5. Mosebog 6 – BPH & NIV

Trofasthed og lydighed mod Herren

1Herren, jeres Gud, har befalet mig at undervise jer om hans love, for at I skal adlyde dem i det land, I snart skal tage i besiddelse. 2I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, så I selv, jeres børn og børnebørn livet igennem adlyder alle hans befalinger. Gør I det, vil I få et godt og langt liv. 3Hør derfor opmærksomt efter, Israels folk, og vær rede til at adlyde lovene, så det må gå jer godt, og I må blive til et stort folk i et land, der ‚flyder med mælk og honning’, sådan som jeres forfædres Gud har lovet jer.

4Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene! 5Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte,6,5 Mere ordret: „Af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele din styrke.” På hebraisk omfatter „hjerte” både følelserne, som vi forbinder med hjertet, og tankerne, som vi forbinder med sindet eller hovedet. Derfor har Mark. 12,30 også oversat det hebraiske „hjerte” med det græske „hjerte og sind”. LXX oversatte „hjerte” i dette vers med „sind”. med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! 6De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, 7så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 8-9Bind dem om håndleddet, sæt dem på din pande og skriv dem på dørstolpen som et tegn på, at dine handlinger og tanker og dit hverdagsliv skal styres af Herrens ord.

10Når Herren, jeres Gud, har ført jer ind i det land, han lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob, og givet jer store og smukke byer, I ikke selv har haft besværet med at bygge, 11prægtige huse med indbo, I ikke selv har samlet, med vandreservoirer, I ikke selv har udhugget af klippegrunden, med vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, og I har taget for jer af retterne, 12da skal I passe på, at I ikke glemmer Herren, som frelste sit folk fra slaveriet i Egypten. 13Det er Herren, din Gud, du skal vise ærefrygt, og ham alene du skal tjene. Det er kun ved hans navn, du har lov at sværge på, at du taler sandt. 14I må ikke dyrke nabofolkenes guder, 15for Herren er en Gud, der ikke tåler rivaler. Ellers vil hans vrede ramme jer og udslette jer fra jordens overflade. 16I må ikke provokere Herren, jeres Gud, som dengang jeres forældre gjorde oprør mod ham ved Massa. 17I skal adlyde hans ord til punkt og prikke 18og gøre, hvad der er godt og ret i Herrens øjne. Da vil det gå jer godt, så I får lykke til at erobre det gode land, han lovede jeres forfædre. 19Ja, Herren selv har lovet at jage fjenderne på flugt foran jer.

20Når jeres sønner i fremtiden spørger jer: ‚Hvad er hensigten med de love og forordninger, Herren, vores Gud, har givet os?’ 21skal I svare: ‚Dengang Israels folk var slaver i Egypten, befriede Herren dem med magt og vælde, 22med mægtige undere og frygtelige katastrofer, der ramte egypterkongen og hans folk. De så det med deres egne øjne. 23Herren førte dem ud af Egypten, for at de skulle gå ind og tage det land i besiddelse, som han havde lovet vores forfædre. 24Han har befalet os at overholde hans love og vise ham ærefrygt, så det må gå os godt, og han kan bevare os, sådan som han har gjort det indtil denne dag. 25Så længe vi trofast adlyder Herren, vores Guds, love, vil han acceptere os som sit folk.’ ”