Esajasʼ Bog 5 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 5:1-30

En sang om Herrens vinmark

1Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:

Min ven havde en vinmark

på en skøn og frugtbar skråning.

2Han pløjede dybt i jorden

og fjernede alle sten.

Han plantede den til

med udsøgte vinstokke.

Han byggede et vagttårn,

huggede en vinperse i klippen.

Han forventede en høst

af de sødeste druer.

Men da druerne kom,

var de vilde og sure!

3Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? 4Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

5Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. 6Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

7Genkender I jer selv i min sang?

Den Almægtiges vinmark er Israel,

Judas folk hans udsøgte vinstokke.

Han ventede retfærdighed,

men høstede lovløshed.

Han ønskede et retsindigt folk,

men det blev et letsindigt folk.

Et seksfoldigt veråb

8Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. 9Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

„Flotte huse bliver forladt,

store bygninger vil stå tomme.

10En vinmark på ti tønder land giver kun ét anker vin.

Ti sække såsæd giver kun én sæk korn.”

11Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. 12Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. 13Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. 14Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. 15Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. 16Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. 17Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

18Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, 19som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

20Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

21Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

22Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. 23I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

24Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. 25Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

26Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. 27De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. 28Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. 29Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. 30Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.

Nova Versão Internacional

Isaías 5:1-30

A Canção da Vinha

1Cantarei para o meu amigo o seu cântico

a respeito de sua vinha:

Meu amigo tinha uma vinha

na encosta de uma fértil colina.

2Ele cavou a terra, tirou as pedras

e plantou as melhores videiras.

Construiu uma torre de sentinela

e também fez um tanque de prensar uvas.

Ele esperava que desse uvas boas,

mas só deu uvas azedas.

3“Agora, habitantes de Jerusalém e homens de Judá,

julguem entre mim e a minha vinha.

4Que mais se poderia fazer por ela

que eu não tenha feito?

Então, por que só produziu uvas azedas

quando eu esperava uvas boas?

5Pois eu digo a vocês

o que vou fazer com a minha vinha:

Derrubarei a sua cerca

para que ela seja transformada em pasto;

derrubarei o seu muro

para que seja pisoteada.

6Farei dela um terreno baldio;

não será podada nem capinada;

espinheiros e ervas daninhas crescerão nela.

Também ordenarei às nuvens

que não derramem chuva sobre ela.”

7Pois bem, a vinha do Senhor dos Exércitos

é a nação de Israel,

e os homens de Judá

são a plantação que ele amava.

Ele esperava justiça,

mas houve derramamento de sangue;

esperava retidão,

mas ouviu gritos de aflição.

Ais e Julgamentos

8Ai de vocês que adquirem casas e mais casas,

propriedades e mais propriedades

até não haver mais lugar para ninguém

e vocês se tornarem os senhores absolutos da terra!

9O Senhor dos Exércitos me disse:

“Sem dúvida muitas casas ficarão abandonadas,

as casas belas e grandes ficarão sem moradores.

10Uma vinha de dez alqueires5.10 Isto é, a terra arada num dia por dez parelhas de boi.

só produzirá um pote5.10 Hebraico: bato. O bato era uma medida de capacidade. As estimativas variam entre 20 e 40 litros. de vinho,

um barril5.10 Hebraico: hômer. O hômer era uma medida de capacidade para secos. As estimativas variam entre 200 e 400 litros. de semente

só dará uma arroba5.10 Hebraico: efa. O efa era uma medida de capacidade para secos. As estimativas variam entre 20 e 40 litros. de trigo”.

11Ai dos que se levantam cedo para embebedar-se,

e se esquentam com o vinho até a noite!

12Harpas, liras, tamborins, flautas e vinho

há em suas festas,

mas não se importam com os atos do Senhor,

nem atentam para a obra que as suas mãos realizam.

13Portanto, o meu povo vai para o exílio

por falta de conhecimento.

A elite morrerá de fome;

e as multidões, de sede.

14Por isso o Sheol5.14 Essa palavra pode ser traduzida por sepultura, profundezas, ou morte. aumenta o seu apetite

e escancara a sua boca.

Para dentro dele descerão

o esplendor da cidade e a sua riqueza,

o seu barulho e os que se divertem.

15Por isso o homem será abatido,

a humanidade se curvará,

e os arrogantes terão que baixar os olhos.

16Mas o Senhor dos Exércitos será exaltado em sua justiça;

o Deus santo se mostrará santo em sua retidão.

17Então ovelhas pastarão ali

como em sua própria pastagem;

cordeiros5.17 Conforme a Septuaginta. O Texto Massorético diz estrangeiros. comerão nas ruínas dos ricos.

18Ai dos que se prendem à iniquidade com cordas de engano

e ao pecado com cordas de carroça,

19e dizem: “Que Deus apresse a realização da sua obra

para que a vejamos;

que se cumpra o plano do Santo de Israel

para que o conheçamos”.

20Ai dos que chamam ao mal bem

e ao bem, mal,

que fazem das trevas luz

e da luz, trevas,

do amargo, doce

e do doce, amargo!

21Ai dos que são sábios aos seus próprios olhos

e inteligentes em sua própria opinião!

22Ai dos que são campeões em beber vinho

e mestres em misturar bebidas,

23dos que por suborno absolvem o culpado,

mas negam justiça ao inocente!

24Por isso, assim como a palha é consumida pelo fogo

e o restolho é devorado pelas chamas,

assim também as suas raízes apodrecerão

e as suas flores, como pó,

serão levadas pelo vento;

pois rejeitaram a lei do Senhor dos Exércitos,

desprezaram a palavra do Santo de Israel.

25Por tudo isso a ira do Senhor

acendeu-se contra o seu povo,

e ele levantou sua mão para os ferir.

Os montes tremeram,

e os seus cadáveres

estão como lixo nas ruas.

Apesar disso tudo, a ira dele não se desviou;

sua mão continua erguida.

26Ele levanta uma bandeira

convocando uma nação distante

e assobia para um povo dos confins da terra.

Aí vêm eles rapidamente!

27Nenhum dos seus soldados se cansa nem tropeça,

nenhum deles cochila nem dorme,

nenhum afrouxa o cinto,

nenhum desamarra a correia das sandálias.

28As flechas deles estão afiadas,

preparados estão todos os seus arcos;

os cascos dos seus cavalos são duros como pedra,

as rodas de seus carros são como um furacão.

29O rugido deles é como o do leão;

rugem como leões ferozes;

rosnam enquanto se apoderam da presa e a arrastam

sem que ninguém possa livrá-la.

30Naquele dia, rugirão sobre Judá

como o rugir do mar.

E, se alguém olhar para a terra de Israel,

verá trevas e aflição;

até a luz do dia

será obscurecida pelas nuvens.