David tager hævn over amalekitterne
1Da David og hans mænd to dage senere ankom til deres hjemby, Ziklag, fandt de, at amalekitterne på et af deres plyndringstogter i sydlandet havde indtaget byen og brændt den ned til grunden. 2De havde ikke slået indbyggerne ihjel, men taget dem med sig som krigsfanger, inklusive kvinder og børn. 3Da David og hans mænd så ud over de nedbrændte ruiner, og det gik op for dem, hvad der var sket med deres familier, 4græd de, til de ikke havde en tåre tilbage. 5Også Davids to koner, Ahinoam og Abigajil, var bortført. 6Det var et hårdt slag for David, og hans egen situation forværredes ved, at hans mænd, der var knust og forbitrede over den skæbne, der var overgået deres børn, gav ham skylden og begyndte at tale om at stene ham. Men David søgte styrke hos Herren.
7Så sagde han til præsten Ebjatar: „Tag den hellige efod frem!” Ebjatar hentede så efoden, som man brugte for at få et svar fra Herren.
8„Skal jeg følge efter den røverbande?” spurgte David Herren. „Kan jeg nå at indhente dem?”
„Ja,” svarede Herren, „følg efter dem og befri alle fangerne.”
9Så optog David og hans 600 mænd straks forfølgelsen af amalekitterne. Da de kom til Besorbækken, besluttede de at lade deres forsyninger og nogle af mændene blive der. 10200 af de mest udmattede blev så ved bækken for at hvile sig og passe på forsyningerne, mens resten fortsatte forfølgelsen. 11-12Undervejs fandt mændene en egyptisk slave, og ham førte de til David. Manden havde ikke fået noget at spise eller drikke i to døgn,30,11-12 Den hebraiske tekst siger „tre dage og tre nætter”. Men da man i den daværende kultur og på hebraisk talte dagene inklusivt, betyder „den tredje dag” „to dage senere” som i vers 1 eller „for to dage siden” som i vers 13 (jf. den danske oversættelse fra 1992.) Udtrykket „tre dage og nætter” betyder tre dage, inklusivt regnet, både dag og nat, altså på dansk tre dage og to nætter eller to døgn. så de gav ham nogle brød, en figenkage, to rosinkager og noget vand. Da han var kommet til kræfter, spurgte David ham: 13„Hvem er din herre, og hvor kommer du fra?”
„Jeg er egypter og slave hos en amalekit,” svarede han. „Min herre efterlod mig her for to dage siden, fordi jeg blev syg. 14Vi var på vej hjem efter at have været på forskellige plyndringstogter i den sydlige del af filistrenes30,14 På hebraisk: „kretitterne”. Det er navnet på den gruppe blandt filistrene, som boede længst mod syd. Ordet hentyder muligvis til, at disse folk oprindeligt kom fra Kreta. land, Judas land og Kalebs land. Undervejs brændte vi Ziklag ned til grunden.”
15„Kan du vise os vej til de slyngler?” spurgte David.
Egypteren svarede: „Hvis du ved Guds navn vil sværge på, at du ikke vil slå mig ihjel eller udlevere mig til min herre, lover jeg at føre jer til dem.”
16Så førte han dem lige til amalekitternes lejr. De havde spredt sig ud over sletten, hvor de var i færd med at spise og drikke og danse af lystighed over det store krigsbytte, de havde taget fra filistrene og fra Judas folk. 17Så snart det blev lyst, stormede David og hans mænd frem og dræbte amalekitterne fra tidlig morgen til sen aften. De eneste, der undslap, var 400 unge mænd, der flygtede på deres kameler. 18-19David tog alt krigsbyttet tilbage, og han befriede alle krigsfangerne—også sine egne to koner. 20Hans mænd samlede kvæget, gederne og fårene og førte dem til David. „Det er din personlige belønning,” sagde mændene til ham.
21Da de nåede tilbage til Besorbækken og til de 200 mænd, som havde været for udmattede til at fortsætte forfølgelsen og derfor var blevet efterladt for at passe på forsyningerne, hilste David på dem med glæde. 22Men nogle onde og selviske mænd blandt Davids krigere sagde: „De folk har ikke været med os i kampen. Derfor skal de heller ikke have del i krigsbyttet. Hvis de får deres koner og børn, må det være nok.”
23-24Men David brød ind: „Nej, vær ikke så nærige med det, Herren har givet os. Det er jo Herren, som har hjulpet os med at besejre fjenden. Derfor deler vi byttet ligeligt imellem os, både mellem dem, der deltog i kampen, og dem, der blev tilbage og passede på forsyningerne.”
25Fra da af har princippet om ligelig fordeling været som en lov i Israel, og det gælder den dag i dag.
