3. Mosebog 23 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 23:1-44

Israelitternes religiøse fester

1-2Herren bad Moses give israelitterne følgende instrukser: „Det følgende er mine hellige dage, hvor I skal komme sammen for at holde højtid for mig.

Hviledagen

3Ugens syvende dag skal være en fuldstændig hviledag, hvor I skal samles for at tilbede Herren. I kan udføre jeres arbejde på ugens øvrige seks dage, men sabbatsdagen skal være helliget mig, lige meget hvor I bor.

Påskedagen og de usyrnede brøds fest

4De følgende højtider skal I fejre hvert år på det fastsatte tidspunkt.

5Påskedagen falder på den 14. dag i den første måned, og påskemåltidet skal fejres efter solnedgang.

6De usyrnede brøds højtid begynder den 15. dag i den samme måned, og den skal vare i syv dage. Under den fest må I ikke spise brød, der er bagt med surdej. 7På festugens første dag skal folket mødes og tilbede mig, og I skal afholde jer fra alt hårdt arbejde. 8Det samme skal I gøre på festugens sidste dag, og hver eneste af de syv festdage skal I bringe ildofre til Herren.”

Festen for den første høst

9Herren fortsatte med at tale til Moses: 10„Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og begynder at høste afgrøde fra jeres marker, skal I hvert år bringe det første neg fra jeres kornhøst til præsten. 11Det skal I gøre dagen efter sabbatsdagen,23,11 Dvs. den sabbat, som faldt under den ugelange usyrnede brøds fest. Da israelitternes kalender er fastsat ud fra månens skiften, faldt påsken ikke på samme ugedag hvert år, men festen for den første høst faldt således altid på den dag, vi kalder søndag, dagen efter sabbatten. og præsten skal så svinge det foran Herrens alter, så Herren kan tage imod jeres taknemmelighedsgave. 12Samme dag skal I ofre et etårs lam uden skavanker som et brændoffer til Herren. 13Offeret skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel rørt op i olivenolie. Det skal være et ildoffer til Herren sammen med et drikoffer bestående af en liter vin. 14I må hverken spise friske kerner, brød eller ristet korn fra jeres nye høst, før I har bragt denne gave til Herren. Denne lov skal altid gælde, hvor I end bor.

Festen for den store høst

15Fra dagen efter denne sabbat, den dag, hvor det første neg blev svunget for Herrens ansigt, skal I så tælle nøjagtig syv uger frem, 16indtil I når frem til dagen efter den syvende sabbat. I skal altså tælle 50 dage23,16 Da man i denne kultur talte inklusivt, dvs. man talte udgangspunktet med, vil den 50. dag falde nøjagtig 49 dage efter begyndelsesdagen eller 7 uger senere. I det Ny Testamente kaldes denne fest for „Pinsefesten” efter det græske ord for 50. frem, og så skal I bringe endnu et høstoffer til Herren.23,16 De to væsentligste kornsorter i Israel var byg og hvede. Den tidligere omtalte fest blev holdt i forbindelse med byghøsten, mens festen her blev holdt i forbindelse med hvedehøsten. 17I skal komme med to brød hjemmefra. Brødene skal bages af fire liter fint mel ved brug af surdej, og de skal svinges foran Herrens alter som en taknemmelighedsgave for høsten. 18Foruden dette afgrødeoffer og drikofferet skal I ofre syv etårs lam uden skavanker, en ung tyr og to væddere som et lifligt brændoffer. 19Dernæst skal I ofre en gedebuk som syndoffer og to etårs vædderlam som takoffer.

20Sammen med brødene, som repræsenterer jeres høst, skal præsten svinge disse offergaver foran Herrens alter. De er givet til Herren, men præsterne må spise dem. 21Denne dag skal udråbes til en hellig festdag for hele folket. Ingen må udføre hårdt arbejde den dag. Dette er en permanent forordning, som skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor.

22Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. Det er til føde for de fattige og fremmede, som ikke selv ejer jord. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Nytårsfesten

23Herren fortsatte med at tale til Moses: 24„Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et vædderhorn.23,24 Den hebraiske tekst bruger et specielt ord (teruah), som betyder „alarm” og forbindes med blæsning i den tids signaltrompet, der var et langt vædderhorn—en shofar. Se 3.Mos. 25,9, hvor det samme ord følger efter ordet shofar. Ordet „minde” eller „huske” blev ofte brugt i forbindelse med Guds overnaturlige indgreb til frelse for sit folk. På denne nytårsdag skulle folket mindes de undere, Herren tidligere havde gjort og dem, han ville gøre i fremtiden. 25Ingen må udføre hårdt arbejde på den dag, men I skal bringe Herren ildofre.”

