Guldkalven
1Moses havde nu opholdt sig på bjerget i mange dage, og israelitterne mistede til sidst håbet om, at han nogensinde ville komme tilbage. Derfor gik de hen til Aron og sagde: „Lav os en gud, som kan føre os videre, for vi ved ikke, hvad der er blevet af den her Moses, som førte os ud af Egypten.”
2-3„Jo, men så skal I bringe mig de guldøreringe, som jeres koner, sønner og døtre går med,” svarede Aron.
Så tog de alle deres øreringe af og bragte dem til Aron. 4Aron smeltede guldet og støbte en afgud, som lignede en tyrekalv. Da folket så den, udbrød de: „Se her, alle sammen! Det er den gud, som førte os ud af Egypten!”
5Da Aron så folkets begejstring, byggede han et alter foran tyrekalven og meddelte: „I morgen holder vi højtid for Herren!”
6Tidligt næste morgen bragte de så brændofre og takofre på alteret foran guldkalven. De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.
7Da sagde Herren til Moses: „Skynd dig ned fra bjerget! Det folk, du førte ud af Egypten, har begået en stor synd. 8De har allerede vendt sig bort fra mine befalinger og lavet sig en afgud i form af en tyrekalv. De har tilbedt den og ofret til den. De har oven i købet sagt: Det er den gud, som førte os ud af Egypten!”
9Herren fortsatte: „Jeg kan se, at Israels folk er egenrådigt og ulydigt. 10Nu kan det være nok! Jeg vil give min vrede frit løb. Jeg vil udrydde dem alle sammen. Og så vil jeg begynde forfra med dig, Moses, og gøre dig til et stort folk.”
11Men Moses gik i forbøn for dem: „Åh, Herre, du må ikke være så vred på dit eget folk, som du selv førte ud af Egypten med vældig magt og mægtige undere. 12Skal egypterne kunne sige, at Gud lokkede sit folk ud i bjergene bare for at udrydde dem? Lad dog din brændende vrede kølne af, så du ikke gør alvor af at udrydde dit folk. 13Glem ikke dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville gøre deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det land i arv og eje, som du har lovet skal være deres for evigt.” 14Da gjorde Herren ikke alvor af sin trussel, men skånede folket for den ulykke, han havde truet med.
15Så vendte Moses sig og gik ned ad bjerget med de to stentavler, hvor pagtens bud var indskrevet på begge sider. 16Tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds egen skrift.
17Da Moses og Josva var kommet et godt stykke ned af bjerget, kunne de høre råben og skrigen nede fra lejren. Forundret udbrød Josva: „Det lyder, som om der er krig i lejren!” 18Men Moses svarede: „Nej, det er hverken sejrsråb eller klageskrig over et nederlag. De synger lystige viser!”
19Da de var kommet endnu tættere på, og Moses så, hvordan folk dansede om tyrekalven, blev han så overvældet af vrede, at han slyngede stentavlerne mod jorden, så de knustes ved foden af bjerget. 20Så tog han den tyrekalv, de havde lavet, og smeltede den i ilden. Da metallet var afkølet, knuste han det til støv og smed det ud i bækken, som folket fik deres drikkevand fra.
21Så vendte han sig mod Aron og sagde: „Hvad har folket gjort dig, siden du har ført dem ud i så stor en synd?” 22„Bliv ikke vred, Moses!” svarede Aron. „Du ved selv, hvordan folket griber enhver anledning til at gøre oprør. 23De sagde til mig: ‚Moses førte os ud af Egypten, men nu er han åbenbart forsvundet. Kom og lav en gud til os, som kan føre os videre frem på vejen!’ 24‚Godt,’ svarede jeg, ‚så bring mig jeres guldsmykker!’ Det gjorde de, og jeg kastede smykkerne ind i ilden, og så kom der en guldkalv ud af det!”
25Da Moses så, at Aron fuldstændig have mistet kontrollen over folket, og at de opførte sig tåbeligt i deres oprørskhed, 26stillede han sig ved indgangen til lejren og råbte: „Alle dem af jer, som er på Herrens side, kom her over til mig!” Og alle levitterne kom over til ham.
27Da sagde han til dem: „Herren, Israels Gud, siger: Tag jeres sværd og gå igennem lejren og dræb jeres landsmænd, som har gjort oprør.” 28Det gjorde de, og den dag døde der omkring 3000 mand. 29Moses sagde derefter til levitterne: „I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adlød ham, også selv om det betød, at I måtte slå nogle af jeres egne brødre og sønner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.”
