Apostlene i Jerusalem accepterer, at Messias ikke kun kom for jødernes skyld
1Det varede ikke længe før apostlene og menighederne rundt omkring i Judæa hørte, at en gruppe ikke-jøder havde taget imod Guds ord. 2Da Peter vendte tilbage til Jerusalem, måtte han stå skoleret for menighedens ledere dér. 3„Du har besøgt en ikke-jødisk familie, og du har oven i købet spist sammen med dem!” lød anklagen. 4Peter fortalte dem så fra ende til anden, hvad der var sket: 5„En dag, mens jeg var i bøn i Joppe, havde jeg et syn,” forklarede han. „Noget blev sænket ned fra himlen. Det lignede en stor dug, der blev holdt oppe i de fire hjørner, og den dalede ned foran mig. 6Jeg stirrede på den og så alle mulige slags pattedyr, rovdyr, krybdyr og fugle. 7Så hørte jeg en stemme sige: ‚Rejs dig, Peter, slagt og spis.’ 8‚Ikke tale om, Herre!’ svarede jeg. ‚Sådan nogle urene dyr har jeg aldrig spist.’ 9Men stemmen talte igen: ‚Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent.’ 10Det skete tre gange, og så forsvandt det hele op i himlen.
11I det samme stod der tre mænd uden for huset, hvor jeg opholdt mig. De var kommet fra Cæsarea for at hente mig. 12Helligånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden at gøre indvendinger. De seks mænd, der står her, fulgte også med, og vi tog så op til mandens hus. 13Da vi ankom, fortalte han os, hvordan en engel pludselig havde stået foran ham og havde sagt til ham: ‚Send bud til Joppe efter en, der hedder Simon Peter. 14Han vil fortælle dig, hvordan du selv og hele din husstand kan blive frelst.’
15Men så snart jeg begyndte at tale til dem, faldt Helligånden på dem, akkurat som det skete for os i begyndelsen. 16Så kom jeg i tanke om, hvad Herren havde sagt: ‚Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligåndens kraft!’ 17Gud gav altså de her ikke-jøder den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus, Messias. Hvem er da jeg, at jeg skulle stille mig i vejen for Gud?”
18Da de hørte den beretning, blev de først helt stille. Derefter begyndte de at lovprise Gud og sagde til hinanden: „Så er det altså Guds ønske, at det ikke kun er jøderne, der skal vende om fra deres synd og modtage det evige liv.”
Den første store menighed blandt de græsktalende folkeslag
19De Jesus-troende, der var flygtet fra Jerusalem under den store forfølgelse efter Stefanus’ død, nåede så langt som til Fønikien, Cypern og Antiokia. Overalt fortalte de budskabet om Jesus, dog kun til jøderne. 20Men nogle af dem, der oprindeligt kom fra Cypern eller Kyrene, var græsktalende, og da de kom til Antiokia, begyndte de at tale til grækerne om Herren Jesus, 21og Herrens kraft var med dem, så et stort antal kom til tro.
22Menigheden i Jerusalem hørte, hvad der var sket i Antiokia, og derfor sendte de Barnabas derhen. 23Da han så, hvad Gud i sin nåde havde gjort, blev han meget glad og opmuntrede dem alle til helhjertet at holde fast ved troen på Herren. 24Barnabas var et godt menneske, fuld af Helligånd og tro. Ved hans indsats kom mange mennesker til tro på Jesus.
25Nogen tid efter rejste Barnabas videre til Tarsos for at opsøge Saul. 26Da han havde fundet ham, tog han ham med tilbage til Antiokia. I et helt år arbejdede de sammen i menigheden og underviste en stor gruppe mennesker. Det var her i Antiokia, at disciplene for første gang blev kaldt „de kristne”.11,26 Det græske ord Christos svarer til det hebraiske Messias. De hebraisktalende disciple blev kaldt notzrim eller netzrim, det ord som via græsk er blevet til „nazaræerne”, og som egentlig betyder „rodskudsfolket” efter Es. 11,1. Ordet „kristne” hører til i den græsktalende verden, og både Barnabas og Saul havde græsk som deres modersmål. I disse kredse blev ordet Kristus brugt i stedet for det hebraiske Messias.
