Apostlenes Gerninger 9 – BPH & NIV

Bibelen på hverdagsdansk

Apostlenes Gerninger 9:1-43

Saul bliver standset af Jesus

1Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem 2og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til „Vejen”,9,2 Et andet ord for de kristne, jf. Joh. 14,6. både mænd og kvinder, og bringe dem til Jerusalem som fanger.

3Kort før han nåede frem til Damaskus, blev han pludselig omsluttet og blændet af et stærkt lys fra himlen. 4Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme, der sagde: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?”

5„Hvem er du, Herre?” spurgte han.

Stemmen svarede: „Jeg er nazaræeren9,5 Nogle håndskrifter mangler ordet „nazaræeren”. Jesus, som du forfølger! 6Men rejs dig nu op og gå ind i byen. Dér vil du få at vide, hvad du skal gøre.”

7De mænd, der var sammen med Saul, stod målløse. De kunne høre, at der var en, der talte til Saul, men de kunne ikke se nogen. 8Saul rejste sig langsomt op, men da han åbnede øjnene igen, kunne han intet se. Hans ledsagere tog ham ved hånden og førte ham ind til Damaskus. 9I de næste tre dage kunne han intet se, og han hverken spiste eller drak noget i den tid.

10I Damaskus boede der en discipel, som hed Ananias. Til ham sagde Herren i et syn: „Ananias!” „Ja, Herre,” svarede han. 11„Gå hen i Den Lige Gade. Find frem til det hus, der tilhører en mand ved navn Judas, og spørg efter Saul fra Tarsos. Han er ved at bede, 12og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind til ham og lægge hænderne på ham, for at han kan få sit syn igen.”

13„Jamen, Herre,” udbrød Ananias, „jeg har hørt så mange fortælle om alle de frygtelige ting, han har gjort mod de troende i Jerusalem. 14Det siges, at han nu har fået fuldmagt fra ypperstepræsterne, så han kan arrestere alle, der tror på dig.”

15„Gør det nu alligevel,” sagde Herren, „for jeg har udvalgt ham til at forkynde mit budskab både for Israels folk og for andre folkeslag, endog for konger. 16Jeg vil vise ham, hvor meget han skal komme til at gå igennem for min skyld.”

17Så gik Ananias hen og fandt Saul, lagde hænderne på ham og sagde: „Bror Saul! Herren Jesus, som åbenbarede sig for dig på vejen hertil, har sendt mig, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligåndens kraft.” 18Straks faldt der noget ligesom skæl fra Sauls øjne, og han kunne se igen, hvorefter han rejste sig og blev døbt. 19Så spiste han igen og kom hurtigt til kræfter.

Saul i Damaskus

Saul blev hos de Jesus-troende i Damaskus i nogle dage, 20og i synagogerne begyndte han straks at forkynde, at Jesus virkelig er Guds Søn. 21Alle, der hørte ham, blev meget forbavsede og spurgte hinanden: „Er det ikke den mand, som i Jerusalem bekæmpede de mennesker, som tror på Jesus? Kom han ikke netop hertil i samme ærinde for at arrestere dem og føre dem som fanger til ypperstepræsten?”

22Som Saul fik stadig større kraft og indsigt, kunne jøderne i Damaskus ikke klare sig imod ham, når han ud fra Skrifterne beviste, at Jesus virkelig er den ventede Messias.

23Efter nogen tid besluttede de jødiske ledere at slå ham ihjel. 24Men Saul blev underrettet om deres planer. Dag og nat holdt man vagt ved byens porte for at få ram på ham. 25Derfor hjalp nogle af hans disciple ham en nat ud af byen, idet de firede ham ned i en kurv gennem en åbning i bymuren.

Saul i Jerusalem og Tarsos

26Da Saul senere kom til Jerusalem, prøvede han at komme i forbindelse med de Jesus-troende dér, men de var bange for ham. De troede ikke på, at han virkelig var en discipel. 27Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan Saul på sin rejse havde set Herren, og hvad Herren havde sagt til ham. Han fortalte også, at Saul med stor frimodighed havde forkyndt om Jesus i Damaskus. 28Fra da af kunne han færdes frit blandt de troende i Jerusalem. Han forkyndte ivrigt budskabet om Jesus. 29Men så kom han til at diskutere med nogle græsktalende jøder, og de lagde planer om at slå ham ihjel. 30Da menighedens ledere blev klar over, hvilken fare han befandt sig i, eskorterede de ham til havnebyen Cæsarea, hvorfra de sendte ham med skib til hans hjemby, Tarsos. 31Derefter havde menighederne i hele Judæa, Galilæa og Samaria en rolig periode. De levede gudfrygtigt til Herrens ære og voksede under Helligåndens vejledning.

Peter udfører to store mirakler

32Peter rejste meget omkring, og han var engang på besøg i menigheden i Lydda. 33I den by traf han en mand ved navn Æneas, der var lam og havde været sengeliggende i otte år. 34Peter sagde til ham: „Æneas! Jesus Messias helbreder dig! Stå op og red din seng!” Og han stod ud af sengen med det samme. 35Da folk i Lydda og på Saronsletten så Æneas gå rask og rørig omkring, kom mange af dem til tro på Herren.

