Guds svar
1Herren siger til sit folk: „Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde til et folk, som egentlig ikke var mit folk: ‚Se, her er jeg!’
2Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk, som handlede ondt og fulgte deres egne tanker, 3et folk, som blev ved med at håne mig op i mit åbne ansigt ved at dyrke deres afguder i haverne og brænde offerild på hustagene for fremmede guder. 4Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad. 5Alligevel sagde de til andre mennesker: ‚Rør ikke ved mig, for du gør mig uren med din synd. Jeg er nemlig hellig og ren.’ De er som en stadig stank i min næse.
6Deres synderegister er langt, og jeg giver ikke op, før de har fået, hvad de fortjener. 7Jeg straffer jer ikke kun for jeres egne synder, men også for jeres forfædres synder. Også de brændte røgelse på bjergene og hånede mig ved at dyrke deres afguder på offerhøjene. I skal få den fulde straf for jeres synd.”
8„Men jeg vil ikke udslette jer alle,” siger Herren. „På en rådden drueklase kan man altid finde enkelte gode druer, der ikke fortjener at blive kasseret. Jeg har da også fundet sande Guds tjenere i Israel, og dem vil jeg ikke lade gå til grunde sammen med de andre. 9Jeg vil frelse en rest af Israels folk og Judas efterkommere. Mine udvalgte, som tjener mig, skal arve landet og bo der. 10Saronsletten bliver græsmarker for deres får, og i Akors dal vil deres kvæg ligge og tygge drøv. Det lover jeg dem af mit folk, som søger mig.
11Men I, som har svigtet mig og mit tempel og i stedet tilbeder lykkeguden og skæbneguden, 12jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”
13Derfor siger Gud Herren: „I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig. 14I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd. 15Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.
16Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.
17Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere. 18Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!
Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde. 19Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg. 20Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse. 21De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt. 22De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde. 23De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn. 24Jeg vil gribe ind og hjælpe dem, før de kalder på mig. Ja, før de ved, hvad de skal bede om, vil jeg give dem det, de har brug for. 25Ulven og lammet skal græsse sammen, løven skal æde hø som oksen, men slangen skal spise støv. Til den tid vil der hverken findes ondskab eller ødelæggelse i hele mit hellige bjergland,” siger Herren.
Judgment and salvation
1‘I revealed myself to those who did not ask for me;
I was found by those who did not seek me.
To a nation that did not call on my name,
I said, “Here am I, here am I.”
2All day long I have held out my hands
to an obstinate people,
who walk in ways not good,
pursuing their own imaginations –
3a people who continually provoke me
to my very face,
offering sacrifices in gardens
and burning incense on altars of brick;
4who sit among the graves
and spend their nights keeping secret vigil;
who eat the flesh of pigs,
and whose pots hold broth of impure meat;
5who say, “Keep away; don’t come near me,
for I am too sacred for you!”
Such people are smoke in my nostrils,
a fire that keeps burning all day.
6‘See, it stands written before me;
I will not keep silent but will pay back in full;
I will pay it back into their laps –
7both your sins and the sins of your ancestors,’
says the Lord.
‘Because they burned sacrifices on the mountains
and defied me on the hills,
I will measure into their laps
the full payment for their former deeds.’
8This is what the Lord says:
‘As when juice is still found in a cluster of grapes
and people say, “Don’t destroy it,
there is still a blessing in it,”
so will I do on behalf of my servants;
I will not destroy them all.
9I will bring forth descendants from Jacob,
and from Judah those who will possess my mountains;
my chosen people will inherit them,
and there will my servants live.
10Sharon will become a pasture for flocks,
and the Valley of Achor a resting-place for herds,
for my people who seek me.
11‘But as for you who forsake the Lord
and forget my holy mountain,
who spread a table for Fortune
and fill bowls of mixed wine for Destiny,
12I will destine you for the sword,
and all of you will fall in the slaughter;
for I called but you did not answer,
I spoke but you did not listen.
You did evil in my sight
and chose what displeases me.’
13Therefore this is what the Sovereign Lord says:
‘My servants will eat,
but you will go hungry;
my servants will drink,
but you will go thirsty;
my servants will rejoice,
but you will be put to shame.
14My servants will sing
out of the joy of their hearts,
but you will cry out
from anguish of heart
and wail in brokenness of spirit.
15You will leave your name
for my chosen ones to use in their curses;
the Sovereign Lord will put you to death,
but to his servants he will give another name.
16Whoever invokes a blessing in the land
will do so by the one true God;
whoever takes an oath in the land
will swear by the one true God.
For the past troubles will be forgotten
and hidden from my eyes.
New heavens and a new earth
17‘See, I will create
new heavens and a new earth.
The former things will not be remembered,
nor will they come to mind.
18But be glad and rejoice for ever
in what I will create,
for I will create Jerusalem to be a delight
and its people a joy.
19I will rejoice over Jerusalem
and take delight in my people;
the sound of weeping and of crying
will be heard in it no more.
20‘Never again will there be in it
an infant who lives but a few days,
or an old man who does not live out his years;
the one who dies at a hundred
will be thought a mere child;
the one who fails to reach65:20 Or the sinner who reaches a hundred
will be considered accursed.
21They will build houses and dwell in them;
they will plant vineyards and eat their fruit.
22No longer will they build houses and others live in them,
or plant and others eat.
For as the days of a tree,
so will be the days of my people;
my chosen ones will long enjoy
the work of their hands.
23They will not labour in vain,
nor will they bear children doomed to misfortune;
for they will be a people blessed by the Lord,
they and their descendants with them.
24Before they call I will answer;
while they are still speaking I will hear.
25The wolf and the lamb will feed together,
and the lion will eat straw like the ox,
and dust will be the serpent’s food.
They will neither harm nor destroy
on all my holy mountain,’
says the Lord.
