Guds dom over Aram og Nordriget
1Guds budskab om Damaskus: „Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. 2Aroers byer17,2 Sandsynligvis skulle der have stået „Arams byer”. Aram svarer til det nuværende Syrien. bliver forladte, så fåreflokkene kan græsse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. 3Nordrigets befæstede byer bliver også ødelagt, og Damaskus’ magt får ende. De få, som er tilbage i Aram, vil dele skæbne med Nordriget,” erklærer Herren, den Almægtige.
4„Da vil Nordrigets tidligere herlighed høre en tåget fortid til, for hungersnød sætter ind. 5Landet vil ligge øde hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er høstet. 6Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud.
7Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. 8Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre.
9Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop,17,9 Teksten er uklar, og LXX taler om amoritter og hivvitter. akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen. 10Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,17,10 Teksten er uklar. 11og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.
12Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger. 13Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind. 14Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.
Реч за Дамаск
1Пророштво против Дамаска:
„Гле, Дамаск ће престати да буде град,
и постаће гомила крхотина.
2Његови градови око Ароира
биће за стада и лежаће,
и неће бити застрашитеља.
3Јефремово племе изгубиће утврђење,
и Дамаск царство;
а остатку Арама ће се догодити
што и слави потомака Израиљевих –
говори Господ над војскама.
4И биће у дан онај: смањиће се слава Јаковљева
и спласнуће им сало на телу.
5И биће као кад жетелац жање жито,
и рука му класје хвата;
као кад се скупља класје
у рефаимској долини –
6само ће пабирци остати;
или као кад се маслина отресе:
две-три зреле на врху горње гране,
четири-пет на гранама дрвета –
говори Господ, Бог Израиљев.“
Окончање идолопоклонства
7У дан онај човек ће погле́дати свога Саздатеља,
и управиће очи своје према Светитељу Израиљеву.
8Неће више погле́дати на жртвенике,
на дело својих руку; неће више гледати
шта његови прсти начинише:
Аштартине ступове и стубове у част Сунца.
Против идолских вртова
9У дан онај утврђени градови његови ће бити као остављени у шуми, као горња грана што је оставише пред потомцима Израиљевим; и биће пустошење.
10Зато што си заборавио Бога који те спасава,
и ниси се сетио Стене која ти даје снагу;
зато садиш љупке садове,
и калемиш туђинске младице;
11у дан кад их посадиш, оне израсту,
а ујутру твоје саднице су бокор;
али жетва одлете у дан невоље,
у дан бола коме лека нема.
Најезда многих народа
12Јао, бука многих народа,
буче као што бучи море;
шум светине која шуми
као силне воде што шуморе.
13Народи шуморе као силне воде што шуморе,
али кад им он запрети, они беже далеко,
и развејани као плева по горама на ветру,
као вртложићи пред вихором.
14Дође вече, ето страха;
пре сванућа њега више нема.
Тако пролазе они који нас плене,
и коб је оних који нас пљачкају.
