Ottende katastrofe: Græshopper
1Da sagde Herren til Moses: „Gå igen til Farao og stil dit krav! Jeg har gjort ham og hans rådgivere stædige, så jeg fortsat kan vise min magt på dem og udføre mirakuløse tegn iblandt dem. 2Hvilke fantastiske beretninger dine børn og børnebørn skal få at høre om alle de undere, jeg gjorde i Egypten for at vise, at jeg er Herren.”
3Så gik Moses og Aron igen til Farao og sagde: „Herren, hebræernes Gud, spørger dig nu: Hvor længe vil du nægte at adlyde mig? Lad mit folk rejse for at tilbede mig. 4Hvis du stadig modsætter dig, vil jeg i morgen lade græshoppesværme invadere dit land. 5Græshopperne vil fuldstændig dække jorden og fortære den smule, som er tilbage efter haglvejret, så der intet grønt bliver tilbage hverken på træer eller marker. 6De vil fylde dit palads, dine hoffolks boliger og hvert eneste hus i Egypten. Aldrig tidligere i historien har en sådan katastrofe ramt dette land. Ingen af dine forfædre har nogensinde set noget lignende.” Derefter drejede Moses om på hælen og forlod Farao.
7Nu henvendte hoffolkene sig til Farao i protest. „Hvor længe vil du lade de her katastrofer fortsætte?” klagede de. „Lad dog de mennesker rejse, så de kan tilbede deres Gud! Kan du ikke se, at hele Egypten ellers går til grunde?”
8Så blev Moses og Aron hentet tilbage til Farao. „Så tag da af sted og dyrk jeres Gud,” sagde Farao. „Men sig mig lige, hvem er det nu, der skal rejse?”
9„Alle som en,” svarede Moses. „Vi tager børn og gamle med, alle vores sønner og døtre og alle vores husdyr. Vi tager det hele med os. Alle skal deltage i denne højtid for Herren.”
10„Ikke på vilkår!” råbte Farao. „Hvis I prøver at slippe væk med jeres kvinder og børn, så får I sandelig brug for jeres Guds hjælp! Jeg kan godt se, hvad I er ude på! 11Nej, kun mændene må rejse af sted for at tilbede Jahve—det var jo det I bad om!” Så blev Moses og Aron smidt ud af paladset.
12Derefter sagde Herren til Moses: „Ræk din hånd ud over Egypten, så græshopperne kan invadere landet. Lad dem æde alt, hvad der blev levnet efter haglvejret.”
13Moses rakte nu sin stav ud, og Herren lod en østenvind blæse hele den dag og den følgende nat. Da det blev morgen, havde østenvinden bragt græshopperne til landet.
14Enorme sværme af græshopper dækkede hele landet. Aldrig havde der været så mange græshopper i Egyptens historie. Og aldrig igen skal noget lignende ske. 15Græshopperne dækkede jordens overflade, så den blev helt sort, og de åd alle planter og frugter, der var tilbage efter haglvejret. De efterlod ikke noget grønt overhovedet—ikke et træ, ikke en plante var tilbage i hele Egypten.
16Farao fik hurtigt fat i Moses og Aron. „Jeg har syndet imod Herren, jeres Gud, og imod jer!” sagde han. 17„Tilgiv mig bare denne ene gang og bed jeres Gud om at tage den her dødbringende plage fra mig.”
18Moses forlod derefter Farao og bad til Herren. 19Da sendte Herren en storm fra vest, som blæste græshopperne ud i Det Røde Hav.10,19 Den hebraiske betegnelse betyder et stort vandområde med siv eller havplanter. Den græske oversættelse siger: „Det Røde Hav”. Det er uvist hvilken del af Det Røde Hav, der er tale om. Ikke en eneste græshoppe blev tilbage i hele Egypten. 20Men Herren lod Farao blive stædig igen, så han alligevel ikke ville lade israelitterne rejse.
