1Jefta var en modig kriger fra Gileads land. Han var søn af en mand ved navn Gilead, men hans mor var en prostitueret kvinde. 2Gileads kone fødte ham også en del sønner, og da de blev voksne, jog de deres halvbror Jefta bort. „Du er et uægte barn!” sagde de til ham. „Du skal ikke have del i arven efter vores far!”
3Så flygtede Jefta fra sit hjem og slog sig ned i landet Tob, hvor en flok omstrejfende banditter sluttede sig til ham. 4-5Det var omkring det tidspunkt, at ammonitterne gjorde sig klar til at angribe israelitterne. Da sendte lederne i Gilead bud efter Jefta i Tob. 6„Kom og vær vores anfører i krigen mod ammonitterne,” sagde de. 7Men Jefta svarede: „Var det ikke jer, som hadede mig og jog mig væk fra mit barndomshjem? Hvorfor kommer I så for at få hjælp fra mig nu, hvor I er i vanskeligheder?” 8„Fordi vi har brug for dig,” svarede de. „Hvis du vil være vores hærfører mod ammonitterne, vil vi bagefter gøre dig til overhoved for Gilead!” 9Jefta fortsatte: „Hvis jeg vender tilbage, og hvis Herren giver mig sejr i kampen mod ammonitterne, så vil jeg være jeres leder.” 10„Det sværger vi på for Herrens ansigt!” svarede de.
11Så tog Jefta imod tilbuddet og fulgte med dem. Han blev udnævnt til leder og hærfører for folket, og han blev officielt indsat som leder over dem i Herrens nærvær i Mitzpa. 12Derefter sendte Jefta bud til Ammons konge for at få at vide, hvorfor han angreb Israel. 13Kongen svarede: „Da israelitterne kom fra Egypten stjal de mit land, hele området mellem Arnonfloden, Jabbokfloden og Jordanfloden. Giv os nu frivilligt vores land tilbage.”
14-15Jefta sendte besked tilbage: „Israel har aldrig stjålet land fra ammonitterne eller moabitterne. 16Da Israels folk ankom til Kadesh, efter at de havde forladt Egypten og var gået igennem Det Røde Hav, 17sendte de bud til Edoms konge for at få tilladelse til at gå igennem hans land, men Edoms konge nægtede dem tilladelse. Det samme gjorde Moabs konge, da de henvendte sig til ham. Derfor blev israelitterne i Kadesh.
18Da israelitterne senere brød op, gik de gennem ørkenen i en bue uden om Edom og Moab langs den østlige grænse, indtil de havde passeret Moab, og nåede til Arnonfloden. Men de overskred aldrig grænsen til Moab. 19Derfra sendte de bud til amoritterkongen Sihon i Heshbon for at bede om tilladelse til at rejse gennem hans land og videre til deres bestemmelsessted.
20Men kong Sihon troede ikke på, at israelitterne ville rejse fredeligt igennem hans land. Derfor samlede han sin hær ved Jahatz og rykkede ud imod dem. 21-22Herren, vores Gud, gav imidlertid Israel sejr over kong Sihon og hans hær, så de overtog amoritternes område fra Arnonfloden i syd til Jabbokfloden i nord, og fra ørkenen mod øst til Jordanfloden i vest.
23Du ser altså, at det var Herren, Israels Gud, der tog landet fra amoritterne og gav det til Israels folk. Hvorfor skulle vi så give det tilbage til dig? 24Beholder du ikke, hvad din gud Kemosh har givet dig? Vi gør krav på ethvert område, som Herren, vores Gud, gav os held til at erobre! 25Er du bedre end kong Balak, Moabs konge, der aldrig gjorde krav på landet, efter at israelitterne havde taget det fra ham? 26Nu er der gået 300 år, og så kommer du og vil have området tilbage! I al den tid har det tilhørt israelitterne, der har slået sig ned langs Arnonfloden og i området fra Heshbon i nord til Aroer i syd. Hvorfor har I ikke for længst gjort noget for at få området tilbage? 27Nej, jeg er i min fulde ret til at beholde området, og det er dig, som gør mig uret ved at erklære mig krig. Lad nu Herren være vores dommer og afgøre hvem af os, der har ret, Israel eller Ammon.”
28Den besked gjorde imidlertid ikke indtryk på ammonitterkongen.
29Da kom Herrens Ånd over Jefta, og han drog gennem Gilead og Manasse og tilbage til Mitzpa i Gilead for at samle en hær, hvorefter han gjorde klar til at rykke ud mod ammonitterne. 30-31Jefta gav Herren det løfte, at hvis Herren ville hjælpe ham til at besejre ammonitterne og vende uskadt tilbage, ville han til gengæld bringe det første, han traf på, når han kom hjem, som et brændoffer til Herren.
32Jefta førte nu hæren til angreb på ammonitterne, som han ved Herrens hjælp besejrede. 33Han fældede ammonitterne i en frygtelig massakre lige fra Aroer til Minnit og løb 20 byer over ende, helt til Abel-Keramim. Ammonitterne led således et afgørende nederlag til israelitterne.
