Esajasʼ Bog 49 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 49:1-26

Herrens tjener og Israels genoprettelse

1Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. 2Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. 3Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

4Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

5Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. 6Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

7Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

8Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. 9Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. 10De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. 11Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. 12Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”49,12 Esajasteksten fra Dødehavsrullerne siger Syene, der svarer til Aswan i det sydlige Egypten. LXX oversatte med „Persiens land”.

13Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

14Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

15Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! 16Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. 17Snart kommer dine børn49,17 I poetisk og profetisk sprogbrug bliver en by ofte sammenlignet med en kvinde og indbyggerne med hendes børn. Med en anden vokalisering kan „dine børn” oversættes med „dine bygningsfolk”. tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. 18Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. 19Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. 20Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ 21Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

22Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. 23De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

24Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

25Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. 26Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”

Asante Twi Contemporary Bible

Yesaia 49:1-26

Awurade Somfoɔ No

1Montie me, mo mpoano aman;

monyɛ aso mo akyirikyiri aman

ansa na wɔrebɛwo me no, Awurade frɛɛ me

ɔbɔɔ me din ansa na wɔrewo me.

2Ɔyɛɛ mʼano sɛ akofena nnamnnam,

Ɔde me hintaa ne nsa ase nwunu mu;

ɔde me yɛɛ agyan a ano yɛ nnam

na ɔde me hyɛɛ ne bɔha mu.

3Ɔka kyerɛɛ me sɛ, “Woyɛ me ɔsomfoɔ,

Israel, wo mu na mɛda mʼanimuonyam adi.”

4Nanso mekaa sɛ, “Mabrɛ agu

masɛe mʼahoɔden kwa, mannya mu hwee

nanso mede me ho ato Awurade so

na mʼakatua wɔ me Onyankopɔn nkyɛn.”

5Na afei, Awurade akasa:

deɛ ɔnwonoo me wɔ awotwaa mu sɛ memmɛyɛ ne ɔsomfoɔ

na memfa Yakob nsane mmra ne nkyɛn

na me mmoaboa Israel ano mma no no.

Awurade ahyɛ me animuonyam

na me Onyankopɔn ayɛ mʼahoɔden.

6Ɔka sɛ,

“Wobɛyɛ me ɔsomfoɔ a wode Yakob mmusuakuo bɛsane aba,

na wode Israelfoɔ a mede wɔn asie nso bɛsane aba.

Nanso, mɛma woayɛ amanamanmufoɔ nyinaa kanea,

ɛnam wo so na wɔbɛgye ewiasefoɔ nyinaa nkwa.”

7Sei na Awurade seɛ,

Ɔgyefoɔ ne Israel Ɔkronkronni no

de asɛm yi kɔma deɛ ɔman no buu no animtia na wɔkyirii no,

deɛ ɔyɛ sodifoɔ ɔsomfoɔ no:

“Ahene bɛhunu wo na wɔasɔre

ahenemma bɛhunu wo na wɔakoto wo

ɛsiane Awurade a ɔyɛ nokwafoɔ,

Israel ɔkronkronni a wayi woɔ no enti.”

Israel Si Ne Dada Mu

8Sei na Awurade seɛ:

“Ɛberɛ a ɛsɛ mu no, mɛbua wo,

na nkwagyeɛ da no, mɛboa wo;

mɛkora wo na mede wo ayɛ

apam ama nkurɔfoɔ no,

de agye asase no asi hɔ

akyekyɛ agyapadeɛ ahodoɔ a asɛe no bio.

9Wobɛka akyerɛ nneduafoɔ sɛ, ‘Momfiri mmra!’

ne wɔn a wɔwɔ esum mu sɛ, ‘Momfa mo ho nni!’

“Wɔbɛdidi wɔ akwan ho.

Wɔbɛnya adidibea wɔ kokoɔ bonini biara so.

10Ɛkɔm renne wɔn na osukɔm nso renne wɔn;

anweatam so hyeɛ ne owia ano hyeɛ renka wɔn.

Deɛ ɔwɔ ayamhyehyeɛ ma wɔn no bɛkyerɛ wɔn kwan

na ɔde wɔn akɔ nsutire ho.

11Mɛyɛ me mmepɔ nyinaa akwan,

na mʼakwantempɔn nso mɛma akorɔn.

