Bibelen på hverdagsdansk

2 Peter 1

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os.

En voksende forståelse af Jesus og Guds natur

Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred.

Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær.

Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. 10 Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, 11 og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.

12 Det er derfor, jeg bliver ved med at minde jer om de grundlæggende principper, selvom I allerede kender dem og står fast på sandheden, så langt som I nu har forstået den. 13 Det ligger mig meget på hjerte at opflamme jer med den slags påmindelser, så længe jeg endnu lever på denne jord. 14 Jeg ved nemlig, at jeg snart skal sige farvel til min krop, den midlertidige bolig, jeg opholder mig i. Vores Herre, Jesus Kristus, fortalte mig jo også, at sådan ville det gå. 15 Derfor er jeg meget opsat på, at I vil kunne huske de her principper, også efter at jeg er gået bort.

16 Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen[a] med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. 17-18 Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den mægtige Guds røst, der lød fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.”[b]

Om sand profeti og falsk lære

19 Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys[c] oplyser jeres hjerter. 20 I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. 21 Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

Notas al pie

  1. 1,16 Ordret: „om Jesu Kristi kraft og komme.” Ordet „komme” på græsk betyder enten ankomst eller tilstedeværelse. Det kan også være en henvisning til dengang Peter, Jakob og Johannes fik lov at se Jesu herlighed på toppen af et bjerg (Matt. 17).
  2. 1,17-18 Matt. 17,5.
  3. 1,19 Teksten taler om „morgenstjernen”, den stjerne, som indvarsler en ny dag.

La Bible du Semeur

2 Pierre 1

Salutation

1Simon Pierre, serviteur et apôtre de Jésus-Christ, salue ceux qui ont reçu le même privilège que nous: la foi. Ils la doivent à Jésus-Christ, notre Dieu et notre Sauveur, car il est juste[a].

Que la grâce et la paix vous soient données en abondance par la connaissance de Dieu et de Jésus, notre Seigneur.

L’appel de Dieu et ses effets

Par sa puissance, en effet, Dieu nous a donné tout ce qu’il faut pour vivre dans la piété, en nous faisant connaître celui qui nous a appelés par la manifestation de sa propre gloire et l’intervention de sa force. Ainsi, nous bénéficions des dons infiniment précieux que Dieu nous avait promis. Il a voulu, par ces dons, vous rendre conformes au caractère de Dieu[b], vous qui avez fui la corruption que les mauvais désirs font régner dans ce monde.

Pour cette raison même, faites tous vos efforts pour ajouter à votre foi la vertu, à la vertu[c] la connaissance, à la connaissance la maîtrise de soi, à la maîtrise de soi l’endurance dans l’épreuve, à l’endurance la piété, à la piété l’affection fraternelle, et à l’affection fraternelle l’amour.

Car si vous possédez ces qualités, et si elles grandissent sans cesse en vous, elles vous rendront actifs et vous permettront de connaître toujours mieux notre Seigneur Jésus-Christ. Car celui à qui elles font défaut est comme un aveugle, il ne voit pas clair. Il a oublié qu’il a été purifié de ses péchés d’autrefois.

10 C’est pourquoi, frères et sœurs, puisque Dieu vous a appelés et choisis, faites d’autant plus d’efforts pour confirmer cet appel et ce choix: car si vous agissez ainsi, vous ne tomberez jamais. 11 Ainsi vous seront grandes ouvertes les portes du royaume éternel de notre Seigneur et Sauveur Jésus-Christ.

L’enseignement conforme à la vérité

12 Voilà pourquoi je ne cesserai de vous rappeler ces choses, bien que vous les sachiez déjà et que vous soyez fermement attachés à la vérité qui vous a été présentée.

13 Mais j’estime juste de vous tenir en éveil par mes rappels, tant que je serai encore de ce monde. 14 Car je sais que je vais bientôt quitter ce corps mortel, comme notre Seigneur Jésus-Christ me l’a révélé. 15 Cependant, je prendrai grand soin que, même après mon départ, vous vous rappeliez toujours ces choses.

16 En effet, nous ne nous sommes pas appuyés sur des histoires habilement inventées, lorsque nous vous avons fait connaître la venue de notre Seigneur Jésus-Christ dans toute sa puissance, mais nous avons vu sa grandeur de nos propres yeux. 17 Car Dieu le Père lui a donné honneur et gloire lorsque, dans sa gloire immense, il lui a fait entendre sa voix, qui disait: Voici mon Fils bien-aimé, qui fait toute ma joie. 18 Or cette voix, qui était venue du ciel, nous l’avons entendue nous-mêmes, lorsque nous étions avec lui sur la sainte montagne[d].

19 De plus, nous tenons pour d’autant plus certaine la parole des prophètes et vous faites bien de vous y attacher: car elle est comme une lampe qui brille dans un lieu obscur, jusqu’à ce que le jour paraisse et que l’étoile du matin se lève pour illuminer votre cœur. 20 Sachez, avant tout, qu’aucune prophétie de l’Ecriture ne peut faire l’objet d’une interprétation personnelle[e]. 21 En effet, ce n’est pas par une volonté humaine qu’une prophétie a jamais été apportée, mais c’est portés par le Saint-Esprit que des hommes ont parlé de la part de Dieu.

Notas al pie

  1. 1.1 Autre traduction: à ceux qui par la justice qui vient de Jésus-Christ, notre Dieu et notre Sauveur, ont reçu en partage le même privilège.
  2. 1.4 D’autres comprennent: vous faire vivre en communion avec lui.
  3. 1.5 C’est-à-dire l’excellence dans le domaine moral.
  4. 1.18 Pierre fait allusion à la transfiguration. Voir Mt 17.1-5; Mc 9.2-7; Lc 9.28-35.
  5. 1.20 C’est-à-dire d’une interprétation propre au lecteur.