Esajasʼ Bog 62 – BPH & NTLR

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 62:1-12

1For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. 2Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. 3Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. 4Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. 5Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning

6På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. 7Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. 8Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. 9Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”

10Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. 11Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”

12De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.

Nouă Traducere În Limba Română

Isaia 62:1-12

Sionul primește un nume nou

1„De dragul Sionului nu voi tăcea,

de dragul Ierusalimului1 În ebraică, Sion și Ierusalim sunt substantive proprii de gen feminin. nu voi rămâne tăcut,

până când dreptatea lui nu va răsări ca zorile

și mântuirea lui nu va arde ca o torță.

2Neamurile vor vedea dreptatea ta

și toți împărații vor privi slava ta.

Ți se va pune un nume nou,

unul pe care‑l va hotărî gura Domnului.

3Vei fi o coroană frumoasă în mâna Domnului

și o cunună regală în palma Dumnezeului tău.

4Nu te vor mai numi «Cea părăsită»,

iar țara ta n‑o vor mai numi «Pustie»,

ci te vor numi «Plăcerea Mea este în ea»4 Ebr.: Hefți‑Ba.,

iar țara ta o vor numi «Măritată»4 Ebr.: Beula.,

pentru că Domnul Își va găsi plăcerea în tine,

iar țara ta va fi măritată.

5Așa cum un tânăr se căsătorește cu o fecioară,

tot așa fiii tăi se vor căsători cu tine.

Așa cum un mire se bucură de mireasa lui,

tot așa se va bucura Dumnezeul tău de tine.

6Am pus străjeri pe zidurile tale, Ierusalime!

Toată ziua și toată noaptea, neîncetat,

ei nu vor tăcea!

Voi, care‑I aduceți aminte Domnului,

nu vă odihniți

7și nu‑I dați pace până nu restaurează Ierusalimul

și până nu‑l face o laudă pe pământ!“

8Domnul a jurat cu mâna Sa dreaptă,

cu brațul Său puternic:

„Nu voi mai da grânele tale

drept hrană dușmanilor tăi,

iar fiii străinului nu vor mai bea mustul

pentru care tu ai trudit,

9ci cei ce adună grânele le vor și mânca

și‑L vor lăuda pe Domnul,

iar cei ce adună strugurii vor bea mustul

în curțile Sfântului Meu Lăcaș.“

10Intrați! Intrați pe porți!

Pregătiți calea pentru popor!

Construiți! Construiți drumul larg!

Îndepărtați pietrele!

Ridicați un steag pentru popoare!

11Iată că Domnul a vestit

până la capătul pământului:

„Spuneți fiicei Sionului:

«Iată, Mântuitorul tău vine la tine!

Iată, plata Lui este cu El

și răsplata Lui merge înaintea Lui!»“

12Ei vor fi numiți: „Poporul sfânt“,

„Răscumpărați ai Domnului“,

iar tu vei fi numită: „Cea căutată“,

„Cetate nepărăsită“.