34Da Jefta vendte tilbage til sit hus i Mitzpa,11,34 Mitzpa betyder „vagttårn”, og flere byer er kendt under det samme navn. Det er uklart, om det drejer sig om byen Mitzpa syd for Betel eller en by i Gilead. kom hans datter—hans eneste barn—ham dansende i møde, mens hun spillede på tamburin. 35Da han fik øje på hende, flængede han sit tøj i dyb fortvivlelse.
„Åh, min datter!” udbrød han. „Du har knust mit hjerte, for jeg har givet Herren et løfte, som jeg umuligt kan trække tilbage.” 36Da hun fik at vide, hvad det var, svarede hun: „Far, du må holde dit løfte til Herren, for han har givet dig sejr over dine fjender. 37Men giv mig først lov til at gå op i bjergene i to måneder, så jeg sammen med mine veninder kan sørge over, at jeg skal dø så ung og som ugift.”
38Det gav han hende lov til, og hun gik op i bjergene for sammen med sine veninder at sørge over sin skæbne. 39Derefter vendte hun tilbage til sin far, der indfriede sit løfte, og derfor nåede hun ikke at blive gift. Efter den tid blev det skik i Israel, 40at unge piger hvert år tager væk i fire dage for at begræde den skæbne, der ramte Jeftas datter.
Si Jefta
1Si Jefta nga taga-Gilead isa ka maayo nga soldado. Ang iya amay amo si Gilead kag ang iya iloy isa ka babayi nga nagabaligya sang iya lawas. 2May mga anak si Gilead sa iya gid asawa. Kag sang nagdalagko sila, ginpalayas nila si Jefta. Siling nila, “Wala ka gid sing may mapanubli sa amon amay, tungod kay anak ka sa iban nga babayi.” 3Gani nagpalagyo si Jefta sa ila kag nag-estar sa Tob, nga sa diin nag-upod sa iya ang isa ka grupo sang mga bugoy.
4Sadto nga tion, nag-inaway ang mga Ammonhon kag mga Israelinhon. 5Tungod sini, ginpasugat sang mga manugdumala sang Gilead si Jefta didto sa Tob. 6Siling nila, “Panguluhi kami sa amon pagpakig-away sa mga Ammonhon.” 7Pero nagsabat si Jefta, “Indi bala nga naakig kamo sa akon kag ginpalayas ninyo ako sa balay sang akon amay? Karon nga ara na kamo sa kalisod, mangayo kamo sang bulig sa akon?” 8Pero nagsiling sila, “Kinahanglan ka namon. Sige na, mag-upod ka sa amon sa pagpakig-away sa mga Ammonhon, kag ikaw ang mangin pangulo sa Gilead.” 9Nagsabat si Jefta, “Kon mag-upod gid man ako sa inaway kag padag-on ako sang Ginoo, ako gid bala ang himuon ninyo nga pangulo?” 10Nagsabat sila, “Huo, ikaw ang himuon namon nga pangulo. Ang Ginoo mismo amo ang amon saksi.”
11Gani nag-upod si Jefta sa ila, kag ginhimo siya sang mga taga-Gilead nga ila pangulo kag kumander. Kag didto sa Mizpa, sa presensya sang Ginoo, ginhambal ni Jefta ang iya mga promisa bilang pangulo.
12Dayon nagpasugo si Jefta sang mga mensahero sa pagpamangkot sa hari sang mga Ammonhon kon ngaa ginasalakay nila ang Israel. 13Amo ini ang sabat sang hari sang mga Ammonhon sa mga mensahero ni Jefta: “Sang pagguwa sang mga Israelinhon sa Egipto, ginsakop nila ang amon mga duta halin sa Arnon hasta sa Jabok, pakadto sa Suba sang Jordan. Gani karon, ibalik ninyo ini sa amon sing matawhay.”
14Ginpabalik ni Jefta ang mga mensahero sa hari sang mga Ammonhon 15sa pagsiling, “Wala kami nangagaw sang duta sang Moab ukon sang Ammon. 16Sang maghalin sa Egipto ang amon mga katigulangan, nag-agi sila sa kamingawan pakadto sa Mapula nga Dagat hasta nakaabot sila sa Kadesh. 17Dayon nagpadala sila sang mga mensahero sa hari sang Edom agod pangabayon nga kon puwede tugutan sila nga mag-agi sa ila duta, pero wala sila gintugutan. Amo man ini ang ginhimo sang hari sang Moab sa ila. Gani nagpabilin na lang sila sa Kadesh.
18“Sang ulihi, nagpadayon sila sa pagpanglakaton sa kamingawan. Naglibot sila sa Edom kag Moab hasta nga nakaabot sila sa sidlangan sang Moab sa tabok sang Arnon nga ililigan sang tubig. Didto sila nagkampo, pero wala sila nagtabok sa Arnon tungod kay dulunan ato sang Moab.
