5. Mosebog 18 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 18:1-22

Præsternes og levitternes underhold

1Husk, at præsterne og de øvrige levitter ikke får nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Præsterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. 2De må ikke eje jord som deres landsmænd. De skal sætte deres lid til Herren, og han har lovet at sørge for dem.

3Når I ofrer hornkvæg eller småkvæg til Herren, skal I overlade boven, kæberne og maven til præsterne. 4Derudover har de krav på førstegrøden af jeres korn-, vin- og olivenhøst, samt den første uld fra fåreklipningen. 5Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at gøre tjeneste ved helligdommen.

6-7Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til når som helst at komme til helligdommen og gøre tjeneste der på lige fod med alle andre levitter, som regelmæssigt arbejder der. 8Han har krav på sin retmæssige del af ofrene, også selv om han har indtægter ved salg af nogle af sine ejendele.

Advarsel imod at følge hedenske skikke

9Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, så pas på, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. 10Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, 11bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. 12-14Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.

En profet som Moses

15Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. 16Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.

17‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. 18Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, 19og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. 20Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’

21Hvordan kan man så afgøre, om en profeti kommer fra Herren eller ej? 22Hvis profetien ikke går i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet på, og I skal ikke være bange for den dom, han forkynder.

Nueva Versión Internacional

Deuteronomio 18:1-22

Ofrendas para los sacerdotes levitas

1La tribu de Leví, a la que pertenecen los sacerdotes levitas, no tendrá patrimonio alguno en Israel. Vivirán de los sacrificios ofrecidos al Señor, pues esa es su herencia. 2Los levitas no tendrán herencia entre sus hermanos; el Señor mismo es su herencia, según les prometió.

3Cuando alguien del pueblo sacrifique un buey o un cordero, los sacerdotes tendrán derecho a la espaldilla, las quijadas y los órganos internos. 4También les darás las primicias de tu grano, tu vino y tu aceite, así como la primera lana que esquiles de tus ovejas. 5Porque el Señor tu Dios los eligió a ellos y a su descendencia, de entre todas tus tribus, para que estuvieran siempre en su presencia, ministrando en su nombre.

6Si un levita que viva en alguna de las ciudades de Israel, respondiendo al impulso de su corazón, se traslada al lugar que el Señor haya elegido, 7podrá ministrar en el nombre del Señor su Dios como todos los otros levitas que sirvan allí, en la presencia del Señor. 8Recibirá los mismos beneficios que ellos además de su patrimonio familiar.

Costumbres abominables

9Cuando entres en la tierra que te da el Señor tu Dios, no aprendas las costumbres abominables de esas naciones. 10Nadie entre los tuyos deberá sacrificar a su hijo o hija en el fuego ni practicar la adivinación, agorería o hechicería; 11tampoco hacer conjuros, servir de médium, practicar espiritismo o consultar a los muertos. 12Cualquiera que practique estas costumbres se hará abominable al Señor y por causa de ellas el Señor tu Dios expulsará de tu presencia a esas naciones. 13A los ojos del Señor tu Dios serás intachable.

El profeta

14Las naciones cuyo territorio vas a poseer consultan todo tipo de adivinadores, pero a ti el Señor tu Dios no te ha permitido hacer nada de eso. 15El Señor tu Dios hará surgir para ti y en medio de ti, de entre tus hermanos, un profeta como yo. A él sí lo escucharás. 16Eso fue lo que pediste al Señor tu Dios en Horeb, el día de la asamblea, cuando dijiste: «No quiero seguir escuchando la voz del Señor mi Dios ni volver a contemplar este enorme fuego, no sea que muera».

17Y me dijo el Señor: «Está bien lo que ellos dicen. 18Por eso levantaré entre sus hermanos un profeta como tú; pondré mis palabras en su boca y él les dirá todo lo que yo le mande. 19Si alguien no presta oído a las palabras que el profeta proclame en mi nombre, yo mismo le pediré cuentas. 20Pero el profeta que se atreva a hablar en mi nombre y diga algo que yo no haya mandado a decir morirá. Lo mismo sucederá al profeta que hable en nombre de otros dioses».

21Tal vez te preguntes: «¿Cómo podré reconocer un mensaje que no provenga del Señor?». 22Si lo que el profeta proclame en nombre del Señor no se cumple ni se realiza, será señal de que su mensaje no proviene del Señor. Ese profeta habrá hablado con presunción. No le temas.