2. Krønikebog 13 – BPH & NSP

Bibelen på hverdagsdansk

2. Krønikebog 13:1-23

Abija som konge over Juda

1.Kong. 15,1-2.7-8

1Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår, 2og han regerede i Jerusalem i tre år. Hans mor hed Ma’aka og var datter af Uriel fra Gibea.

Da Abija blev konge, brød krigen mellem Sydriget og Nordriget ud for alvor. 3Abija samlede en hær på 400.000 erfarne krigere, men Jeroboam drog imod ham med en hær på 800.000. 4Da Judas hær nåede frem til Zemarajims bjerg i Efraims højland, råbte kong Abija:

5„Hør på mig, Jeroboam og Israels13,5 Efter at landet er opdelt i to dele, får ordet Israel to forskellige betydninger. Nogle gange refererer det til alle de 12 stammer, nogle gange kun til de 10 stammer, der udgør Nordriget. folk! Ved I ikke, at Herren, Israels Gud, etablerede en ubrydelig pagt med David og gav ham det løfte, at hans slægt skulle regere over Israel for evigt? 6Jeroboam er jo blot søn af kong Salomons slave, Nebat, og han har gjort oprør mod sin herre. 7En flok gemene slyngler sluttede sig til ham og satte sig op imod Salomons søn Rehabeam, dengang han var ung og uerfaren og ikke kunne magte dem. 8Tror I virkelig, det vil lykkes jer at besejre et rige, som er under Herrens beskyttelse, og hvor en af Davids efterkommere sidder på tronen? Godt nok er jeres hær dobbelt så stor som min, og I har taget de guldkalve med, som Jeroboam har lavet og fået jer til at tilbede som jeres gud. 9Men I har jaget Herrens præster og levitterne bort og indsat jeres egne afgudspræster, som de øvrige folkeslag gør. I accepterer alle og enhver som præst for jeres afguder—bare han bringer en tyrekalv og syv væddere som offer.

10Vi derimod, vi har Herren som vores Gud, og vi har ikke vendt ham ryggen. Vores præster er alle sammen Arons efterkommere, og vi har kun levitter til at hjælpe dem. 11Hver morgen og aften ofrer de brændofre og røgelse til Herren, de fremlægger de hellige brød på Herrens bord, og de hælder olie på lamperne på guldlysestagen hver aften, så de altid brænder. Det er nemlig magtpåliggende for os at adlyde Herren, vores Gud, i modsætning til jer, der har vendt ham ryggen. 12Derfor er Gud med os—ja, han er vores fører. Når hans præster blæser i krigstrompeterne, vil han lede os i kamp. Hør efter, israelitter, opgiv dog at kæmpe imod Herren, jeres fædres Gud. I kan umuligt vinde kampen.”

13I mellemtiden havde Jeroboam i al hemmelighed sendt en del af sine krigere bag om Judas hær, hvor de nu lå i baghold. 14Da Judas folk opdagede, at de var omringet af fjender, råbte de til Herren om hjælp. Derpå blæste præsterne i trompeterne som tegn på angreb, 15og hele Judas hær istemte krigsråbet. Da råbet lød, besejrede Gud Jeroboam og den israelitiske hær for øjnene af Abija og Judas folk. 16Israelitterne flygtede over hals og hoved, og Gud hjalp Judas hær med at slå dem. 17Det blev en overvældende sejr den dag, og 500.000 israelitiske krigere faldt i kampen.

18Judæerne besejrede israelitterne, fordi de satte deres lid til Herren, deres fædres Gud. 19Abijas hær forfulgte Jeroboams hær, og de indtog flere af de israelitiske byer, bl.a. Betel, Jeshana og Efron med deres omliggende landsbyer. 20Jeroboam kom sig aldrig efter det nederlag, og inden længe tog Herren hans liv.

21Men Abija styrkede sin kongemagt. Han havde 14 koner, 22 sønner og 16 døtre. 22Hvad der ellers er at fortælle om Abijas ord og bedrifter som konge, er nedskrevet i profeten Iddos kommentar.

23Da Abija døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans søn Asa overtog derefter magten, og under hans regering var der fred i landet i 10 år.

New Serbian Translation

2. Књига дневника 13:1-22

Авија, цар Јуде

1У осамнаестој години царевања Јеровоама, Авија се зацарио над Јудом. 2Он је владао три године у Јерусалиму. Мајка му се звала Михеја, ћерка Урила из Гаваје.

Јеровоам и Авија су ратовали. 3Авија је кренуо у окршај са четири стотине хиљада одабраних и одважних ратника, а Јеровоам му се супротставио војним редовима од осам стотина хиљада одабраних, најбољих ратника.

4Авија је стао на врх Семарајима, брда у Јефремовом горју и рекао: „Чујте ме, ти Јеровоаме и сви Израиљци! 5Зар не знате да је Господ Бог Израиљев Давиду и његовим потомцима савезом потврђеним сољу13,5 Или: нераскидивим савезом. заувек дао царску власт над Израиљем? 6Али се Јеровоам, Наватов син и слуга Соломоновог сина Давида, дигао и побунио против својих господара. 7Око њега су се окупили доколичари и ништарије, па надјачаше Ровоама, Соломоновог сина, који је био млад, плашљивог срца и који није могао да им се одупре.

8И сад, кажете, супротставили би се Господњем царству које је у рукама Давидових потомака; ви, велико мноштво и златна телад које вам је као богове направио Јеровоам? 9Зар нисте отерали Господње свештенике, Аронове потомке и Левите? Зар нисте себи поставили свештенике као и становници осталих земаља? Ко год је дошао да се посвети – носећи јунца и седам овнова – постао је свештеник лажних богова.

10А наш је Бог Господ, нисмо га заборавили. Њему служе свештеници, Аронови потомци и Левити који су у свакодневној служби. 11Сваког јутра и вечери приносе Господу свеспалницу, пале мирисни кад, приносе хлеб у редове на чистом столу, сваке вечери пале жишке златних свећњака. Ми смо истрајни у дужностима према Господу Богу а ви сте га заборавили. 12Зато нас предводи Бог и његови свештеници, да трубама дају знак за битку са вама. Синови израиљски, не ратујте са Господом, Богом својих отаца, јер нећете успети!“

13Али Јеровоам је послао заседу, да им дођу иза леђа. Тако су их опколили – једни Јуди спреда а заседа отпозади. 14И кад се окрете Јуда – гле – битка и спреда и отпозади! Тада завапише Господу а свештеници затрубише у трубе. 15Јудејци повикаше ратним покличима и на тај њихов поклич Бог – пред Јудејцима и Авијом – удари Јеровоама и сав Израиљ. 16Израиљ је побегао испред Јуде, али их је Бог предао у њихове руке 17па их Авија и његови људи ударише и побише многе. Наиме, сасекли су пет стотина хиљада одабраних Израиљаца. 18Тада су Израиљци били понижени а Јудејци ојачаше јер су се ослонили на Господа, Бога својих отаца.

19Авија је прогонио Јеровоама и преотео му градове Ветиљ, Јесан и Ефрон са њиховим околним селима. 20Док је Авија био жив Јеровоам се никада није опоравио. А онда га је Господ ударио и Јеровоам је умро.

21Авија се оснажио и довео себи четрнаест жена с којима је изродио двадесет два сина и шеснаест ћерки.

22А сва остала Авијина дела, све што је радио и говорио, све је записано у списима пророка Ида.