27Mens de var dér, kom nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. 28En af dem ved navn Agabos rejste sig ved et møde og forudsagde ved Helligånden, at der ville komme en stor hungersnød over hele verden (det skete, mens Claudius var kejser i Rom). 29Disciplene besluttede da at sende hjælp til deres medkristne i Judæa. Enhver skulle give så meget, de havde råd til. 30Derefter blev Barnabas og Saul sendt af sted for at overbringe den indsamlede gave til lederne i menigheden i Jerusalem.
1And the apostles and brethren that were in Judæa heard that the Gentiles had also received the word of God. 2And when Peter was come up to Jerusalem, they that were of the circumcision contended with him, 3Saying, Thou wentest in to men uncircumcised, and didst eat with them. 4But Peter rehearsed the matter from the beginning, and expounded it by order unto them, saying, 5I was in the city of Joppa praying: and in a trance I saw a vision, A certain vessel descend, as it had been a great sheet, let down from heaven by four corners; and it came even to me: 6Upon the which when I had fastened mine eyes, I considered, and saw fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air. 7And I heard a voice saying unto me, Arise, Peter; slay and eat. 8But I said, Not so, Lord: for nothing common or unclean hath at any time entered into my mouth. 9But the voice answered me again from heaven, What God hath cleansed, that call not thou common. 10And this was done three times: and all were drawn up again into heaven. 11And, behold, immediately there were three men already come unto the house where I was, sent from Cæsarea unto me. 12And the Spirit bade me go with them, nothing doubting. Moreover these six brethren accompanied me, and we entered into the man’s house: 13And he shewed us how he had seen an angel in his house, which stood and said unto him, Send men to Joppa, and call for Simon, whose surname is Peter; 14Who shall tell thee words, whereby thou and all thy house shall be saved. 15And as I began to speak, the Holy Ghost fell on them, as on us at the beginning. 16Then remembered I the word of the Lord, how that he said, John indeed baptized with water; but ye shall be baptized with the Holy Ghost. 17Forasmuch then as God gave them the like gift as he did unto us, who believed on the Lord Jesus Christ; what was I, that I could withstand God? 18When they heard these things, they held their peace, and glorified God, saying, Then hath God also to the Gentiles granted repentance unto life.
19¶ Now they which were scattered abroad upon the persecution that arose about Stephen travelled as far as Phenice, and Cyprus, and Antioch, preaching the word to none but unto the Jews only. 20And some of them were men of Cyprus and Cyrene, which, when they were come to Antioch, spake unto the Grecians, preaching the Lord Jesus. 21And the hand of the Lord was with them: and a great number believed, and turned unto the Lord.
22¶ Then tidings of these things came unto the ears of the church which was in Jerusalem: and they sent forth Barnabas, that he should go as far as Antioch. 23Who, when he came, and had seen the grace of God, was glad, and exhorted them all, that with purpose of heart they would cleave unto the Lord. 24For he was a good man, and full of the Holy Ghost and of faith: and much people was added unto the Lord. 25Then departed Barnabas to Tarsus, for to seek Saul: 26And when he had found him, he brought him unto Antioch. And it came to pass, that a whole year they assembled themselves with the church, and taught much people. And the disciples were called Christians first in Antioch.
27¶ And in these days came prophets from Jerusalem unto Antioch. 28And there stood up one of them named Agabus, and signified by the Spirit that there should be great dearth throughout all the world: which came to pass in the days of Claudius Cæsar. 29Then the disciples, every man according to his ability, determined to send relief unto the brethren which dwelt in Judæa: 30Which also they did, and sent it to the elders by the hands of Barnabas and Saul.