Forsoningsdagen

26Herren fortsatte sine instruktioner til Moses: 27„Den tiende dag i den syvende måned skal være forsoningsdagen. På den dag skal I faste23,27 Som tegn på anger over ens synder. og holde højtid for Herren med ildofre. 28I må ikke udføre normalt arbejde, for den dag er afsat til at skabe forsoning mellem jer og Herren, jeres Gud. 29Enhver, der undlader at faste på den dag, 30og enhver, som udfører normalt arbejde på den dag, skal dø. 31Dette er en permanent forordning, der skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor. 32Det skal være en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang næste dag.”

Løvhyttefesten

33Herren fortsatte: 34„På den 15. dag i den syvende måned skal I påbegynde løvhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage. 35På den første dag skal folket samles til højtid, og der må ikke udføres noget hårdt arbejde på den dag. 36På hver af festens syv dage skal I bringe ildofre til Herren. På den ottende dag skal folket samles igen til højtid og bringe ildofre til Herren. Heller ikke på den dag må der udføres hårdt arbejde.

37Dette er de hellige fester, hvor folket skal holde højtid og bringe ildofre til Herren, både brændofre og afgrødeofre, madofre og drikofre. 38Disse festdage er ekstra højtider ud over sabbatsdagene, og de ofre, I bringer ved disse fester, skal være i tilgift til jeres normale gaver og taknemmelighedsofre til Herren.

39Hvad løvhyttefesten angår, skal den vare i en hel uge. Når høsten er overstået, skal festen påbegyndes på den 15. dag i den syvende måned, og både den første dag og den ottende dag skal være hviledage. 40På den første dag skal I komme med de flotteste frugter, palmegrene, løvrige grene og pilegrene, og i syv dage skal I danse og juble for Herren. 41Husk, at festen skal være en tilbagevendende begivenhed, som I fejrer år efter år. 42I syv dage skal alle indfødte israelitter bo i løvhytter, 43for at de kommende generationer kan vide, hvordan det var, da jeg, Herren, jeres Gud, førte jer ud af Egypten og lod jer bo i løvhytter.”

44Da Herren var færdig med alle disse instruktioner om festerne, gav Moses dem videre til Israels folk.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Levítico 23:1-44

Calendario de fiestas solemnes

1El Señor le ordenó a Moisés 2que les dijera a los israelitas: «Estas son las fiestas que yo he establecido, y a las que habéis de convocar como fiestas solemnes en mi honor. Yo, el Señor, las establecí.

Celebración del sábado

3»Trabajaréis durante seis días, pero el séptimo día es de reposo, es un día de fiesta solemne en mi honor, en el que no haréis ningún trabajo. Dondequiera que viváis, será sábado consagrado al Señor.

Fiesta de la Pascua

23:4-8Éx 12:14-20; Nm 28:16-25; Dt 16:1-8

4»Estas son las fiestas que el Señor ha establecido, las fiestas solemnes en su honor que deberéis convocar en las fechas señaladas para ellas:

5»La Pascua del Señor comienza el día catorce del mes primero, a la hora del crepúsculo. 6El día quince del mismo mes comienza la fiesta de los Panes sin levadura en honor al Señor. Durante siete días comeréis pan sin levadura. 7El primer día celebraréis una fiesta solemne en su honor; ese día no haréis ningún trabajo. 8Durante siete días presentaréis al Señor ofrendas por fuego, y el séptimo día celebraréis una fiesta solemne en su honor; ese día no haréis ningún trabajo».

Fiesta de las Primicias

9El Señor le ordenó a Moisés 10que les dijera a los israelitas: «Cuando hayáis entrado en la tierra que os voy a dar, y seguéis la mies, deberéis llevar al sacerdote una gavilla de las primeras espigas que cosechéis. 11El sacerdote mecerá la gavilla ante el Señor para que os sea aceptada. La mecerá a la mañana siguiente del sábado. 12Ese mismo día sacrificaréis vosotros un cordero de un año, sin defecto, como holocausto al Señor. 13También presentaréis cuatro kilos23:13 cuatro kilos. Lit. dos décimas (de efa); también en v. 17. de harina fina mezclada con aceite, como ofrenda de cereal, ofrenda por fuego, de aroma grato al Señor, y un litro23:13 un litro. Lit. un cuarto de hin. de vino como ofrenda de libación. 14No comeréis pan, ni grano tostado o nuevo, hasta el día en que traigáis esta ofrenda a vuestro Dios. Este será un estatuto perpetuo para todos vuestros descendientes, dondequiera que habitéis.