19“Dayon nagpadala sila sang mga mensahero kay Sihon nga hari sang mga Amornon (nga nagahari sa Heshbon) agod magpangabay nga kon puwede tugutan sila nga mag-agi sa ila duta agod makaabot sila sa ila lugar. 20Pero wala magsalig si Sihon sa ila. Sa baylo, gintipon niya ang iya mga soldado sa Jahaz kag ginsalakay ang mga Israelinhon. 21Pero ginpapierdi sila sang Ginoo, ang Dios sang Israel, sa mga Israelinhon. Gani ginsakop sang mga Israelinhon ang tanan nga kadutaan sang mga Amornon nga nagaestar sa sadto nga lugar: 22halin sa Arnon hasta sa Jabok, kag halin sa kamingawan hasta sa Suba sang Jordan.
23“Gani ang Ginoo, ang Dios sang Israel, amo ang nagtabog sa mga Amornon kag naghatag sang ila duta sa mga Israelinhon. Kag karon gusto ninyo nga kuhaon ini? 24Angkuna ninyo ang ginahatag sa inyo ni Kemosh nga inyo dios. Kag angkunon man namon ang ginahatag sa amon sang Ginoo nga amon Dios. 25Ano, mas maayo ka pa kay Haring Balak sang Moab, nga anak ni Zipor? Wala gani sila nagpakigbais sa Israel parte sa duta ukon nagpakig-away sa ila. Indi bala? 26Mga 300 na ka tuig nga nagaestar ang mga Israelinhon sa Heshbon kag sa Aroer, kag sa mga baryo sa palibot nila, pati sa mga banwa sa higad sang Arnon. Ngaa subong lang ninyo nadumduman nga kuhaon ini? 27Wala kami sing may malain nga ginhimo sa inyo, pero kamo malain ang inyo ginahimo sa amon tungod kay gusto ninyo nga magpakig-away sa amon. Ang Ginoo amo ang maghukom sa aton kon sin-o sa aton ang husto.”
28Pero wala gid ginsapak sang hari sang mga Ammonhon ang mensahi ni Jefta.
29Karon, gin-gamhan si Jefta sang Espiritu sang Ginoo. Naglibot siya sa bug-os nga Gilead kag sa Manase sa pagtipon sang mga soldado. Pagkatapos nagbalik siya sa Mizpa nga sakop sang Gilead. Kag halin didto ginsalakay niya ang mga Ammonhon. 30Nagpanumpa si Jefta sa Ginoo. Siling niya, “Kon sigurado nga ipapierdi mo sa akon ining mga Ammonhon, 31ihalad ko bilang halad nga ginasunog sa imo ang una nga magguwa sa akon balay sa pagsugata sa akon pagpauli halin sa inaway.”
32Nagpakig-away si Jefta sa mga Ammonhon, kag ginpadaog siya sang Ginoo. 33Napierdi nila ang mga Ammonhon, kag damo gid ang ila ginpatay. Nasakop nila ang 20 ka banwa halin sa Aroer pakadto sa palibot sang Minit hasta sa Abel Keramim.
Ang Anak ni Jefta
34Sang magpauli si Jefta sa Mizpa, ginsugata siya sang iya anak nga babayi nga nagasaot samtang nagatukar sang tamborin. Bugtong siya nga anak ni Jefta. 35Sang makita siya ni Jefta, gin-gisi ni Jefta ang iya bayo sa kasubo, kag nagsiling, “Anak ko, ginpasubo mo gid ako tungod kay nakapanumpa ako sa Ginoo nga ihalad ko sa iya ang una nga magsugata sa akon, kag indi ko na ini mabawi.”
36Nagsabat ang anak ni Jefta, “Tay, nakapanumpa ka sa Ginoo. Gani tumana ang ginsumpa mo, kay ginpadaog kamo sang Ginoo sa inyo mga kaaway nga mga Ammonhon. 37Pero may isa lang ako ka butang nga ipangabay sa imo: tuguti ako nga sa duha ka bulan makalibot-libot ako sa mga bukid agod magpangasubo upod sang akon mga amiga, kay mapatay ako nga indi makapamana.” 38Gintugutan siya ni Jefta. Gani sa sulod sang duha ka bulan, naglibot-libot siya sa mga bukid kaupod sang iya mga amiga agod magpangasubo, tungod kay mapatay siya nga indi makapamana. 39Pagkaligad sang duha ka bulan, nagbalik siya sa iya amay. Kag gintuman ni Jefta ang iya ginsumpa sa Ginoo, kag napatay ang iya anak nga isa ka birhen. Amo ini ang ginsuguran sang kinabatasan sang Israel 40nga sa kada tuig, nagalibot-libot sa mga bukid ang mga dalaga sang Israel kag nagapangasubo sa sulod sang apat ka adlaw bilang pagdumdom sa anak nga babayi ni Jefta nga taga-Gilead.
