Efeserbrevet 5 – BPH & OL

Bibelen på hverdagsdansk

Efeserbrevet 5:1-33

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

1Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 2Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

3Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. 4Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. 5I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. 6Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. 7Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.

8Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, 9for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. 10I skal gøre det, der glæder Herren. 11Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. 12Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. 13Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, 14for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”5,14 Sandsynligvis et citat fra en kristen sang.

15Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. 16Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. 17Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. 18Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, 19så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, 20og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.

Forholdet mellem mand og kone

Kol. 3,18-19

21I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.

22En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. 23En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.5,23 Ordret: „Manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved.” Hovedet er et billede på den styrende del, den del, der har hovedansvaret. Jf. 1.Kor. 11,3ff; Ef. 1,22 og 4,15 Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. 24Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

25Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! 26-27Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.

28En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! 29-30Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, 31for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”5,31 1.Mos. 2,24. 32Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. 33Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.

O Livro

Efésios 5:1-33

1Portanto, como filhos amados por Deus, imitem-no. 2Andem no amor de Deus, esse amor com que Cristo nos amou e pelo qual se entregou em vosso lugar, num sacrifício cujo perfume subiu agradavelmente até à presença de Deus.

3Que ninguém tenha de vos acusar seja de imoralidade sexual, de impureza ou ganância; que nem sequer essas coisas se tornem assunto de conversa no vosso meio, como é próprio de santos que vocês são. 4O mesmo em relação a historietas picantes, anedotas de sentido equívoco e troca de parvoíces: nada disso convém a crentes. Pelo contrário, possam sempre expressar a vossa gratidão em relação ao Senhor. 5Sabem bem que nunca terá parte no reino de Cristo e de Deus alguém que viva na imoralidade sexual ou na impureza, ou que seja dominado pela avareza, que é uma forma de idolatria. 6Não se deixem enganar com argumentos habilidosos; é por coisas como essas que a justiça de Deus se exerce severamente sobre todos os que lhe desobedecem. 7Portanto, com tais pessoas evitem associar-se.

8Se é verdade que antes eram trevas, agora, contudo, são luz do Senhor. Andem então como filhos da luz! 9E a vossa vida produzirá frutos espirituais consistindo em bondade, justiça e verdade. 10Vivam de forma agradável ao Senhor. 11Não participem em nada que diga respeito às coisas corruptas das trevas; antes pelo contrário, devem denunciá-las. 12Porque o que nesse domínio se faz, sem que se saiba, até o dizê-lo se torna indecente. 13Mas tudo isso, quando é trazido para a luz e denunciado publicamente, mostra o verdadeiro carácter. 14Porque a luz revela a real natureza de todas as coisas. Por isso, se diz:

“Desperta, tu que dormes,

e levanta-te do meio dos que estão como mortos;

e Cristo te iluminará.”

15Cuidado pois como é que se conduzem: não como gente insensata, antes como pessoas espiritualmente esclarecidas, 16num mundo que é dominado pelas forças do mal; por isso, devem aproveitar melhor o tempo. 17Fujam, portanto, de uma conduta irresponsável; procurem compreender a vontade do Senhor. 18O excesso de bebidas alcoólicas produz a embriaguez e conduz à ruína. Pelo contrário, encham-se do Espírito Santo. 19Que a vossa devoção se exprima através de salmos, hinos e cânticos espirituais, pelos quais louvem o Senhor com o coração. 20E sempre, por todas as coisas, deem graças a Deus, o Pai, em nome do nosso Senhor Jesus Cristo.

Mulheres e maridos

21Respeitem-se uns aos outros, porque assim estarão a respeitar Cristo. 22Da mesma forma, também vocês, esposas, devem sujeitar-se aos vossos maridos, como fazem em relação ao Senhor. 23Porque o marido é responsável pela sua mulher, tal como Cristo é a cabeça da igreja, ao mesmo tempo que também é o seu Salvador. 24Assim como a igreja se sujeita voluntariamente a Cristo, assim devem as mulheres sujeitar-se em tudo aos seus maridos.

25E vocês, maridos, amem as vossas mulheres da mesma forma que Cristo amou a igreja e deu a sua vida por ela, 26para a tornar santa e pura, pela ação da sua palavra que, como água, a lava, 27a fim de poder trazê-la para junto de si, sem uma nódoa, sem uma ruga, sem qualquer defeito, mas irrepreensível, santa, gloriosa. 28É assim que os maridos devem amar as suas esposas, como uma parte do seu próprio corpo, como a si próprios. 29Ninguém despreza o seu próprio corpo, antes o alimenta e cuida dele. E é isso que Cristo faz com a igreja, o seu corpo, 30de que fazemos parte integrante. 31Por isso, as próprias Escrituras afirmam: “O homem deve deixar o pai e a sua mãe, para se unir com a sua mulher, e serão os dois como um só.”5.31 Gn 2.24. 32Sem dúvida, há aqui algo de muito profundo com referência à relação entre Cristo e a igreja. 33Ora, torno a dizer: o marido deve amar a sua mulher como a si mesmo e a esposa deve respeitar o marido.