2. Krønikebog 9 – BPH & BDS

Bibelen på hverdagsdansk

2. Krønikebog 9:1-31

Dronningen af Saba besøger kong Salomon

1.Kong. 10,1-13

1Da dronningen af Saba hørte om Salomons visdom, fik hun lyst til at udfordre ham med nogle svære spørgsmål. Hun ankom til Jerusalem med et stort følge og en lang karavane af kameler belæsset med aromatiske stoffer, ædelsten og store mængder guld. Under sit besøg hos kong Salomon stillede hun ham alle de spørgsmål, hun kunne komme i tanke om. 2Salomon besvarede alle hendes spørgsmål—ikke et eneste var for vanskeligt for ham. 3Da dronningen således personligt oplevede hans visdom og med egne øjne så det prægtige palads, 4den fornemme mad, de mange hoffolk, som spiste med ved bordet, tjenerne, der serverede, deres prægtige klæder, mundskænkene i deres flotte dragter, og de mange brændofre, han ofrede i Herrens hus, blev hun meget betaget og udbrød:

5„Jeg er dybt imponeret! De rapporter, jeg modtog i mit eget land om din store visdom og dine bedrifter, var altså sande. 6Jeg troede ellers ikke på dem, men nu har jeg med mine egne øjne set meget, meget mere, end hvad jeg dengang hørte om. Din visdom overgår langt de vildeste rygter! 7Hvor er dine folk og tjenere heldige, at de kan lytte til din visdom hver eneste dag. 8Lovet være Herren, din Gud, som fandt behag i dig og satte dig til at regere over sit folk. Det er på grund af din Guds kærlighed til Israel og hans ønske om at hjælpe dem for evigt, at han gjorde dig til konge over dem, for du regerer med retfærdighed.”

9Derpå forærede hun kongen 4 tons guld, store mængder aromatiske stoffer og mange ædelsten. De kostbarheder, kong Salomon fik foræret, var uden sidestykke.

10I den forbindelse skal det nævnes, at kong Hirams og kong Salomons folk foruden at bringe guld fra Ofir også bragte store mængder kostbart træ og ædelsten. 11Det kostbare træ brugte kongen til at lave rækværk i tempelkomplekset og i sit palads, samt til lyrer og harper. Aldrig har man set magen til i Judas land.

12Salomon gav til gengæld dronningen af Saba alt, hvad hun bad om og kunne ønske sig, langt flere gaver, end hun var kommet med. Derpå rejste hun sammen med sit følge tilbage til sit land.

Salomons rigdom

1.Kong. 10,14-29

13Hvert år udvandt kong Salomon ca. 23 tons9,13 På hebraisk: „666 talenter”, hvor en talent svarer til ca. 34 kg. Måske hentyder tallet 666 til faren ved at blive for optaget af jordisk rigdom. guld fra sine guldminer. 14Dertil kom indtægter fra handelsafgifter, told og skat. De arabiske vasalkonger og landets egne guvernører bragte store mængder guld og sølv til Salomon.

15-16Salomon fik lavet 200 store, guldbelagte skjolde, hvor der gik knap 7 kilo guld til hvert skjold, og 300 mindre skjolde, hvortil der gik 3½ kilo guld. Alle disse skjolde satte han op som udsmykning i „Libanonskovhallen”.

17Han fik også lavet en overdådig elfenbenstrone, belagt med rent guld. 18Seks brede trin førte op til selve tronstolen, som havde armlæn på begge sider og en fodskammel af guld. Ved hver side stod en forgyldt løve. 19For enderne af hvert trin stod der også en forgyldt løve, så der var 12 løver i alt på tronens trappe. Intet sted i verden fandtes en trone som Salomons.

20Alle kong Salomons drikkebægre var af rent guld, og spisestellet i „Libanonskovhallen” var også af rent guld. Intet af det var af sølv, for sølv blev ikke regnet for noget på den tid.

21Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.

22Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden. 23Konger fra alverdens lande søgte audiens hos ham for at få del i hans gudgivne visdom, 24og de bragte ham år efter år fornemme gaver i form af guld- og sølvting, kostbart klæde, våben, aromatiske stoffer, heste og muldyr.

25Endvidere havde Salomon 4000 heste9,25 Se noten til 1.Kong. 5,6. til sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. De var fordelt i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. 26Han regerede over alle kongerigerne fra Eufratfloden i nord til filistrenes land og grænsen til Egypten mod syd. 27Salomons rigdom betød, at sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. 28Hans heste blev importeret fra Egypten og mange andre lande.

Salomons død

1.Kong. 11,41-43

29Hvad der ellers er at fortælle om Salomons regeringstid er nedskrevet i profeten Natans krønike, i Ahija af Shilos profeti og i profeten Jedos bog, som også omhandler Jeroboam, Nebats søn.

30Han regerede over hele Israels folk i 40 år med Jerusalem som hovedstad. 31Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen, hvor hans far også lå begravet. Hans søn Rehabeam overtog derefter tronen.

La Bible du Semeur

2 Chroniques 9:1-31

La visite de la reine de Saba

(1 R 10.1-13)

1La reine de Saba9.1 Sur la reine de Saba, voir note 1 R 10.1. Cf. Mt 12.42 ; Lc 11.31., ayant entendu parler de la réputation que Salomon avait acquise, vint à Jérusalem pour éprouver sa sagesse en lui posant des questions difficiles. Elle avait une suite importante et des chameaux chargés d’épices, de parfums, d’or en grande quantité et de pierres précieuses. Elle se présenta devant Salomon et parla avec lui de tout ce qu’elle avait sur le cœur. 2Salomon lui expliqua tout ce qu’elle demandait ; rien n’était trop difficile pour Salomon, il n’y avait aucun sujet sur lequel il ne pouvait lui donner de réponse.

