Esajasʼ Bog 34 – BPH & OL

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 34:1-17

Guds straf over Edom og de øvrige fjender

1Kom og lyt, alle jordens folk! Lad hele verden høre mine ord! 2Herren raser imod folkeslagene, i sin harme slår han ned på deres hære, slagter dem og udrydder dem totalt. 3De døde ligger og flyder overalt, stanken af lig fylder landet, og blodet flyder ned ad bjergene.

4Himmelrummets stjerner skal gå i opløsning. Himlen skal rulles sammen som en bogrulle og stjernerne falde ned som visne blade, som overmodne figner.

5Herren siger: „Når mit sværd har fuldført sin opgave i himmelrummet, slår det ned på Edom, det folk jeg har dødsdømt.”

6Herrens sværd drypper af blod. Det er smurt ind i fedt som fra et offerdyr. For Herren holder offerfest i Botzra, han bereder et vældigt blodbad i Edoms land. 7Da vil krigerne falde i kampen, både de unge og de ældre. Jorden bliver gennemblødt af blod og dækket af fedt. 8For Herren har en hævnens dag, en tid hvor overgreb mod Zion bliver gengældt. 9Vandet i Edoms floder bliver til brændende tjære, jorden dækkes af svovl som støv. 10Edoms straf vil aldrig få ende. Røgen vil for evigt stige til vejrs, og landet vil ligge øde og forladt i generationer. Ingen bor der mere. 11Landet bliver tilholdssted for alle slags ugler og ravne. Herren har målt landets ondskab og fundet det modent til ødelæggelse. 12Der skal ikke længere være nogen konge dér, og landets ledere skal ryddes af vejen. 13Fæstningerne gror til med tjørn, brændenælder vokser i borggårdene. Det bliver hjemsted for sjakaler og strudse.34,13 Eller: „ørkenugler”. Betydningen af mange af de nævnte dyr kendes ikke med sikkerhed. 14De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dæmoner huserer om natten. 15Dér bygger uglerne rede, lægger æg og udruger deres unger i skyggen. Dér kommer gribbene med deres mager.

16Se efter i Herrens bog, se, hvad han vil gøre. Ikke et eneste af disse dyr vil komme til at mangle, for Herren har sagt det, og hans Ånd vil samle dem. 17Han har udstykket landet og givet enhver deres del. De overtager landet og bor der fra slægt til slægt.

O Livro

Isaías 34:1-17

Indignação de Deus contra as nações

1Cheguem-se e ouçam, nações da Terra! Que o mundo, e tudo o que nele existe, ouça as minhas palavras! 2O Senhor está extremamente indignado contra os povos. A sua ira dirige-se especialmente contra os seus exércitos. Por isso, os destruirá completamente e os entregará à matança. 3Os seus mortos serão deixados até sem serem enterrados; o mau cheiro dos corpos a apodrecer encherá a terra e dos montes escorrerá o seu sangue. 4Por esse tempo, os céus em cima como que se derreterão e desaparecerão; serão como um rolo que se enrola. As estrelas cairão como folhas secas da videira e da figueira.

5“Quando a minha espada tiver acabado o seu trabalho nos céus, então deem atenção, porque será a altura de cair sobre Edom, o povo que eu amaldiçoei.”

6A espada do Senhor está cheia de sangue; ela está coberta de gordura, e do sangue dos cordeiros e dos bodes, e também da gordura das entranhas dos carneiros. Porque, na verdade, o Senhor executará um enorme sacrifício em Edom, fará uma tremenda matança na cidade de Bozra. 7Até os melhores dos mais fortes morrerão, além dos jovens e dos veteranos. A terra ficará embriagada de sangue e o solo ficará mais rico, por causa de toda aquela gordura. 8Porque chegou, enfim, o dia da vingança, o ano da recompensa por tudo aquilo que Edom fez a Sião. 9Os ribeiros de Edom se encherão de alcatrão, a terra cobrir-se-á de fogo. 10A aplicação desta pena sobre Edom nunca mais terminará; aquele fumo subirá para sempre. A terra permanecerá deserta por todas as gerações; ninguém nunca mais ali viverá; 11só corujas do deserto e porcos-espinhos, corujões-orelhudos e corvos. Deus fará um juízo sobre esta terra e chegará à conclusão que é digna de ser destruída. Julgará os seus responsáveis e verá que são dignos de morte. 12Será chamada terra de ninguém e todos os seus príncipes terão desaparecido num instante. 13Nas suas fortalezas passarão a crescer só espinhos; ortigas e cardos é o que haverá nas fortificações; tornar-se-á a habitação de chacais, o poiso de corujas do deserto. 14Os animais selvagens dos desertos ali se misturarão com lobos e hienas e os seus gritos encherão as noites. Animais noturnos chamar-se-ão lugubremente uns aos outros e até os demónios ali irão para descansar. 15As corujas porão naquele lugar os seus ovos, terão crias e delas cuidarão. Também os milhafres virão aos pares para ali acasalarem.

16Procurem no livro do Senhor e vejam tudo quanto irá fazer; nem um só detalhe falhará, nem um só milhafre estará ali sem o seu macho. Porque foi o Senhor quem o disse e o seu Espírito faz com que tudo venha a verificar-se. 17Porque ele próprio inspecionou a terra, repartiu-a e deixou-a em legado a essas sinistras criaturas, as quais a ocuparão para sempre, por todas as gerações.