30Næste dag sagde Moses til folket: „I har begået en frygtelig synd, men jeg vil gå tilbage til Herren på bjerget. Måske jeg kan opnå tilgivelse for jeres synd.”
31Så gik Moses tilbage til Herren og sagde: „Ak, Herre! Israels folk har begået en stor synd ved at lave sig en afgud af guld. 32Men vil du ikke nok alligevel tilgive dem deres store synd? Hvis ikke du vil, så slet mit navn fra den bog, du fører!32,32 Der er sikkert tale om „de levendes bog”, altså en liste over alle, som er i live eller har ret til at leve.”
33„Den, som har syndet imod mig, vil jeg slette af min bog,” svarede Herren. 34„Men gå du nu tilbage til folket og før dem til det sted, jeg har befalet. Min engel skal gå foran dig. Men når tiden er inde, vil jeg straffe folket for dets synd.”
35Og Herren sendte en plage over folket, fordi det havde fået Aron til at lave en tyrekalv.
Ang Baka nga Bulawan
(Deu. 9:7-29)
1Sa dihang namatikdan sa mga tawo nga dugayng nakalugsong si Moises gikan sa bukid, miduol sila kang Aaron ug miingon, “Dali, himoi kami ug dios32:1 dios: o, mga dios. Mao usab sa bersikulo 4, 8, 23, 31. nga mangulo kanamo, kay wala na kita masayod kon unsa nay nahitabo niadtong Moises nga nagpagawas kanato gikan sa Ehipto.” 2Mitubag si Aaron kanila, “Panguhaa ninyo ang mga ariyos nga bulawan sa inyong mga asawa ug mga anak, ug dad-a ninyo dinhi kanako.” 3Busa gipanguha nilang tanan ang ilang mga ariyos nga bulawan ug gidala kang Aaron. 4Gitigom kini ni Aaron ug gitunaw ug giporma nga baka. Unya miingon dayon ang mga Israelinhon, “Mao kini ang atong dios nga nagpagawas kanato gikan sa Ehipto.”
5Pagkakita ni Aaron nga nalipay pag-ayo ang mga tawo niini, nagpahimo siyag halaran diha atubangan sa baka ug nagpahibalo, “Ugma magsaulog kitag pista alang sa Ginoo.” 6Busa pagkabuntag, sayong mibangon ang mga tawo ug naghalad ug mga halad nga sinunog ug halad alang sa maayong relasyon. Unya nangaon sila ug nagainom ug nagpatuyang sa paghudyaka sa ilang pagsimba sa dios-dios.
7Miingon ang Ginoo kang Moises, “Pagdalig lugsong kay ang imong katawhan nga gipagawas mo gikan sa Ehipto nagahimog kadaotan. 8Dali ra kaayo silang milapas sa akong gimando kanila. Naghimo silag ilang dios-dios nga baka ug gisimba kini. Gihalaran nila kini ug miingon, ‘Mao kini ang atong dios nga nagpagawas kanato gikan sa Ehipto.’ ”
9Miingon pa gayod ang Ginoo kang Moises, “Nakita ko kon unsa kagahig ulo kining mga tawhana. 10Busa pasagdi ako nga molaglag kanila sa hilabihan kong kasuko. Ug ikaw ug ang imong mga kaliwat ang himuon kong bantogan nga nasod.”
11Apan nagpakilooy si Moises sa Ginoo nga iyang Dios, “O Ginoo, nganong ipatagamtam mo man ang imong kasuko sa imong katawhan nga gipagawas mo gikan sa Ehipto pinaagi sa imong kahibulongang gahom? 12Unsa na lay ikasulti sa mga Ehiptohanon? Nga gikuha mo ang imong katawhan sa Ehipto aron lang patyon sa kabukiran ug mawala sa kalibotan? O Ginoo, ayaw na ipadayon ang imong hilabihang kasuko kanila, ug ayaw sila laglaga. 13Hinumdomi ang imong gipanumpa ngadto sa imong mga alagad nga si Abraham, Isaac, ug Jacob,32:13 Jacob: sa Hebreo, Israel. nga padaghanon mo ang ilang mga kaliwat sama sa mga bitoon sa langit, ug ihatag mo sa ilang mga kaliwat ang tanang yuta nga imong gisaad kanila, ug mahimo kining ilang panulondon hangtod sa hangtod.” 14Busa wala na padayona sa Ginoo ang iyang plano nga paglaglag sa iyang katawhan.