3La reine de Saba constata combien Salomon était rempli de sagesse, elle vit le palais qu’il avait construit, 4les mets de sa table, le logement de ses serviteurs, l’organisation de leur service, leur livrée, ceux qui servaient à manger et à boire et leur tenue, et les holocaustes qu’il offrait dans le temple de l’Eternel. Elle en perdit le souffle 5et elle dit au roi : C’est donc bien vrai ce que j’avais entendu dire dans mon pays au sujet de tes propos et de ta sagesse ! 6Je ne croyais pas ce qu’on disait à ton sujet, avant d’être venue ici et de l’avoir vu de mes propres yeux. Et voici qu’on ne m’a pas raconté la moitié de l’ampleur de ta sagesse. Tu surpasses tout ce que j’avais entendu dire. 7Qu’ils en ont de la chance, tous ceux qui t’entourent et qui sont toujours en ta présence, de pouvoir profiter sans cesse de ta sagesse ! 8Béni soit l’Eternel, ton Dieu, qui t’a témoigné sa faveur en te plaçant sur son trône afin que tu sois roi pour lui, l’Eternel, ton Dieu ! C’est à cause de son amour pour Israël, et pour que ce peuple subsiste pour toujours que ton Dieu t’a établi roi sur ce peuple pour que tu le gouvernes avec justice et équité.

9Ensuite, la reine fit cadeau au roi de trois tonnes et demie d’or, d’une très grande quantité de parfums et d’épices, et de pierres précieuses. Il n’y a plus eu de parfums et d’épices comparables à ceux que la reine de Saba offrit au roi Salomon.

10De plus, les équipages de Hiram et ceux de Salomon qui importaient de l’or d’Ophir ramenèrent aussi de là-bas du bois de santal9.10 Bois précieux importé par les Phéniciens., et des pierres précieuses. 11Le roi utilisa le bois de santal pour faire des escaliers pour le temple de l’Eternel et pour le palais royal, ainsi que des lyres et des luths pour les musiciens. Jamais on n’avait rien vu de pareil auparavant dans le pays de Juda. 12Le roi Salomon donna à la reine de Saba tout ce qu’elle désirait et ce qu’elle demandait – incomparablement plus que ce qu’elle avait apporté au roi. Après cela, elle s’en retourna dans son pays, accompagnée de ses serviteurs.

La richesse de Salomon

(1 R 10.14-29 ; 2 Ch 1.14-17)

13Chaque année, Salomon recevait vingt tonnes d’or, 14sans compter le produit des taxes payées par les importateurs et les marchands ainsi que les tributs versés par tous les rois d’Arabie et les impôts perçus par les gouverneurs du pays qui apportaient de l’or et de l’argent à Salomon. 15Le roi Salomon fit fabriquer deux cents grands boucliers d’or battu, pour lesquels on employa six kilogrammes d’or par pièce, 16et trois cents petits boucliers d’or battu pour chacun desquels on employa trois kilogrammes d’or. Le roi les fit placer dans le palais de la Forêt-du-Liban9.16 Voir 1 R 7.2 et note.. 17Il fit aussi fabriquer un grand trône d’ivoire plaqué d’or pur. 18Six marches y conduisaient, un marchepied en or y était fixé, et il y avait des accoudoirs de part et d’autre du siège, avec, à côté d’eux, deux lions sculptés. 19Douze lions se tenaient debout de part et d’autre des six marches. Rien de semblable n’existait dans aucun royaume. 20Tout le service à boisson du roi Salomon était en or, et toute la vaisselle du palais de la Forêt-du-Liban en or fin. Car, du temps du roi Salomon, l’argent était considéré comme un métal sans grande valeur. 21En effet, le roi disposait d’une flotte de navires au long cours qui naviguaient avec les marins de Hiram, et qui, tous les trois ans, revenaient chargés d’or, d’argent, d’ivoire, de singes et de paons.

Conclusion : richesse et sagesse de Salomon

22Le roi Salomon surpassa tous les rois de la terre par sa richesse et sa sagesse. 23Tous les rois de la terre cherchaient à le rencontrer pour se mettre à l’écoute de la sagesse que Dieu lui avait donnée. 24Et chaque année, ces visiteurs lui apportaient leurs présents : des objets d’argent et d’or, des vêtements, des armes, des épices et des parfums, des chevaux et des mulets. 25Salomon avait quatre mille écuries pour les chevaux et les chars et douze mille hommes d’équipage pour ses chars. Il les cantonna dans des villes de garnison, ainsi qu’auprès de lui à Jérusalem9.25 Voir 2 Ch 1.14.. 26Salomon dominait sur tous les rois de la région s’étendant depuis l’Euphrate jusqu’au pays des Philistins et jusqu’à la frontière d’Egypte9.26 Voir Gn 15.18.. 27Le roi rendit l’argent aussi commun à Jérusalem que les pierres, et les cèdres aussi nombreux que les sycomores qui croissent dans la plaine côtière le long de la Méditerranée. 28Des chevaux étaient importés d’Egypte pour Salomon et de tous les autres pays.

La fin du règne de Salomon

(1 R 11.41-43)

29Les autres faits et gestes de Salomon, des premiers aux derniers, sont cités dans les Actes du prophète Nathan, dans la prophétie d’Ahiya de Silo et dans les Révélations du prophète Yéedo au sujet de Jéroboam, fils de Nebath. 30Salomon régna quarante ans à Jérusalem sur tout Israël. 31Puis il rejoignit ses ancêtres décédés et on l’enterra dans la Cité de David, son père. Son fils Roboam lui succéda sur le trône.