Niende katastrofe: Mørke
21Herren sagde nu til Moses: „Løft dine hænder imod himlen, og et dybt og forfærdeligt mørke vil sænke sig over Egypten—et mørke så tykt, at man kan føle det.” 22Moses rakte hånden op mod himlen, og et tykt mørke sænkede sig over landet i tre dage. 23Folk kunne ikke se hinanden, så de rørte sig ikke ud af stedet i tre dage, men overalt hvor israelitterne boede var der lyst.
24Da sendte Farao bud efter Moses. „Rejs og tilbed Herren,” sagde han. „Men efterlad jeres husdyr her. Jeres kvinder og børn kan I tage med.”
25„Har du tænkt dig at give os de dyr, vi skal bruge som slagtofre og brændofre til Herren, vores Gud? 26Nej, vel! Derfor er vi nødt til at have vores dyr med. Vi ved jo heller ikke, hvilke ofre Herren ønsker, før vi når frem til stedet, så vi må tage det hele med.”
27Herren gjorde igen Farao stædig, så han nægtede at lade dem rejse. 28Han råbte efter Moses: „Forsvind herfra, og lad mig aldrig mere se dig for mine øjne! Hvis du viser dig igen, slår jeg dig ihjel!”
29„Godt,” svarede Moses. „Du skal aldrig mere se mig.”
Ang mga Apan
1Dayon nagsiling ang Ginoo kay Moises, “Kadtui ang hari sang Egipto,10:1 hari sang Egipto: sa Hebreo, Faraon. Amo man sa masunod nga mga bersikulo. kay ginpatig-a ko ang iya tagipusuon kag ang tagipusuon sang iya mga opisyal, agod padayon ko nga mapakita sa ila ining akon mga milagro, 2kag agod masugid ninyo sa inyo mga anak kag mga apo kon paano ko ginsilutan ang mga Egiptohanon kag kon paano ako naghimo sang mga milagro sa ila. Sa sini nga paagi mahibaluan ninyo nga ako amo ang Ginoo.”
3Gani nagkadto si Moises kag si Aaron sa hari kag nagsiling sa iya, “Amo ini ang ginasiling sang Ginoo, ang Dios sang mga Hebreo, ‘Hasta san-o ka pa bala nga indi magpaubos sa akon? Palakta ang akon katawhan agod makasimba sila sa akon. 4Kon indi mo gani sila pagpalakton, padal-an ko buwas sang mga apan ang imo nasyon. 5Tungod sa ila kadamo, indi na makita ang duta. Pagakaunon nila ang nabilin nga mga tanom nga wala mapierdi sang ulan nga yelo, pati ang tanan ninyo nga mga kahoy. 6Mapuno sang mga apan ang imo palasyo kag ang mga balay sang imo mga opisyal kag mga katawhan. Wala gid sing may nakita nga pareho sini sa duta sang Egipto halin sang pag-abot diri sang inyo mga katigulangan hasta subong.’ ” Dayon nagtalikod sila ni Moises kag naglakat.
7Nagsiling ang mga opisyal sang hari sa iya, “Hasta san-o mo pa bala pabay-an ini nga kalamidad10:7 ini nga kalamidad: ukon, ini nga tawo, nga ang buot silingon si Moises. nga maghalit sa aton? Palakta na ang mga Israelinhon, agod makasimba sila sa Ginoo nga ila Dios. Wala mo bala nareyalisar nga guba na ang Egipto?”
8Gani ginpabalik liwat si Moises kag si Aaron sa hari. Nagsiling ang hari sa ila, “Sige, makalakat na kamo sa pagsimba sa Ginoo nga inyo Dios. Pero sugiri ninyo ako kon sin-o ang inyo updon sa paglakat.” 9Nagsabat si Moises, “Malakat kami tanan, bata kag tigulang. Dal-on namon ang amon mga kabataan kag mga kasapatan, kay tanan kami magasaulog sang piesta para sa Ginoo.”
10Nagsiling ang hari nga may pag-insulto, “Kabay pa nga updan kamo sang Ginoo kon palakton ko kamo kag ang inyo pamilya! Maathag nga malain ang inyo tuyo kay malagyo kamo. 11Indi ako magsugot! Ang mga lalaki lang ang maglakat agod magsimba sa Ginoo, kon amo gid man ina ang inyo gusto.” Ginpahalin dayon si Moises kag si Aaron sa atubangan sang hari.
