Ved kong Nebukadnezars hof
1I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom Babylons konge, Nebukadnezar, med sin hær og belejrede Jerusalem, 2-4og Herren hjalp ham, så Jojakim måtte overgive sig. Derefter tog Nebukadnezar de hellige kar fra Herrens hus med hjem til Babylon, hvor han anbragte dem i sin guds skatkammer. Han tog også en del unge mænd fra kongehuset og de fornemste familier i Israel med sig til Babylon.
Da han var kommet hjem, befalede han sin hofmarskal, Ashpenaz, at udvælge nogle af de unge mænd og undervise dem i tre år i kaldæisk sprog og kultur. De skulle være velskabte, se godt ud, være veluddannede, lærenemme og egnede til at gøre tjeneste i kongens palads.
5I de tre år deres uddannelse varede, fik de unge mænd samme slags mad og vin som kongen selv. Hans plan var at gøre dem til sine personlige rådgivere.
6Blandt de udvalgte var der fire unge mænd fra Judas stamme, som hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. 7Hofmarskalen gav dem babyloniske navne.1,7 Deres hebraiske navne henviser til den Gud, de troede på. Daniel betyder „Gud er min dommer”, Hananja betyder „Jahve viser nåde”, Mishael betyder „Hvem er som Gud” og Azarja betyder „Jahve hjælper”. De nye babyloniske navne henviser til nogle babyloniske afguder, Bel, Ak og Nego. Daniel kom til at hedde Belteshazzar, Hananja blev kaldt Shadrak, Mishael blev kaldt Meshak, og Azarja blev kaldt Abed-Nego.
8Daniel besluttede af religiøse grunde,1,8 Kongens mad var enten ikke kosher dvs. tilberedt efter kravene i Toraen, og derfor „uren”, eller også havde den først været ofret til afguderne. at han ikke ville spise den mad og drikke den vin, som blev serveret, så han bad hofmarskalen om, at de måtte få noget andet at spise. 9Gud gjorde det sådan, at hofmarskalen blev venligt stemt over for Daniel, 10men han var alligevel meget betænkelig ved sagen. „Hvis I ikke spiser den kongelige mad,” indvendte han, „er jeg bange for, at I bliver blege og tynde i sammenligning med de andre unge mænd, og i sidste ende bliver det mig, det går ud over. Kongen vil hugge hovedet af mig, fordi jeg har forsømt mine pligter.”
11Daniel henvendte sig nu til den opsynsmand, som Ashpenaz havde udpeget til at tage sig af de fire unge mænd. 12„Prøv i ti dage at give os grønsager og vand,” foreslog han. 13„Derefter kan du sammenligne os med de unge mænd, som spiser kongens mad, og så afgøre, om du vil tillade, at vi fortsætter med at spise grønsager.”
14Opsynsmanden gik med på det, 15og da prøvetiden var overstået, så Daniel og hans tre venner både bedre og sundere ud end de andre, der havde spist kongens mad. 16Derfor lod han dem fortsætte med at spise grønsager, og gav dem ikke mad og vin fra kongens køkken.
17Gud gjorde disse fire unge mænd usædvanligt lærenemme, så de snart var godt kendt med datidens videnskab, og Gud gav Daniel en særlig evne til at tyde drømme og syner.
18-19Da den treårige uddannelse var afsluttet, førte hofmarskalen alle de unge mænd frem for kongen, som stillede dem en række spørgsmål. Ingen kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mishael og Azarja i visdom, så kongen tog dem straks i sin tjeneste. 20Hver gang der kom et problem, som krævede særlig visdom og dømmekraft, var det kongens erfaring, at disse fire unge mænd var ti gange dygtigere end alle hans øvrige rådgivere, astrologer og drømmetydere. 21På den måde blev Daniel kongelig rådgiver i Babylon, indtil perserrigets kong Kyros erobrede byen.
Woyi Israelfo Baanan Tetew Wɔn
1Yudahene Yehoiakim dii ade ne mfe abiɛsa mu no, Babiloniahene Nebukadnessar baa Yerusalem de nʼasraafo betuaa ɔman no ano. 2Awurade maa no dii Yudahene Yehoiakim so nkonim. Bere a Nebukadnessar resan akɔ Babilonia no, ɔtasee akronkronne bi fii Onyankopɔn asɔredan mu, de kɔɔ nʼabosonnan mu koguu adekorabea hɔ wɔ Babilonia asase so.
