Indledende hilsen
1Min kære Gajus.
Dette brev er fra den gamle mand. Du skal vide, at jeg holder utrolig meget af dig. 2Jeg håber, at du er rask, og at alt står vel til hos dig. Jeg kan forstå, at du har det godt, åndeligt set, 3for nogle af vennerne, som har været på gennemrejse, har glædet mig meget ved at fortælle om, hvordan du lever i troskab mod sandheden. 4Intet kan gøre mig mere glad end at høre, at mine børn er tro mod sandheden.
Gajus har taget imod Johannes’ venner
5Det er et udtryk for din trofasthed, kære ven, at du tager dig af de venner, der er på gennemrejse, endda selvom du slet ikke kender dem. 6De har fortalt menigheden her om din kærlige omsorg for dem. Du gør også vel i at hjælpe dem videre på en måde, der er Gud værdig. 7De rejser jo i Navnets tjeneste og tager ikke imod gaver eller underhold fra dem, der ikke kender ham. 8Derfor må vi andre tage os af den slags mennesker, så vi kan arbejde i fællesskab for sandheden.
En dårlig leder
9Jeg har tidligere skrevet til menigheden om det her, men Diotrefes, som gerne vil være deres leder, anerkender os ikke. 10Når jeg kommer, vil jeg derfor tage de ting op, han har gjort, og al den onde sladder, han har sat i gang om os. Det er ikke nok for ham at tale negativt om os. Han nægter også at tage imod de medarbejdere, vi sender til ham, ligesom han forbyder andre at gøre det. Hvis de alligevel gør det, smider han dem ud af menigheden.
11Kære ven, efterlign ikke dem, der handler ondt, men kun dem, der gør det gode. De, der gør det gode, viser, at de tilhører Gud. Men de, der handler ondt, har aldrig forstået, hvem Gud er.
Vidnesbyrd om Demetrios og afsluttende hilsener
12Alle giver Demetrios et godt vidnesbyrd, og det gør selve Sandheden også. Jeg kan også kun give ham min anbefaling, og du ved, at du kan stole på os.
13Jeg har meget mere, jeg gerne vil sige, men jeg vil ikke skrive det med pen og blæk. 14Jeg håber snart at mødes med dig, og så kan vi tales ved ansigt til ansigt. 15Fred være med dig! Vennerne her sender hilsen til dig. Hils hver enkelt af vennerne der.
Salutation et vœu
1L’Ancien1.1 Voir note 2 Jn 1., à mon bien cher Gaïus que j’aime dans la vérité.
2Cher ami, je souhaite que tu prospères à tous égards et que tu sois en aussi bonne santé physique que tu l’es spirituellement.
L’attitude juste de Gaïus
3Je me suis beaucoup réjoui lorsque des frères sont venus de chez toi et m’ont rendu ce témoignage : tu demeures attaché à la vérité et tu vis selon cette vérité. 4Je n’ai pas de plus grande joie que d’apprendre que mes enfants vivent selon la vérité.
5Cher ami, tu agis avec fidélité dans ce que tu accomplis pour les frères qui, de plus, sont des étrangers pour toi. 6Ils ont rendu témoignage à ton amour devant l’Eglise. Tu agiras bien si tu pourvois à la suite de leur voyage d’une façon qui plaît à Dieu. 7En effet, c’est pour proclamer Christ qu’ils sont partis sans rien accepter de la part des non-croyants. 8C’est donc notre devoir d’accueillir de tels hommes. Ainsi nous collaborerons à ce qu’ils font pour la vérité.
Les mauvais procédés de Diotrèphe
9J’ai écrit quelques mots à l’Eglise, mais Diotrèphe, qui veut être le chef parmi eux, ne tient aucun compte de nous. 10Aussi, quand je viendrai, je rendrai les autres attentifs à sa manière d’agir : il tient de méchants propos contre nous, et, non content de cela, il refuse de recevoir les frères de passage. En plus, ceux qui seraient désireux de les accueillir, il les en empêche et les chasse de l’Eglise.
11Cher ami, n’imite pas le mal, mais le bien. Celui qui fait le bien est de Dieu ; celui qui commet le mal ne sait rien de Dieu.
Témoignage rendu à Démétrius
12Quant à Démétrius, tout le monde n’en dit que du bien, et la vérité elle-même témoigne en sa faveur. Nous lui rendons nous aussi un témoignage positif et tu sais que notre témoignage est vrai.
Projet de visite et salutation finale
13J’aurais bien des choses à t’écrire, mais je ne veux pas les confier à l’encre et à la plume. 14J’espère te voir bientôt et alors nous nous entretiendrons de vive voix.
15Que la paix soit avec toi. Les amis te saluent. Salue nos amis, chacun personnellement.
