5. Mosebog 29 – BPH & OL

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 29:1-28

Opfordring til lydighed mod pagten

1-2Moses fortsatte med at tale til folket: „I har hørt om de vældige undere og frygtelige plager, som Herren sendte over egypterkongen, hans tjenere og hele hans folk. 3Men Herren har endnu ikke givet jer forstand til at fatte det, øjne til at se det eller ører til at høre det. 4I 40 år har han ført jer gennem ørkenen, uden at jeres tøj og sko blev slidt op. 5I fik hverken almindeligt brød eller vin og øl, men Herren sørgede for jeres behov for at lære jer at sætte jeres lid til ham som Herren, jeres Gud.

6Da vi kom hertil, rykkede kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan ud imod os, men vi tilintetgjorde dem 7og overdrog deres land til Rubens og Gads stammer samt Manasses halve stamme. 8Overhold derfor omhyggeligt pagtens betingelser, så I må få velsignelse og fremgang i alt, hvad I tager jer for. 9I dag står I for Herrens ansigt sammen med jeres stammeoverhoveder og ledere på alle niveauer, 10jeres koner og børn og de fremmede, som hugger brænde og henter vand for jer. 11I står her for under ed at skulle tilslutte jer den pagt, som Herren i dag vil indgå med jer. 12Gør I det, skal I være hans folk, og han vil være jeres Gud, sådan som han også lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob. 13-14Denne pagt gælder ikke kun jer, som står her i dag, men også de kommende generationer i Israel.

Advarsel imod ulydighed mod pagten

15I husker, hvordan det var at bo i Egypten, og I husker, hvordan vi passerede gennem andre folkeslags territorier, 16og med jeres egne øjne så I deres afskyelige afgudsbilleder af træ, sten, sølv og guld. 17Der må ikke være nogen iblandt jer, mand eller kvinde, slægt eller stamme, der vender sig fra Herren for at dyrke den slags fremmede guder. Der må ikke være nogen bitter rod, som vokser op og spreder gift omkring sig. 18Skulle der findes nogen, som har hørt denne pagts ord og alligevel tror, at der ikke sker dem noget, hvis de gør oprør imod deres Gud, så vil Guds straf ramme både dem og andre omkring dem. 19-20Herren vil ikke tilgive sådanne mennesker, men straffe dem hårdt, for han vil ikke dele jeres hengivenhed med andre guder. Hans vrede vil blusse op imod dem, og han vil ramme dem med alle de forbandelser, som er nævnt i denne bog, indtil de er udryddet og deres slægtsnavn glemt.

21Hvis I bryder pagten med Herren, vil jeres efterkommere og de fremmede, der kommer langvejsfra, se følgerne af den katastrofe og de sygdomme, som Herren vil ramme landet med. 22De vil se øde, svovlholdige saltsletter, en gold og uopdyrket brandtomt uden vegetation overhovedet, når Herren i sin voldsomme vrede har gjort landet så øde som Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim.

23‚Hvad skyldes Herrens voldsomme vrede imod det land?’ vil man spørge. 24Svaret lyder: ‚Landets indbyggere brød deres pagt med Herren, deres fædres Gud, efter at han havde ført dem ud af Egypten. 25De dyrkede fremmede guder, som de aldrig før havde kendt, og som Herren havde forbudt dem at dyrke. 26Derfor blussede Herrens vrede op imod dem, så han ramte dem med alle de plager, der er nævnt i denne bog. 27I sin store vrede rykkede Herren dem op med rode og smed dem bort, bort til det land, hvor de nu bor.’

28Der findes hemmeligheder, som Herren ikke har åbenbaret for os. Men hvad han har åbenbaret, de ord, som er nedskrevet i denne lov, har vi pligt til at adlyde, både vi og vores børn.

O Livro

Deuteronómio 29:1-29

A renovação da aliança

1São estes os termos da aliança que o Senhor ordenou a Moisés e que fez com o povo de Israel nas planícies de Moabe, além da aliança que já tinha feito com eles no monte Horebe.

