亲的罪恶而死亡，他必活着。 18他父亲因肆意欺诈，掠夺同胞，多行不义，必自招灭亡。
19“你们会问，‘儿子为什么不用承担父亲的罪恶呢？’这是因为儿子秉公行义，谨遵我的律例，所以他必活着。 20谁犯罪，谁死亡，儿子不用承担父亲的罪恶，父亲也不用承担儿子的罪恶。义人必有善报，恶人必有恶报。
21“恶人若肯痛改前非，遵守我的律例，秉公行义，就必活着，不致死亡。 22我必不追究他以前所犯的一切罪行，他必因行事正直而活着。 23主耶和华说，我难道喜欢恶人死亡吗？我岂不是更愿他们痛改前非并活着吗？ 24义人若弃善行恶，与恶人同流合污，这人岂能活着？他从前的义行不会被记念，他必因自己的背信和罪恶而灭亡。
25“你们说，主这样做不公平。以色列人啊，你们听着，是我的做法不公平呢？还是你们的做法不公平呢？ 26倘若义人离义行恶，他必因犯罪而死。 27倘若恶人离恶行义，他必救回自己的性命。 28因为他醒悟过来，痛改前非，必能活着，不致死亡。 29以色列人却说，‘主这样做不公平！’以色列人啊，是我的做法不公平呢？还是你们的做法不公平呢？
30“所以主耶和华说，‘以色列人啊，我必按你们各人的行为审判你们。你们要悔改，痛改前非，使你们不致死在罪恶中。 31你们要离弃从前所有的罪恶，洗心革面。以色列人啊！你们何必走向灭亡呢？’ 32主耶和华说，‘我断不喜欢任何人死亡，你们要悔改，以便存活。’”