3Afei ɔhene no ka kyerɛɛ ne piamfohene Aspenas se, ɔmfa mmerante no bi a wofi Yuda adehye abusua mu, ne wɔn a wofi mmusua atitiriw mu a wɔde wɔn aba Babilonia sɛ nnommum no mmra ahemfi hɔ, 4mmerante ahoɔdenfo a wɔn ho nni dɛm, na wɔn ho yɛ fɛ. Hwɛ sɛ wɔwɔ nhumu, na wɔadom wɔn osuahu mu akyɛde a wonim nyansa, na wɔwɔ nnyinaso bi a ɛbɛma wɔatumi asom wɔ ahemfi hɔ. Kyerɛ mmerante no Kaldeafo kasa ne ne nhoma. 5Ɔhene no hyɛe sɛ, daa wɔmfa aduan ne nsa a efi ne didipon so mmrɛ wɔn. Na ɛsɛ sɛ wɔtetew wɔn mfe abiɛsa, na wɔn mu bi abɛyɛ nʼasomfo.
6Mmerante baanan bi a woyii wɔn no ne Daniel, Hanania, Misael ne Asaria a wɔn nyinaa fi Yuda abusuakuw mu. 7Piamfohene no de din foforo totoo wɔn. Ɔtoo Daniel Beltesasar; ɔtoo Hanania Sadrak; ɔtoo Misael Mesak na ɔtoo Asaria Abednego.
8Na Daniel yɛɛ nʼadwene sɛ ɔrenni aduan, nnom nsa a ɔhene no de bɛbrɛ wɔn no, ɔsrɛɛ piamfohene no sɛ ɔmma no kwan na wangu ne ho fi. 9Na Onyankopɔn maa Daniel nyaa piamfohene no anim adɔe ne mmɔborɔhunu. 10Piamfohene no ka kyerɛɛ Daniel se, “Me wura ɔhene no ahyɛ sɛ munni saa aduan yi, na monnom nsa no. Sɛ mofonfɔn na wɔde mo toto mmabun a wɔyɛ mo tipɛnfo no ho a, ɔhene no bɛma wɔatwa me ti sɛ matoto mʼadwuma ase.”
11Daniel ka kyerɛɛ ɔsomfo a piamfohene no de no asi ɔno ne Hanania, Misael ne Asaria so no se, 12“Ma yɛn nhabamma ne nsu nnadu, na fa sɔ yɛn hwɛ. 13Afei fa yɛn toto mmerante afoforo no a wɔredi ɔhene nnuan pa no ho, na hwɛ sɛnea yɛte. Ɛno akyi, yɛ wo nkoa sɛnea wuhu.” 14Enti ɔsomfo no penee asɛm a Daniel de too nʼanim no so, sɔɔ wɔn hwɛɛ nnadu.
15Nnadu no akyi, wohuu sɛ wɔn anim ayɛ fɛ na wɔwɔ honam sen mmerante a wodii ahennuan no nyinaa. 16Enti ɔsomfo no sii gyinae sɛ ɔbɛtoa so ama wɔn nhabamma nko ara, na wamfa ahennuan amma wɔn.
17Na mmerantewa baanan yi Nyankopɔn maa wɔn nhomanim ne nyansahu nyinaa mu nimdeɛ, na Daniel nyaa anisoadehu ne dae nkyerɛase ho nimdeɛ.
18Bere a ɔhene no ahyɛ no soe no, ɔpanyin no de mmerante yi nyinaa brɛɛ Nebukadnessar. 19Ɔhene no ne wɔn nyinaa kasae, na wɔn mu biara ansɔ nʼani gye sɛ, Daniel, Hanania, Misael ne Asaria. Enti wɔde wɔn kaa ɔhene no piamfo no ho. 20Asɛm biara a ehia nyansa ne ntease a ɔhene no bisa wɔn no ohu sɛ wɔsen nkonyaayifo ne pɛadeahufo a wɔwɔ nʼaheman mu nyinaa no mpɛn du.
21Daniel tenaa hɔ ara kosii ɔhene Kores adedi afe a edi kan mu.
