Om at vejlede andre med respekt
1-2Du må ikke tale hårdt til en ældre mand, men vejled ham med respekt, som var han din egen far. Vejled de yngre mænd, som var det dine egne brødre, og de ældre kvinder, som var det din egen mor. De unge piger skal du omgås med anstændighed og respekt, som var det dine søstre.
Om at tage ansvar for familien og menighedens ansvar for enkerne
3Hvis en enke ingen børn har, der kan tage sig af hende, bør menigheden træde til og hjælpe.5,3 Mere ordret: „Du skal ære de enker, der står alene.” Ordet for „ære” på græsk kan også bruges om en pengeydelse, jf. ordet „honorar”, afledt af det latinske honorare (vise ære). Meningen klargøres senere i afsnittet. 4Men hvis hun har børn eller børnebørn, må det være dem, der skal lære at vise gudsfrygt ved at tage sig af deres egne familiemedlemmer. På den måde viser de deres taknemmelighed for, hvad deres forældre eller bedsteforældre har givet dem. Det er en handlemåde, som Gud værdsætter. 5Menigheden bør altså tage sig af de enker, som står alene i verden, som har sat alt deres håb til Gud, og som nu lever i bøn og påkaldelse dag og nat. 6Men enker, der kun lever for at møde deres egne behov, er derimod som levende døde. 7Giv menigheden de her anvisninger, så der ikke er noget at udsætte på dem. 8De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro.
9En enke, der ønsker at tjene Gud og få sit underhold fra menigheden, skal være mindst 60 år gammel, og hun skal have vist trofasthed i sit ægteskab.5,9 Ordret står der: „én mands kone”, jf. 3,2. 10Hun skal være kendt for sin gode livsførelse. Har hun taget sig godt af sine børn? Har hun vist gæstfrihed? Har hun vist tjenersind overfor de kristne? Har hun hjulpet mennesker, som var i nød? Har hun på alle måder søgt at gøre det rette?
11Yngre enker skal menigheden ikke forsørge, for når deres lyst til giftermål kommer i vejen for deres indvielse til Kristus, vil de giftes. 12Derved svigter de deres løfte om hengivenhed til Kristus alene. 13Hvis de yngre enker ikke har noget at bestille, går de på besøg i det ene hus efter det andet og begynder at løbe med sladder og blande sig i andre folks sager. 14Derfor er mit råd, at det er bedre for de unge enker at gifte sig igen og passe børn og hjem. Ellers kan Fjenden let føre dem på afveje. 15Der er allerede nogle, der har vendt sig fra troen for at følge Satan.
16Altså, hvis en troende mand eller kvinde5,16 En del håndskrifter har blot: „Hvis en troende kvinde…” har et familiemedlem, som er blevet enke, skal de tage sig af hende. Hun må ikke blive en byrde for menigheden, for den har nok at gøre med at hjælpe de enker, der ikke har nogen til at forsørge sig.
Om at ære menighedens ledere
17Dem, der er gode ledere i menigheden, bør I vise dobbelt ære,5,17 Ordet for „ære” kan som før nævnt også henvise til en pengeydelse. Måske tænkes der med „dobbelt ære” på både respekt og god betaling. især dem, der slider med forkyndelse og undervisning. 18I Skriften hedder det: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den trækker tærskeslæden.” Og et andet sted tales der om, at en arbejder er sin løn værd.5,18 Jf. 5.Mos. 25,4 og 4.Mos. 18,31. Det sidste er ikke et direkte citat fra GT. 19Hør ikke på klager over en leder i menigheden, medmindre der er to eller tre vidner, der kan bekræfte dem. 20Hvis han virkelig har forsyndet sig, bør du irettesætte ham, mens menigheden hører på det, så det kan virke afskrækkende på de andre. 21Med Gud og Herren Jesus Kristus og de udvalgte engle som vidner pålægger jeg dig alvorligt at følge de her anvisninger uden at dømme nogen på forhånd og uden at bøje retten.
22Vær ikke for hurtig til ved håndspålæggelse at indsætte nogen til en tjeneste i menigheden, og lad dig ikke drage med i andres frafald. Hold dig selv fri af al synd. 23(Og drik ikke længere kun vand, men tag lidt vin for din maves skyld, og fordi du så ofte er syg.) 24Nogle menneskers synder kan man tydeligt se her og nu, mens andre menneskers synder først afsløres ved den endelige dom. 25På samme måde er det med gode gerninger. Nogle er tydelige for enhver, mens andre ikke kommer for dagen før til sidst.
1Nka akɔkoraa anim, na mmom, hyɛ no nkuran, sɛdeɛ wobɛyɛ ama wʼagya. Sɛdeɛ wobɛyɛ wo nuabarima no saa ara na fa yɛ mmabunu, 2yɛ mmaa mpanimfoɔ sɛ wo maamenom, na mmabaawa nso, fa wɔn sɛ wo nnuammaa wɔ kronnyɛ mu.
