De ti bud
1Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:
2„Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.
3Du må ikke tilbede andre end mig.
4Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden. 5Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. 6Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.
7Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.
8Du skal holde hviledagen hellig. 9Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, 10men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. 11Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.
12Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.
13Du må ikke begå drab.
14Du må ikke bryde ægteskabet.
15Du må ikke stjæle.
16Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.
17Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”
18Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand. 19Da sagde de til Moses: „Det er bedre, at du fortæller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for så dør vi!”
20„I skal ikke være bange,” svarede Moses. „Når Gud kom til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære at have ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham.”
21Mens folket stod på afstand og så til, gik Moses ind i den tykke mørke sky, hvor Gud var.
Afguder og altre
22Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen. 23Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld.
24De altre, I bygger for mig, må gerne være lavet af jord. På dem skal I ofre jeres får og geder og kvæg som brændofre og takofre. Hvor som helst I tilbeder og ærer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer. 25Hvis I bygger altre af sten, må I ikke bruge tilhuggede sten. For når I svinger værktøjet over dem, vanhelliger I dem. 26Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres nøgenhed under kjortlen ikke skal blottes, når I går op ad dem.
Десет заповести
1И Бог изговори све ове речи:
2„Ја сам Господ, Бог твој, који сам те извео из земље египатске, из куће ропства.
3Немој имати друге богове осим мене.
4Не прави себи идола, ни обличја од било чега што је горе на небесима, или доле на земљи, или у води под земљом. 5Не клањај им се, нити им служи. Јер сам ја, Господ, твој Бог, љубоморни Бог, који кажњава децу због кривице њихових отаца, до трећег и четвртог колена – оних који ме мрзе, 6али исказујем милост хиљадама који ме љубе и врше моје заповести.
7Не узимај узалуд име Господа, Бога свога, јер Господ не опрашта ономе који узалуд изговара његово име.
8Сећај се дана суботњег и посвећуј га. 9Шест дана ради и обављај све своје послове. 10А седми дан је субота Господу, твоме Богу. Не ради никаква посла, ни ти, ни твоји синови и ћерке, ни твоје слуге и слушкиње, ни твоја стока, ни странац који живи у твојим градовима. 11Па и Господ је за шест дана створио небо, земљу и море и све што је у њима, а у седми дан је починуо. Зато је Господ благословио и посветио дан суботњи.
12Поштуј свога оца и своју мајку, да би ти се продужили дани на земљи коју ти даје Господ, Бог твој.
13Не убиј!
14Не чини прељубе!
15Не кради!
16Не сведочи лажно против ближњега свога!
17Не пожели кућу ближњега свога, ни жену његову, ни слугу његовог, ни слушкињу његову, ни вола његовог, ни магарца његовог, нити ишта што припада твоме ближњему.“
18Сав народ је био сведок грмљавине и севања, сви су чули глас трубе и видели20,18 Према Самарјанском Петокњижју, народ се бојао, што је јасно из ст. 20, из Мојсијевих речи, али и реакције Адама и Еве на Божију посету након пада у грех. како се гора дими. Дрхтали су и стајали подаље. 19Онда су рекли Мојсију: „Ти нам говори, а ми ћемо слушати. Нека нам Бог не говори више, иначе ћемо умрети!“
20„Не бојте се – одговори Мојсије народу – Бог је дошао да вас испита, те да побуди свој страх у вама, како не бисте грешили.“
21Тако је народ остао подаље, а Мојсије је приступио густој тами где је био Бог.
О идолима и жртвеницима
22Господ рече Мојсију: „Овако реци Израиљцима: ’Видели сте да сам говорио с вама с неба. 23Зато не правите уз мене богове од сребра, нити правите себи богове од злата.
24Начини ми жртвеник од земље и на њему ми приноси жртве свеспалнице и жртве мира, своју ситну и крупну стоку. На сваком месту где одредим да се моје име спомиње, доћи ћу к теби и благословити те. 25А ако ми будеш градио жртвеник од камена, не гради га од тесаног камена, јер ако спустиш своје длето на њега, оскрнавићеш га. 26Не узлази до мог жртвеника по степеницама, да се не покаже твоја голотиња.