12Nagsiling dayon ang Ginoo kay Moises, “Itudlo ang imo baston10:12 baston: sa Hebreo, kamot. Pero tan-awa sa bersikulo 13. sa duta sang Egipto agod mag-abot ang mga apan, kag kaunon nila ang nabilin nga mga tanom nga wala mapierdi sang ulan nga yelo.” 13Gani gintudlo ni Moises ang iya baston sa duta sang Egipto, kag nagpadala ang Ginoo sang hangin nga halin sa sidlangan sa bilog nga adlaw kag gab-i. Pagkaaga nagdala ang hangin sang mga apan 14nga puwerte kadamo, kag naghugpa ini sa bug-os nga Egipto. Wala pa gid sing pareho sadto nga pagsalakay sang apan halin sang una kag bisan sang ulihi. 15Nagtabon sila sa bug-os nga duta sang Egipto hasta nga daw nag-itom ang duta. Ginpangaon nila ang nabilin nga mga tanom nga wala mapierdi sang ulan nga yelo, pati ang tanan nga bunga sang kahoy. Wala gid sing may nabilin nga tanom sa bug-os nga Egipto. 16Dali-dali nga ginpatawag sang hari si Moises kag si Aaron, kag ginsilingan, “Nakasala ako sa Ginoo nga inyo Dios kag sa inyo. 17Gani patawara ninyo ako liwat, kag magpangamuyo kamo sa Ginoo nga inyo Dios nga kuhaon niya ining makamamatay nga kalalat-an sa akon.”
18Ginbayaan dayon ni Moises ang hari kag nagpangamuyo sa Ginoo. 19Nagsabat ang Ginoo paagi sa pagpadala sang mabaskog nga hangin nga halin sa nakatundan, kag ginpalid sini ang mga apan sa Mapula nga Dagat. Wala na gid sing apan nga nabilin sa bug-os nga Egipto. 20Pero ginpatig-a gihapon sang Ginoo ang tagipusuon sang hari, kag wala niya pagpalakta ang mga Israelinhon.
Ang Kadulom
21Dayon nagsiling ang Ginoo kay Moises, “Ibayaw ang imo kamot sa langit agod tabunan sang puwerte nga kadulom ang duta sang Egipto.” 22Gani ginbayaw ni Moises ang iya kamot sa langit, kag nagdulom gid sa bug-os nga duta sang Egipto sa sulod sang tatlo ka adlaw. 23Wala sing may nagguwa nga mga Egiptohanon sa ila balay sa sulod sang tatlo ka adlaw kay indi sila makakita. Pero ang mga Israelinhon iya may kasanag sa ila lugar nga ginaestaran.
24Ginpatawag dayon sang hari si Moises kag ginsilingan, “Sige, magsimba na kamo sa Ginoo. Dal-a pati ang inyo mga pamilya, pero ibilin lang ang inyo mga kasapatan.” 25Pero nagsabat si Moises, “Kinahanglan nga dal-on namon ang amon mga kasapatan agod makahalad kami sang mga halad, pati na sang mga halad nga ginasunog para sa Ginoo nga amon Dios. 26Dal-on gid namon ang tanan namon nga kasapatan; wala gid sing may mabilin bisan isa sa ila, kay wala kami kahibalo kon ano nga sapat ang ipahalad sang Ginoo sa amon. Mahibaluan lang namon ini kon didto na kami.”
27Pero ginpatig-a gihapon sang Ginoo ang tagipusuon sang hari, kag wala niya sila pagpalakta. 28Nagsiling ang hari kay Moises, “Halin ka sa akon atubangan! Indi ka na magpakita sa akon liwat, kay kon makit-an ko pa gani ikaw, ipapatay ko ikaw.” 29Nagsabat si Moises, “Kon amo ina ang gusto mo, indi na ako magpakita sa imo liwat.”