26Da David kom tilbage til Ziklag, sendte han noget af krigsbyttet til sine venner blandt Judas ledere sammen med følgende hilsen: „Det her er en gave til jer. Jeg har taget den fra Herrens fjender.” 27-31Han sendte en sådan gave til lederne i de byer, hvor han og hans mænd havde været. Det var blandt andet Bet Zur,30,27-31 Septuaginta siger: Bet Zur (Jos. 15,58), den masoretiske tekst siger: Betel, som muligvis oprindeligt har været Betul (Jos. 19,4). Ramot i Negev, byerne Jattir, Aroer, Sifmot, Eshtemoa og Karmel,30,27-31 Fra Septuaginta. Den masoretiske tekst siger: „Rakal”. I øvrigt nævner Septuaginta flere byer her, hvis navne sandsynligvis er faldet ud af den hebraiske tekst under afskrivningen. jerahme’elitternes og kenitternes byer, og byerne Horma, Bor-Ashan, Atak og Hebron.
大衛與亞瑪力人交戰
1過了兩天，大衛率領部下回到洗革拉的時候，發現亞瑪力人襲擊了南地和洗革拉，攻破了洗革拉城，把全城燒毀， 2並擄走了城內的婦女及所有老少，沒有殺任何人。 3大衛和部下來到洗革拉城，看到城被燒毀，妻子兒女都被擄走了， 4便放聲大哭，直哭得精疲力盡。 5大衛的兩個妻子耶斯列人亞希暖和拿八的遺孀迦密人亞比該也一起被擄走了。 6跟隨大衛的人因自己的兒女被擄去，心裡很痛苦，商議要用石頭打死大衛。大衛深陷困境，但他靠著他的上帝耶和華得到了力量。
7大衛吩咐亞希米勒的兒子亞比亞他祭司把以弗得拿來，亞比亞他就拿給他。 8大衛求問耶和華，說：「我該追趕敵人嗎？我能追上他們嗎？」耶和華答道：「追趕他們吧，你必能追上他們，救回一切。」 9-10於是，大衛率領六百名部下前去追趕，到了比梭溪，有二百人因為太累而不能過溪，就留在那裡。大衛率領其餘的四百人繼續追趕。
11他們在田野遇見一個埃及人，就把他帶到大衛那裡。他們給他餅吃，給他水喝， 12還給他一塊無花果餅和兩個葡萄餅。他吃完後，恢復了體力，因為這人已經三天三夜沒吃沒喝了。 13大衛問他：「你是誰的僕人？你從哪裡來？」他答道：「我是埃及人，是亞瑪力人的奴僕。三天前，主人因為我患病把我撇棄了。 14我們襲擊了基利提的南方，猶大地區和迦勒南部，還燒毀了洗革拉。」 15大衛又問他：「你可以領我去這些襲擊者那裡嗎？」他答道：「你先憑上帝向我起誓，你不殺我，也不把我交給我的主人，我就帶你去。」
16他帶著大衛找到那裡，見亞瑪力人正散佈在田野間吃喝狂歡，因為他們從非利士和猶大搶奪了很多財物。 17大衛率領部下從黎明攻打他們，直到次日黃昏。除了四百個青年騎駱駝逃脫外，亞瑪力人全軍覆沒。 18大衛奪回亞瑪力人擄去的一切，包括他的兩個妻子。 19他盡數奪回了被擄去的男女老少和財物， 20也奪了所有的牛羊。他的部下把這些牛羊趕到自己的牲畜前面，說：「這是大衛的戰利品。」
21大衛回到留在比梭溪的那二百名因為太疲乏而沒有同去的人那裡，他們出來迎接大衛和眾隨從，大衛也上前問候他們。 22大衛隨從中那些不良分子說：「他們沒有跟我們一起去打仗，我們搶回來的東西不應分給他們，只讓他們帶走自己的妻子和兒女就好了。」 23大衛說：「弟兄們，這一切是耶和華賜給我們的，我們不可不分給他們，因為是耶和華保護我們，把敵人交在了我們手裡。 24誰能接受你們的說法呢？上陣打仗的和看守裝備的應該得到一樣的待遇。」 25從那天開始，大衛就把這原則定為以色列的律例和典章，沿用至今。
26大衛來到洗革拉，把部分戰利品送給他的朋友——猶大的長老們，說：「這些禮物是從耶和華的敵人那裡奪來送給你們的。」 27大衛把禮物送給住在伯特利、南地的拉末、雅提珥、 28亞羅珥、息末、以實提莫、 29拉哈勒、耶拉篾和基尼各城、 30何珥瑪、歌拉珊、亞撻、 31希伯崙以及他和部下所到之處的人。