Fiesta de las Semanas

23:15-22Nm 28:26-31; Dt 16:9-12

15»A partir del día siguiente al sábado, es decir, a partir del día en que traigáis la gavilla de la ofrenda mecida, contaréis siete semanas completas. 16En otras palabras, contaréis cincuenta días incluyendo la mañana siguiente al séptimo sábado; entonces presentaréis al Señor una ofrenda de grano nuevo. 17Desde vuestro lugar de residencia le llevaréis al Señor, como ofrenda mecida de las primicias, dos panes hechos con cuatro kilos de flor de harina, cocidos con levadura. 18Junto con el pan deberéis presentar siete corderos de un año, sin defecto, un novillo y dos carneros. Seréis, junto con vuestras ofrendas de cereal y vuestras ofrendas de libación, un holocausto al Señor, una ofrenda presentada por fuego, de aroma grato al Señor. 19Luego sacrificaréis un macho cabrío como ofrenda por el pecado, y dos corderos de un año como sacrificio de comunión. 20El sacerdote mecerá los dos corderos, junto con el pan de las primicias. Son una ofrenda mecida ante el Señor, una ofrenda consagrada al Señor y reservada para el sacerdote. 21Ese mismo día convocaréis a una fiesta solemne en honor al Señor, y en ese día no haréis ningún trabajo. Este será un estatuto perpetuo para todos vuestros descendientes, dondequiera que habitéis.

22»Cuando llegue el tiempo de la cosecha, no seguéis hasta el último rincón del campo ni recojáis todas las espigas que queden de la mies. Dejadlas para los pobres y los extranjeros. Yo soy el Señor vuestro Dios».

Fiesta de las Trompetas

23:23-25Nm 29:1-6

23El Señor le ordenó a Moisés 24que les dijera a los israelitas: «El primer día del séptimo mes será para vosotros un día de reposo, una conmemoración con toques de trompeta, una fiesta solemne en honor al Señor. 25Ese día no haréis ningún trabajo, sino que presentaréis al Señor ofrendas por fuego».

El día del Perdón

23:26-32Lv 16:2-34; Nm 29:7-11

26El Señor le dijo a Moisés: 27«El día diez del mes séptimo es el día del Perdón. Celebraréis una fiesta solemne en honor al Señor, y ayunaréis y le presentaréis ofrendas por fuego. 28En ese día no haréis ningún tipo de trabajo, porque es el día del Perdón, cuando se hace expiación por vosotros ante el Señor vuestro Dios. 29Cualquiera que no observe el ayuno será eliminado de su pueblo. 30Si alguien hace algún trabajo en ese día, yo mismo lo eliminaré de su pueblo. 31Por tanto, no haréis ningún trabajo. Este será un estatuto perpetuo para todos vuestros descendientes, dondequiera que habiten. 32Será para vosotros un sábado de solemne reposo, y deberéis observar el ayuno. Este sábado lo observaréis desde la tarde del día nueve del mes hasta la tarde siguiente».

Fiesta de las Enramadas

23:33-43Nm 29:12-39; Dt 16:13-17

33El Señor le ordenó a Moisés 34que les dijera a los israelitas: «El día quince del mes séptimo comienza la fiesta de las Enramadas en honor al Señor, la cual durará siete días. 35El primer día se celebrará una fiesta solemne en honor al Señor. Ese día no haréis ningún trabajo. 36Durante siete días le presentaréis al Señor ofrendas por fuego. Al octavo día celebraréis una fiesta solemne en honor al Señor y volveréis a presentarle ofrendas por fuego. Es una fiesta solemne; ese día no haréis ningún trabajo.

37»Estas son las fiestas que el Señor ha establecido, y a las que vosotros habréis de convocar como fiestas solemnes en su honor, para presentarle ofrendas por fuego, holocaustos, ofrendas de cereal, y sacrificios y ofrendas de libación, tal como está prescrito para cada día. 38Todas estas fiestas son adicionales a los sábados del Señor y a los tributos y ofrendas votivas o voluntarias que vosotros le presentéis.

39»A partir del día quince del mes séptimo, después de que hayáis recogido los frutos de la tierra, celebraréis durante siete días la fiesta del Señor. El primer día y el octavo serán de descanso especial. 40El primer día tomaréis frutos de los mejores árboles, ramas de palmera, de árboles frondosos y de sauces de los arroyos, y durante siete días os regocijaréis en presencia del Señor vuestro Dios. 41Cada año, durante siete días, celebraréis esta fiesta en honor al Señor. La celebraréis en el mes séptimo. Este será un estatuto perpetuo para las generaciones venideras. 42Durante siete días viviréis bajo enramadas. Todos los israelitas nativos vivirán bajo enramadas, 43para que vuestros descendientes sepan que yo hice vivir así a los israelitas cuando los saqué de Egipto. Yo soy el Señor vuestro Dios».

44Así anunció Moisés a los israelitas las fiestas establecidas por el Señor.