36I Joppe var der en discipel ved navn Tabita (det betyder „gazelle”). Hun var altid parat til at give en håndsrækning—også økonomisk. 37Men så blev hun pludselig syg og døde. Hendes venner gjorde hende i stand til begravelsen og lagde hende i et rum på første sal. 38Joppe ligger ikke langt fra Lydda, så da disciplene hørte, at Peter var i Lydda, sendte de to mænd af sted for at bede ham om at komme hurtigst muligt. 39Han tog straks med dem, og så snart de kom til Joppe, førte de ham op til rummet ovenpå. De mange enker, der var samlet dér, kom grædende hen til ham og viste ham de kjortler og andre klædningsstykker, som Tabita havde syet til dem. 40Peter bad dem alle om at gå udenfor, hvorefter han knælede ned og bad. Så vendte han sig mod den døde og sagde: „Tabita, rejs dig op!” Hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op. 41Han gav hende hånden og hjalp hende op at stå. Så kaldte han på enkerne og alle de troende, for at de skulle komme ind og se, at hun nu var i live. 42Beretningen om det mirakel spredtes som en løbeild gennem byen, og mange kom til tro på Herren. 43Peter blev boende i Joppe et stykke tid hos en garver, der hed Simon.

New International Version

Acts 9:1-43

Saul’s Conversion

1Meanwhile, Saul was still breathing out murderous threats against the Lord’s disciples. He went to the high priest 2and asked him for letters to the synagogues in Damascus, so that if he found any there who belonged to the Way, whether men or women, he might take them as prisoners to Jerusalem. 3As he neared Damascus on his journey, suddenly a light from heaven flashed around him. 4He fell to the ground and heard a voice say to him, “Saul, Saul, why do you persecute me?”

5“Who are you, Lord?” Saul asked.

“I am Jesus, whom you are persecuting,” he replied. 6“Now get up and go into the city, and you will be told what you must do.”

7The men traveling with Saul stood there speechless; they heard the sound but did not see anyone. 8Saul got up from the ground, but when he opened his eyes he could see nothing. So they led him by the hand into Damascus. 9For three days he was blind, and did not eat or drink anything.

10In Damascus there was a disciple named Ananias. The Lord called to him in a vision, “Ananias!”

“Yes, Lord,” he answered.

11The Lord told him, “Go to the house of Judas on Straight Street and ask for a man from Tarsus named Saul, for he is praying. 12In a vision he has seen a man named Ananias come and place his hands on him to restore his sight.”

13“Lord,” Ananias answered, “I have heard many reports about this man and all the harm he has done to your holy people in Jerusalem. 14And he has come here with authority from the chief priests to arrest all who call on your name.”

15But the Lord said to Ananias, “Go! This man is my chosen instrument to proclaim my name to the Gentiles and their kings and to the people of Israel. 16I will show him how much he must suffer for my name.”

17Then Ananias went to the house and entered it. Placing his hands on Saul, he said, “Brother Saul, the Lord—Jesus, who appeared to you on the road as you were coming here—has sent me so that you may see again and be filled with the Holy Spirit.” 18Immediately, something like scales fell from Saul’s eyes, and he could see again. He got up and was baptized, 19and after taking some food, he regained his strength.

Saul in Damascus and Jerusalem

Saul spent several days with the disciples in Damascus. 20At once he began to preach in the synagogues that Jesus is the Son of God. 21All those who heard him were astonished and asked, “Isn’t he the man who raised havoc in Jerusalem among those who call on this name? And hasn’t he come here to take them as prisoners to the chief priests?” 22Yet Saul grew more and more powerful and baffled the Jews living in Damascus by proving that Jesus is the Messiah.

23After many days had gone by, there was a conspiracy among the Jews to kill him, 24but Saul learned of their plan. Day and night they kept close watch on the city gates in order to kill him. 25But his followers took him by night and lowered him in a basket through an opening in the wall.

26When he came to Jerusalem, he tried to join the disciples, but they were all afraid of him, not believing that he really was a disciple. 27But Barnabas took him and brought him to the apostles. He told them how Saul on his journey had seen the Lord and that the Lord had spoken to him, and how in Damascus he had preached fearlessly in the name of Jesus. 28So Saul stayed with them and moved about freely in Jerusalem, speaking boldly in the name of the Lord. 29He talked and debated with the Hellenistic Jews,9:29 That is, Jews who had adopted the Greek language and culture but they tried to kill him. 30When the believers learned of this, they took him down to Caesarea and sent him off to Tarsus.

31Then the church throughout Judea, Galilee and Samaria enjoyed a time of peace and was strengthened. Living in the fear of the Lord and encouraged by the Holy Spirit, it increased in numbers.

Aeneas and Dorcas

32As Peter traveled about the country, he went to visit the Lord’s people who lived in Lydda. 33There he found a man named Aeneas, who was paralyzed and had been bedridden for eight years. 34“Aeneas,” Peter said to him, “Jesus Christ heals you. Get up and roll up your mat.” Immediately Aeneas got up. 35All those who lived in Lydda and Sharon saw him and turned to the Lord.

36In Joppa there was a disciple named Tabitha (in Greek her name is Dorcas); she was always doing good and helping the poor. 37About that time she became sick and died, and her body was washed and placed in an upstairs room. 38Lydda was near Joppa; so when the disciples heard that Peter was in Lydda, they sent two men to him and urged him, “Please come at once!”

39Peter went with them, and when he arrived he was taken upstairs to the room. All the widows stood around him, crying and showing him the robes and other clothing that Dorcas had made while she was still with them.

40Peter sent them all out of the room; then he got down on his knees and prayed. Turning toward the dead woman, he said, “Tabitha, get up.” She opened her eyes, and seeing Peter she sat up. 41He took her by the hand and helped her to her feet. Then he called for the believers, especially the widows, and presented her to them alive. 42This became known all over Joppa, and many people believed in the Lord. 43Peter stayed in Joppa for some time with a tanner named Simon.