Esajasʼ Bog 14 – BPH & KSS

Israels genoprettelse

1Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk. 2Fremmede folk skal føre dem hjem, og Israels folk vil bruge nogle af de fremmede som slaver i deres land. Deres fangevogtere bliver taget til fange, og deres undertrykkere bliver undertrykt.

En spottesang om Babylons konge

3Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for, 4vil de håne Babylons konge med sang:

„Så er tyrannen færdig!

Hans raseri er forbi!

5Herren har knækket den ondes scepter

og brudt den gudløses herskerstav,

6han, som jagtede andre folkeslag,

slog dem i sindssygt raseri

med skånselsløse stokkeslag.

7Nu er der stilhed, nu er der fred.

Hele jorden bryder ud i sang.

8Selv cypresserne glæder sig.

Libanons cedertræer synger:

‚Du havde tænkt at fælde os!

Men det var dig selv, der faldt!’

9Hele dødsriget er på tæerne

for at møde dig, når du ankommer.

Hensovne dødninge rejser sig op,

tidligere stormænd, konger og herskere.

10Som med én mund hilser de dig:

‚Også du blev afmægtig.

Nu er du som os!’

11Din herlighed endte i dødsriget,

harpernes klang forstummede.

Dit leje er redt med råddenskab,

dit tæppe er larver og orme.

12Tænk, at du faldt fra himlen,

du strålende morgenstjerne,

at du blev kastet til jorden,

du store verdenserobrer.

13Du sagde til dig selv:

‚Jeg vil stige op til himlen,

rejse min trone højt over stjernerne,

indtage min plads blandt guderne

på bjerget i det yderste nord.

14Jeg vil stige op til de øverste himle,

komme på højde med den almægtige Gud.’

15I stedet blev du styrtet i dødsriget,

i dets allerdybeste afgrund.

16De, der ser dig der, vil undre sig:

‚Er det ham, for hvem jorden bævede,

og verdens riger rystede?

17Er det ham, som lagde verdens lande øde,

som jævnede storbyer med jorden

og aldrig satte krigsfanger fri?’

18Alle jordens andre konger

hviler værdigt i deres grave,

19mens dit lig ligger henslængt,

nedtrampet som en knækket gren

mellem andre, der blev dræbt af sværdet,

et kadaver kastet i et hul

og dækket med sten.

20Du får ingen kongelig begravelse,

fordi du hærgede dit eget land

og bragte død over dit eget folk.

Din slægt skal uddø

på grund af din ondskab.

21Dine sønner skal dræbes

som straf for din synd.

De skal ikke herske over jorden

og fylde verden med byer.”

22„Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver. 23Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”

Profeti om Assyriens fald

24Herren, den Almægtige, har svoret: „De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske. 25Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre. 26Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag. 27Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”

Profeti om filistrenes land

28Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:14,28 Ca. år 716 f.Kr. Det er efter, at Nordriget i 722 blev erobret af assyrerkongen Shalmanesar V. Denne konge døde kort efter, i 721, men blev afløst af kong Sargon II, som igen blev afløst af den frygtede kong Sankerib i 705. Sankerib belejrede Jerusalem, men Herren dræbte 185.000 assyriske krigere (2.Kong. 19).

29Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted. 30Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel. 31Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere. 32Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.