2-3Moisés convocou todo Israel para vir à sua presença e disse-lhes:

Viram com os vossos próprios olhos os grandes sinais e os poderosos milagres que o Senhor executou contra o Faraó e o seu povo na terra do Egito. 4Mesmo assim, até hoje não têm inteligência para compreender, nem olhos para ver, nem ouvidos para ouvir, que são coisas que Deus vos pode dar! 5Diz Deus: “Durante 40 anos eu vos conduzi através do deserto, e nem por isso o vosso vestuário envelheceu ou o vosso calçado se gastou. 6Não vos deixei cultivar trigo para fazerem pão nem vinhas para beberem vinho e bebidas fortes, para que se deem conta de que eu sou o Senhor, vosso Deus.”

7Quando aqui chegámos, o rei Siom de Hesbom e o rei Ogue de Basã vieram lutar contra nós, mas destruímo-los; 8tomámos a sua terra e demo-la às tribos de Rúben, de Gad e à meia tribo de Manassés.

9Por isso, obedeçam aos termos desta aliança para que possam prosperar em tudo quanto fizerem. 10Todos vocês, os chefes, o povo, os juízes e os responsáveis administrativos, estão aqui perante o Senhor, vosso Deus, 11com os vossos filhos, as vossas mulheres e os estrangeiros que vivem convosco, que cortam a vossa lenha e transportam a vossa água. 12Estão aqui para entrar na aliança que o Senhor, vosso Deus, faz hoje convosco em juramento. 13Ele quer confirmar-vos como o seu povo, afirmar-se ele próprio como o vosso Deus, tal como prometeu aos vossos antepassados, a Abraão, a Isaque e a Jacob. 14Aliás, não é só convosco que eu firmo esta aliança e este juramento, 15não apenas com aqueles que aqui estão presentes, neste momento solene, na presença do Senhor, nosso Deus, mas também com aqueles que não estão aqui hoje.

16Lembram-se bem, com certeza, como vivemos na terra do Egito e como, depois de sairmos de lá, fomos conduzidos através do território de nações inimigas. 17Viram os seus ídolos abomináveis, feitos de madeira, pedra, prata e ouro. 18No dia em que algum de vós, homem ou mulher, uma só família ou toda uma tribo de Israel, começar a desviar-se do Senhor, nosso Deus, e pretender adorar os ídolos das outras nações, esse dia será como plantar uma raiz que vem a dar frutos amargos e venenosos.

19Que ninguém, numa alegre indiferença, pense, ao ouvir os avisos desta maldição: “As coisas hão de correr-me bem, ainda que ande como muito bem me apetece, ainda que faça tudo o que me dá na vontade!” 20Porque o Senhor não o perdoará. A sua cólera e o seu zelo acender-se-ão contra essa pessoa. E todas as maldições escritas neste livro cairão pesadamente sobre ela; o Senhor riscará o seu nome de debaixo dos céus. 21O Senhor separará esse indivíduo de todas as tribos de Israel, para derramar sobre ele todas as maldições, consignadas neste livro da Lei, que se referem aos que quebram esta aliança.

22Então os vossos filhos e as gerações vindouras, e até os estrangeiros que passam pela vossa terra vindos de longe, verão a devastação da terra e as doenças e os males que o Senhor fez cair sobre ela. 23Verão que toda a terra ficou queimada com enxofre e com sal; será uma terra ardida, completamente estéril, sem produzir nada, sem vestígios de vegetação, como aconteceu com Sodoma e Gomorra, com Admá e Zeboim, destruída pela cólera do Senhor.

24“Porque é que o Senhor fez isto a esta terra?”, perguntarão as gentes estrangeiras. “Porque se acendeu assim a sua cólera?”

25E dirão: “Porque o povo da terra quebrou a aliança que fez com eles, o Senhor, o Deus dos seus antepassados, quando os trouxe para fora do Egito. 26Pois começaram a adorar outros deuses, violando a expressa proibição de Deus. 27Foi essa a razão da grande ira do Senhor contra esta terra, de tal forma que todas as maldições que estão expressas neste livro desabaram sobre eles. 28Com grande furor o Senhor os expulsou da sua terra e os mandou para outra, onde ainda vivem atualmente.”

29As coisas encobertas pertencem ao Senhor, nosso Deus, mas as reveladas são para nós e para os nossos filhos, para que as cumpramos sempre.