Guds udvalgte tjener
1Herren siger: „Se min tjener, som jeg holder i min hånd, min udvalgte, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag. 2Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne. 3Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr. 4Han giver ikke op og lader sig ikke kue. Han sørger for, at retfærdigheden vil sejre på jorden. Fremmede folkeslag ser frem til, hvad han vil lære dem.”
5Herren skabte himlen og jorden og alt, hvad der er i dem, og han giver liv og ånde til hele skabningen. Han er Gud, og han siger til sin tjener:
6„Jeg udvalgte dig til at gøre min retfærdighed og godhed kendt. Jeg holder dig i min hånd, og jeg våger over dig. Du skal oprette en pagt med mit folk og blive et lys for alle folkeslag. 7Du skal åbne de blindes øjne og sætte dem i frihed, som er fanget i fortvivlelsens mørke.
8Jeg er Herren, det er mit navn! Ingen afguder kan sammenlignes med mig, og det er mig og ikke dem, der skal æres. 9Alt, hvad jeg forudsagde, er gået i opfyldelse. Nu vil jeg forudsige nye ting. Jeg fortæller jer, hvad der vil ske, før det sker.”
En lovprisningssang om Herrens storhed og sejr
10Syng en ny sang for Herren! Lad lovsang lyde overalt på jorden! Syng, du hav! Syng, alle I, som bor i fjerne lande! 11Syng med, I ørkenbyer, Kedars lejre og Selas beboere! Stem i, alle I, som bor i bjergene! 12Lad alle give Herren ære, lad de fjerne lande synge hans pris!
13Herren står frem som en vældig kriger og viser sin vrede. Han udstøder et voldsomt krigsråb og udfordrer sine fjender til kamp.
Herren lover at hjælpe sit folk
14„Længe har jeg forholdt mig tavs og lagt bånd på mig selv,” siger Herren. „Men nu giver jeg luft for min vrede, skriger som en fødende kvinde. 15Jeg gør bakker og bjerge øde, afsvider alle grønne planter. Jeg stopper flodernes vandstrømme og lader vandhullerne tørre ud. 16Jeg fører mit blinde folk ad veje, de aldrig før har gået. Jeg sender mit lys ind i det mørke, de befinder sig i, og jeg jævner vejen foran dem. Jeg lader dem ikke i stikken, men opfylder mine løfter. 17De, som tror på afguderne og sætter deres lid til dem, skal skamfulde trække sig tilbage.
Israels folks blindhed og straf
18I døve, hør efter! I blinde, luk øjnene op! 19Hvem er mere blind end mit eget folk, som skulle være mit sendebud? Hvem er mere døv end min udvalgte tjener? 20I har set mange undere, men er ikke blevet klogere. I har hørt mange ord fra mig, men endnu ikke fattet dem.”
21Herren er retfærdig, og han ønskede at vise sin storhed gennem sine love. 22Men Israels folk blev udplyndret, fanget og lagt i lænker. De blev fjendernes bytte, og ingen reddede dem. 23Er der ingen, som vil tage ved lære af fortiden, så de kan se, hvad der vil ske i fremtiden? 24Hvem var det, som udleverede Israel til røvere og voldsmænd? Det var Herren selv, ham, som vi syndede imod, for vi nægtede at følge hans veje og adlyde hans love. 25Derfor måtte han vise sin vrede imod sit folk og lade dem bukke under i krig. Men selv da ødelæggelsen var over dem, ville de ikke tage ved lære og erkende deres synd.
The servant of the Lord
1‘Here is my servant, whom I uphold,
my chosen one in whom I delight;
I will put my Spirit on him,
and he will bring justice to the nations.
2He will not shout or cry out,
or raise his voice in the streets.
3A bruised reed he will not break,
and a smouldering wick he will not snuff out.
In faithfulness he will bring forth justice;
4he will not falter or be discouraged
till he establishes justice on earth.
In his teaching the islands will put their hope.’
5This is what God the Lord says –
the Creator of the heavens, who stretches them out,
who spreads out the earth with all that springs from it,
who gives breath to its people,
and life to those who walk on it:
6‘I, the Lord, have called you in righteousness;
I will take hold of your hand.
I will keep you and will make you
to be a covenant for the people
and a light for the Gentiles,
7to open eyes that are blind,
to free captives from prison
and to release from the dungeon those who sit in darkness.
8‘I am the Lord; that is my name!
I will not yield my glory to another
or my praise to idols.
9See, the former things have taken place,
and new things I declare;
before they spring into being
I announce them to you.’
Song of praise to the Lord
10Sing to the Lord a new song,
his praise from the ends of the earth,
you who go down to the sea, and all that is in it,
you islands, and all who live in them.
11Let the wilderness and its towns raise their voices;
let the settlements where Kedar lives rejoice.
Let the people of Sela sing for joy;
let them shout from the mountaintops.
12Let them give glory to the Lord
and proclaim his praise in the islands.
13The Lord will march out like a champion,
like a warrior he will stir up his zeal;
with a shout he will raise the battle cry
and will triumph over his enemies.
14‘For a long time I have kept silent,
I have been quiet and held myself back.
But now, like a woman in childbirth,
I cry out, I gasp and pant.
15I will lay waste the mountains and hills
and dry up all their vegetation;
I will turn rivers into islands
and dry up the pools.
16I will lead the blind by ways they have not known,
along unfamiliar paths I will guide them;
I will turn the darkness into light before them
and make the rough places smooth.
These are the things I will do;
I will not forsake them.
17But those who trust in idols,
who say to images, “You are our gods,”
will be turned back in utter shame.
Israel blind and deaf
18‘Hear, you deaf;
look, you blind, and see!
19Who is blind but my servant,
and deaf like the messenger I send?
Who is blind like the one in covenant with me,
blind like the servant of the Lord?
20You have seen many things, but you pay no attention;
your ears are open, but you do not listen.’
21It pleased the Lord
for the sake of his righteousness
to make his law great and glorious.
22But this is a people plundered and looted,
all of them trapped in pits
or hidden away in prisons.
They have become plunder,
with no-one to rescue them;
they have been made loot,
with no-one to say, ‘Send them back.’
23Which of you will listen to this
or pay close attention in time to come?
24Who handed Jacob over to become loot,
and Israel to the plunderers?
Was it not the Lord,
against whom we have sinned?
For they would not follow his ways;
they did not obey his law.
25So he poured out on them his burning anger,
the violence of war.
It enveloped them in flames, yet they did not understand;
it consumed them, but they did not take it to heart.
