Esajasʼ Bog 59 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 59:1-21

Dom over folkets synd

1Hør her! Det er ikke sådan, at Herrens kraft er for svag til at redde jer, eller at han ikke kan høre jeres råb om hjælp. 2Nej, det er jeres synder, der afskærer jer fra Guds indgriben. Det er derfor, han har vendt jer ryggen og lukket ørerne for jeres bøn. 3Jeres hænder er jo tilsølet af blod, og jeres fingre er begravet i synd. I går rundt med løgn på læben, og jeres ondskabsfulde ord skaber ødelæggelse. 4Ingen dømmer retfærdigt. Jeres retssager er et spind af løgne. I bruger tiden på at lægge onde planer og fører dem selv ud i livet. 5I ligger og ruger på slangeæg og væver edderkoppespind. Hvis nogen spiser ægget, dør de. Hvis nogen træder på ægget, kommer der straks en slange frem. 6Jeres edderkoppespind er ubrugeligt. Man kan ikke sy tøj af det. I øver ondskab og vold. 7I er hurtige til at udtænke intriger og mord, jeres tanker er forpestet af synd, der er ødelæggelse og elendighed i jeres kølvand. 8I kender ikke fredens vej, men går ad krogede bagveje. De, som følger i jeres fodspor, finder ingen fred.

Folket erkender deres synd

9Ja, det er på grund af vores ondskab, at vi ikke oplever Guds redning. Det er derfor, han ikke straffer det folk, som undertrykker os. Vi håber på lysere tider, men det ser mere og mere sort ud. 10Vi famler os frem som blinde langs en mur, raver rundt, som havde vi ingen øjne, snubler ved højlys dag, som om det var kulsort nat. I vores bedste alder ligner vi omvandrende lig. 11Vi brummer som sultne bjørne, kurrer sørgmodigt som duer. Vi venter på, at Gud skal befri os, men han gør det ikke, for han har vendt sig bort. 12Vores synder hober sig op og anklager os over for den retfærdige Gud. Vi indrømmer, at vi er syndere, vi erkender vores skyld. 13Vi har været ulydige imod Herren og vendt vores Gud ryggen. Vi har undertrykt andre og gjort oprør. Vi har levet med løgn og bedrag.

Gud griber ind mod uretfærdigheden

14Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. 15Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham. 16Han så, at ingen greb ind for at standse undertrykkelsen, og det undrede ham. Derfor vil han selv frelse sit folk med sine egne retfærdige handlinger. 17Han tager retfærdigheden på som brynje og sætter frelsens hjelm på hovedet. Han iklæder sig hævnens kjortel og hyller sig i vredens kappe. 18Han gengælder sine fjender for deres ondskab. De får løn som forskyldt. Hans straf når også de fjerne lande, 19så de lærer at frygte og ære ham—fra øst til vest. Den kommer som en rivende flod, drevet frem af Herrens åndepust.

20Herren vil komme til Zion som Befrieren for alle i Israels folk, som holder op med at være genstridige. 21„Det her er min pagt med jer,” siger Herren. „Jeg vil give jer af min Ånd, og den skal ikke forlade jer. Og de ord, som jeg har givet jer, skal bestå for evigt. I og jeres børn og alle jeres efterkommere skal holde fast ved alle ordene.”

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Isaías 59:1-21

Pecado, confesión y redención

1La mano del Señor

no se queda corta para salvar,

ni es sordo su oído para oír.

2Son vuestras iniquidades

las que os separan de vuestro Dios.

Son estos pecados los que lo llevan

a ocultar su rostro para no escuchar.

3Tenéis las manos manchadas de sangre

y los dedos manchados de iniquidad.

Vuestros labios dicen mentiras;

vuestra lengua murmura maldades.

4Nadie clama por la justicia,

nadie va a juicio con integridad.

Se confía en argumentos sin sentido,

y se mienten unos a otros.

Conciben malicia

y dan a luz perversidad.

5Incuban huevos de víboras

y tejen telarañas.

El que coma de estos huevos morirá;

si uno de ellos se rompe, saldrá una culebra.

6Sus tejidos no sirven para vestido;

no podrán cubrirse con lo que fabrican.

Sus obras son obras de iniquidad,

y sus manos generan violencia.

7Sus pies corren hacia el mal;

se apresuran a derramar sangre inocente.

Sus pensamientos son perversos;

dejan ruina y destrucción en sus caminos.

8No conocen la senda de la paz;

no hay justicia alguna en su camino.

Abren senderos tortuosos,

y el que anda por ellos no conoce la paz.

9Por eso el derecho está lejos de nosotros,

y la justicia queda fuera de nuestro alcance.

Esperábamos luz, pero todo es tinieblas;

claridad, pero andamos en densa oscuridad.

10Vamos palpando la pared como los ciegos,

andamos a tientas como los que no tienen ojos.

En pleno mediodía tropezamos como si fuera de noche;

teniendo fuerzas, estamos como muertos.

11Todos nosotros gruñimos como osos,

gemimos como palomas.

Esperábamos la justicia, y no llegó;

¡la liberación sigue lejos de nosotros!

12Tú sabes que son muchas nuestras rebeliones;

nuestros pecados nos acusan.

Nuestras rebeliones no nos dejan;

conocemos nuestras iniquidades.

13Hemos sido rebeldes; hemos negado al Señor.

¡Le hemos vuelto la espalda a nuestro Dios!

Fomentamos la opresión y la traición;

proferimos las mentiras concebidas en nuestro corazón.

14Así se le vuelve la espalda al derecho,

y se mantiene alejada la justicia;

a la verdad se le hace tropezar en la plaza,

y no damos lugar a la honradez.

15No se ve la verdad por ninguna parte;

al que se aparta del mal lo despojan de todo.

El Señor lo ha visto, y le ha disgustado

ver que no hay justicia alguna.

16Lo ha visto, y le ha asombrado

ver que no hay nadie que intervenga.

Por eso su propio brazo vendrá a salvarlos;

su propia justicia los sostendrá.

17Se pondrá la justicia como coraza,

y se cubrirá la cabeza con el casco de la salvación;

se vestirá con ropas de venganza,

y se envolverá en el manto de sus celos.

18Les pagará según sus obras;

a las costas lejanas les dará su merecido:

furor para sus adversarios,

y retribución para sus enemigos.

19Desde el occidente temerán el nombre del Señor,

y desde el oriente respetarán su gloria.

Porque vendrá como un torrente caudaloso,

impulsado por el soplo del Señor.

20«El Redentor vendrá a Sión;

¡vendrá a todos los de Jacob

que se arrepientan de su rebeldía!

—afirma el Señor—.

21»En cuanto a mí —dice el Señor—,

este es mi pacto con ellos:

Mi Espíritu que está sobre ti,

y mis palabras que he puesto en tus labios,

no se apartarán más de ti,

ni de tus hijos ni de sus descendientes,

desde ahora y para siempre

—dice el Señor—.