3Ma wʼani nku mmaa akunafoɔ a wɔnni ahwɛfoɔ ho. 4Sɛ okunafoɔ bi wɔ mma anaa mmanana a, deɛ ɛdi ɛkan no, ɛsɛ sɛ wɔfa nyamesom pa so de som wɔn abusua de tua wɔn awofoɔ ne nananom ka, ɛfiri sɛ, sɛ wɔyɛ saa a na ɛsɔ Onyankopɔn ani. 5Ɔbaa a ɔyɛ okunafoɔ ampa ara no a ɔnni obi a ɔhwɛ no no de nʼanidasoɔ nyinaa ahyɛ Onyankopɔn mu, enti anadwo ne awia, ɔkɔ so bɔ mpaeɛ srɛ ne mmoa. 6Nanso, sɛ okunafoɔ bi de ne ho ma ewiase a, na ɔyɛ teaseawuo. 7Ka saa mmara yi kyerɛ wɔn na obi annya wo ho mfomsoɔ. 8Na sɛ obi nhwɛ ne fiefoɔ, ne titire no, ɔno ara nʼabusuafoɔ a, na wabu ne gyidie so. Sɛ ɛba saa a, ɔyɛ onipa bɔne sene deɛ ɔnnye nni no.
9Mfa okunafoɔ biara a ɔnni mmoroo mfeɛ aduosia din nka akunafoɔ din ho. Asɛm a ɛka ho ne sɛ, ɛsɛ sɛ ɔyɛ obi a wadi ne kunu nokorɛ, 10na afei wagye din wɔ nneyɛeɛ pa ho. Ɛsɛ sɛ ɔyɛ ɔbaa a watete ne mma yie na ɔgyee ahɔhoɔ wɔ ne fie na ɔhohoroo Awurade nkurɔfoɔ nan ase na ɔboaa ahokyerefoɔ na ɔde ne ho maa nnwuma pa ahodoɔ nyinaa.
11Mfa akunafoɔ nkumaa no din nka wɔn ho. Ɛfiri sɛ, sɛ ɛba sɛ wɔpɛ sɛ wɔsane ware a, wɔte wɔn ho firi Kristo ho 12na ɛma wɔdi fɔ sɛ wɔabu wɔn bɔhyɛ a ɛdi ɛkan so. 13Ɛno akyi, wɔsɛe wɔn berɛ kɔ afieafie mu na deɛ ɛnyɛ koraa ne sɛ, wɔdi nsekuro yɛ pɛrepɛre, ka nsɛm a anka ɛnsɛ sɛ wɔka. 14Enti me pɛ ne sɛ, akunafoɔ nkumaa no bɛware, awo mma na wɔahwɛ wɔn afie sɛdeɛ ɛbɛyɛ a atamfoɔ nnya wɔn ho ɛkwan nka nsɛm ntia wɔn. 15Akunafoɔ bi de wɔn ho ama ɔbonsam dada.
16Sɛ ɔbaa ogyidini bi wɔ akunafoɔ wɔ nʼabusua mu a, ɛsɛ sɛ ɔhwɛ wɔn yie na wɔamfa adesoa bi ammɛto asafo no so na asafo no atumi ahwɛ akunafoɔ a aka wɔn nko no.
Wɔnhwɛ Asɛmpaka Yie
17Mpanimfoɔ a wɔhwɛ asafo no so yie no, ɛsɛ sɛ wɔdwene wɔn ho na wɔde anidie mmɔho ma wɔn; ne titire no wɔn a wɔka asɛm no na wɔsane kyerɛkyerɛ nso. 18Ɛfiri sɛ, Atwerɛsɛm no ka sɛ, “Nkyekyere nantwie a ɔsi aburoo no ano!” Bio, “Odwumayɛfoɔ akatua fata no!” 19Ntie asɛmmɔne a obi ka to ɔpanin bi so no, gye sɛ adansefoɔ baanu anaa baasa de saa asɛm no bɛto wʼanim. 20Wɔn a wɔyɛ bɔne nyinaa no, ka wɔn anim badwam na abɔ afoforɔ hu. 21Megyina Onyankopɔn ne Kristo Yesu ne abɔfoɔ kronkron anim ka sɛ, di saa mmara a mahyɛ wo yi nyinaa so a nhwɛanimu biara nni mu.
22Sɛ ɛhia sɛ wode wo nsa gu obi so wɔ Awurade dwumadie no mu a, mpepere ho. Twe wo ho firi bɔne a ɔfoforɔ yɛ ho na ma wo ho nte.
23Nnom nsuo nko ara, na mmom, wo yafunu ne wo yadeɛ a wotaa yare enti, ɛyɛ a nom bobesa kakraa bi.
24Nnipa bi bɔne a wɔyɛ no da adi pefee na saa bɔne no di wɔn anim de wɔn kɔ atemmuo mu, nanso afoforɔ bi wɔ hɔ a wɔn bɔne da adi akyire yi. 25Saa ara nso na nneyɛeɛ payɛ no da adi pefee. Na deɛ ɛnna adi pefee no mpo ntumi nhinta.