15Unya milugsong si Moises gikan sa bukid dala ang duha ka lagpad nga bato nga gisulatan sa Kasugoan sa likod ug sa atubangan niini. 16Ang Dios mismo ang naghimo niini ug nagsulat.
17Sa dihang nadungog ni Josue ang kasaba sa mga tawo, miingon siya kang Moises, “Morag adunay kasaba sa gira didto sa kampo.” 18Mitubag si Moises, “Dili kasaba sa kadaogan o kapildihan ang akong nadungog, kondili kasaba sa pagkinantahay.”
19Sa nagkaduol na si Moises sa kampo, nakita niya ang dios-dios nga baka ug ang mga tawo nga nagsayaw-sayaw, busa nasuko siya pag-ayo. Gilabay niya didto sa tiilan sa bukid ang lagpad nga mga bato nga iyang dala, ug nangabuak kini. 20Unya gikuha niya ang dios-dios nga baka nga ilang gihimo ug gisunog kini. Unya gidugmok niya kinig pino ug gisagol sa tubig ug gipainom sa katawhan sa Israel.
21Miingon si Moises kang Aaron, “Unsa bay gihimo niining mga tawhana kanimo nga gitugotan mo man sila sa pagpakasala sa hilabihan?” 22Mitubag si Aaron, “Ayaw kasuko kanako, sir. Nasayod ka bitaw nga dali ra sila madala sa kadaotan. 23Miingon sila kanako, ‘Himoi kamig dios nga mangulo kanamo, kay wala na kita masayod kon unsa nay nahitabo niadtong Moises nga nagpagawas kanato gikan sa Ehipto.’ ” 24Busa miingon ako kanila nga dad-on nila dinhi kanako ang ilang mga alahas nga bulawan. Sa dihang nadala na kini kanako, gilabay ko kini sa kalayo ug mitunga kining baka.
25Nakita ni Moises nga nagpatuyang sa paghudyaka ang mga tawo ug gipasagdan lang sila ni Aaron. Tungod niini nahimo silang kataw-anan sa ilang mga kaaway. 26Busa mitindog si Moises sa pultahan sa kampo ug misinggit, “Kadtong dapig sa Ginoo duol kanako!” Ug ang tanang mga kaliwat ni Levi miduol kaniya. 27Miingon si Moises kanila, “Mao kini ang giingon sa Ginoo, ang Dios sa Israel, ‘Ang kada usa kaninyo magtakin sa iyang espada ug maglibot-libot sa kampo, ug pamatyon ninyo kanang daotang mga tawo bisan pag inyong igsoon, amigo, o silingan.’ ” 28Gituman sa mga kaliwat ni Levi ang gisugo kanila ni Moises, ug nianang adlawa mga 3,000 ka mga tawo ang namatay. 29Miingon si Moises sa mga kaliwat ni Levi, “Gilain kamo karong adlawa alang sa Ginoo, kay gipamatay ninyo bisan ang inyong mga anak ug mga igsoon. Busa panalanginan niya kamo karong adlawa.”
30Pagkasunod adlaw, miingon si Moises sa mga tawo, “Nakahimo kamog dakong sala. Apan motungas ako karon sa bukid, didto sa Ginoo; basin pag matabangan ko kamo nga mahinloan sa inyong sala.” 31Busa mibalik si Moises sa Ginoo ug miingon, “Ginoo, dako kaayong sala ang nahimo niining mga tawhana. Naghimo silag dios nga bulawan. 32Apan karon, pasayloa sila sa ilang sala. Kon dili mo sila mapasaylo panasa na lang ang akong ngalan sa libro nga gisulatan mo sa mga ngalan sa imong katawhan.”
33Mitubag ang Ginoo kang Moises, “Kon kinsa ang nakasala kanako, siya ang akong panason sa akong libro. 34Lakaw, ug pangulohi ang mga tawo paingon sa dapit nga giingon ko kanimo, ug mag-una kaninyo ang akong anghel. Apan moabot ang panahon nga silotan ko sila tungod sa ilang sala.”
35Ug gipadad-an sa Ginoo ug katalagman ang mga Israelinhon tungod kay gisimba nila ang dios-dios nga baka nga gihimo ni Aaron.
