Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 14

Lammet og den nye sang fra de 144.000

1Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden. Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere, der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære. Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet. Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.

De tre engles budskab til hele jordens befolkning

Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. „Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.”

Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.”

En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, 10 vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.”

12 Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.

13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”

Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling

14 Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.[a] Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. 15 En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.” 16 Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet.

17 Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden. 18 En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.” 19 Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar. 20 Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier[b] lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.

Notas al pie

  1. 14,14 Eller: „en menneskesøn”. På hebraisk er „menneskesøn” et udtryk, der betyder „menneske”.
  2. 14,20 De 1.600 stadier svarer til knap 300 km. Da 4 er menneskehedens og jordens tal, er det sandsynligt, at 4x4x100 har symbolsk betydning og står for det rent menneskelige uden guddommeligt islæt. 3 er tallet for det guddommelige og himmelske.

Nkwa Asem

Yohane Adiyisɛm 14

Dwom foforo

1Afei mehwɛe na mihui sɛ Oguammaa no gyina Sion Bepɔw so. Na nnipa ɔpeha aduanan anan ka ne ho a wɔakyerɛw ne din ne n’agya din wɔ wɔn moma so. Na metee nne bi fi soro a na ɛworo so te sɛ nsuworoee a ano yɛ den, na ɛte sɛ aprannaa. Ɛnne a metee no te sɛ dwom a sankubɔfo bi rebɔ wɔ ne sanku so. Na nnipa ɔpeha aduanan anan no ani kyerɛ ahengua no ne ateasefo baanan no ne mpanyimfo no. Wɔtoo dwom foforo bi a gye wɔn a wɔagye wɔn a wɔafi asase so no nko ara na wotumi suae. Wɔyɛ mmarima bi a esiane sɛ wɔne mmea nna no nti, wɔn ho atew. Baabiara a Oguammaa no bɛkɔ no, na wodi n’akyi. Wɔagye wɔn nkwa afi nnipa mu, na wɔne nnipa a wodi kan a wɔde wɔn ama Onyankopɔn ne Oguammaa no. Wɔnka atorosɛm, na mfomso nni wɔn ho.

Abɔfo baasa no

Afei mihuu ɔbɔfo foforo sɛ watu nam soro soro a ɔrekɔka Asɛmpa a entwam da no akyerɛ asase so nnipa a aman ne mmusuakuw ne kasa ne nkurɔfo nyinaa ka ho.

Ɔteɛɛm se, “Munsuro Onyankopɔn na monkamfo ne kɛseyɛ. Efisɛ, bere no adu sɛ obu adasamma atɛn. Monsom nea ɔbɔɔ soro, asase, ɛpo ne nsuti no!”

Ɔbɔfo a ɔto so abien dii nea odi kan no akyi kae se, “Wahwe ase! Babilon kɛse ahwe ase! Ɔde ne nsa a ɛmaa nnipa nyinaa bɔɔ aguaman no ma wɔnomee.”

Ɔbɔfo a ɔto so abiɛsa a odi baanu a wodi kan no akyi teɛɛm kae se, “Obiara a ɔsom aboa no ne ne sɛso ohoni a na ɔma wɔhyɛ ne nsa ho anaa ne moma so agyirae 10 no ankasa bɛnom Onyankopɔn nsa, n’abufuw nsa a ɔde n’ahoɔden nyinaa ahwie agu n’abufuw kuruwa mu no. Wɔn a wɔbɛyɛ saa no nyinaa, wɔbɛhyɛ wɔn ahoyeraw wɔ ogya ne sɔfre mu wɔ abɔfo ne Oguammaa no anim. 11 Na ogya no wusiw a ɛhyɛ wɔn ahoyeraw no kɔɔ soro daa daa. Awia ne anadwo nyinaa, ogye nni hɔ ma wɔn a wɔsom aboa no ne ne sɛso ohoni ne obiara a wɔde ne din ahyɛ no agyirae no. 12 Eyi nti na ɛsɛ sɛ Onyankopɔn nkurɔfo ne wɔn a wodi Onyankopɔn mmara so na wogye Yesu di no nya boasetɔ no.

13 Afei metee nne bi fi soro a ɛkae se, “Kyerɛw eyi: Nhyira ne awufo a wowu Awurade mu fi mprempren rekɔ yi. Honhom no se, Yiw, wɔbɛhome afi wɔn brɛ no mu; na wɔn nnwuma di wɔn akyi.” 14 Mihuu omununkum fitaa bi a na abɔde bi a na ɔte so no te sɛ onipa a sikakɔkɔɔ ahenkyɛw hyɛ no na okita kantankrankyi nnamnnam bi.

15 Afei ɔbɔfo foforo bi fii asɔredan no mu puei, teɛɛm kyerɛɛ nea ɔte omununkum no so no se, “Fa wo kantankrankyi no twa efisɛ, otwa bere no adu; asase no asow aba a ɛsɛ sɛ wotwa!” 16 Enti nea ɔte omununkum so no hwim ne kantankrankyi asase so ma etwaa asase so nnɔbae.

17 Afei mihuu ɔbɔfo foforo bi a ofi soro asɔredan mu apue a ɔno nso kita kantankrankyi nnamnnam bi.

18 Ɔbɔfo foforo bi a ɔno nso hwɛ ogya so fi afɔremuka no mu puei. Ɔteɛɛ ɔbɔfo a okita kankankrankyi nnamnnam no se, “Fa wo kantankrankyi nnamnnam no twa asase so bobe no asiaw aisaw efisɛ, n’aba no abere.” 19 Enti ɔbɔfo no hwim ne kantankrankyi no wɔ asase so de twitwaa bobe aba no na ɔde koguu Onyankopɔn abufuw nsakyiamoa kɛse no mu. 20 Na wotiatiaa nsakyiamoa no so kurotia na mogya fii nsakyiamoa no mu koduu apɔnkɔ nnareka ho teɛe akwansin apem ahansia.