12Hwɛ, wɔfiri akyirikyiri bɛba

ebinom bɛfiri atifi fam, ebinom bɛfiri atɔeɛ fam

ebinom nso bɛfiri Sinin mantam mu.”

13Momfa anigyeɛ nteam, Ao ɔsoro;

di ahurisie, Ao asase;

monto nnwom, Ao mmepɔ!

Na Awurade kyekye ne nkurɔfoɔ werɛ,

na ɔbɛhunu nʼamanehunufoɔ mmɔbɔ.

14Nanso, Sion kaa sɛ, “Awurade agya me hɔ,

Awurade werɛ afiri me.”

15“Ɔbaa werɛ bɛtumi afiri ne ba a ɔtua nufoɔ ano

a ɔrennya ayamhyehyeɛ mma ɔba a waturu no anaa?

Ebia ne werɛ bɛfiri,

na me werɛ remfiri wo!

16Hwɛ, makrukyire wo din agu me nsa yam

wʼafasuo wɔ mʼani so daa.

17Mo mmammarima resane aba ntɛm so;

na wɔn a wɔsɛe mo no refiri mo nkyɛn akɔ.

18Momma mo ani so na monhwɛ mo ho nhyia;

mo mmammarima nyinaa reboa wɔn ho ano aba mo nkyɛn.

Sɛ mete ase yi” sɛdeɛ Awurade seɛ,

“mode wɔn bɛyɛ ahyehyɛdeɛ ama mo ho

mode wɔn bɛfira sɛ ayeforɔkunu.

19“Ɛwom sɛ wɔsɛee mo yɛɛ mo pasaa

maa mo asase daa mpan deɛ,

nanso, afei nnipa bɛhyɛ mo so ma, ama aboro mo so,

na wɔn a wɔsɛee mo no bɛkɔ akyirikyiri.

20Mmɔfra a wɔwoo wɔn wɔ mo nnabɔne mu no

bɛka ama moate sɛ,

‘Ɛha sua ma yɛn dodo;

momma yɛn asase no bi nka ho na yɛntena so.’

21Na wobɛka wɔ wʼakoma mu sɛ,

‘Hwan na ɔwoo yeinom maa me?

Na meyɛ ɔwerɛhoni ne obonini;

wɔtuu me kɔɔ asase foforɔ so na wɔpoo me.

Hwan na ɔtetee yeinom?

Wɔgyaa me nko ara

na yeinom, ɛhe na wɔfiri baeɛ?’ ”

22Sei na Asafo Awurade seɛ:

“Hwɛ, mɛnyama amanamanmufoɔ,

mɛpagya me frankaa no akyerɛ nkurɔfoɔ no.

Wɔbɛturu mo mmammarima wɔ wɔn nsa so aba

na wɔbɛsoa mo mmammaa wɔ wɔn mmatire so.

23Ahemfo bɛyɛ mo agyanom nsiananmu,

na wɔn ahemaa ayɛ maamenom a wɔbɛhwɛ mo.

Wɔbɛkoto mo a wɔn anim butubutu fam;

wɔbɛtafere mo nan ase mfuturo.

Afei mobɛhunu sɛ me ne Awurade;

Wɔn a wɔn ani da me so no, merenni wɔn hwammɔ.”

24Hwan na ɔbɛtumi agye afodeɛ afiri akofoɔ nsam;

anaa hwan na ɔbɛtumi agye nnommumfoɔ afiri otirimuɔdenfoɔ nsam?

25Nanso, sei na Awurade seɛ:

“Aane, mɛgye nnommumfoɔ afiri akofoɔ nsam

na mɛgye afodeɛ afiri otirimuɔdenfoɔ nsam;

me ne wɔn a wɔne mo nya no bɛnya

na mɛgye mo mma nkwa.

26Mema wɔn a wɔhyɛ mo so no awe wɔn ankasa honam;

wɔn mogya bɛbo wɔn sɛdeɛ wɔanom nsã.

Afei adasamma nyinaa bɛhunu

sɛ me, Awurade, me ne wʼAgyenkwa no,

mo Gyefoɔ, Yakob Otumfoɔ No.”