Ondskaben breder sig
1Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2„Gudesønnerne”6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1. blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3Da sagde Gud: „Min Ånd6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”. skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.
4Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.
5Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7„Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8Men Herren var tilfreds med Noa.
9Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
11-12Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.
13Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm. lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6. og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18Men jeg vil oprette en pagt6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud. med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”
22Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.
La maldad humana
1Cuando los seres humanos comenzaron a multiplicarse sobre la tierra y tuvieron hijas, 2los hijos de Dios vieron que las hijas de los seres humanos eran hermosas. Entonces tomaron como mujeres a todas las que desearon. 3Pero el Señor dijo: «Mi espíritu no permanecerá en el ser humano para siempre, porque no es más que un simple mortal; por eso vivirá solamente ciento veinte años».
4Al unirse los hijos de Dios con las hijas de los seres humanos y tener hijos con ellas, nacieron gigantes, que fueron los famosos héroes de antaño. A partir de entonces hubo gigantes en la tierra.
5Al ver el Señor que la maldad del ser humano en la tierra era muy grande, y que todos sus pensamientos tendían siempre hacia el mal, 6se arrepintió de haber hecho al ser humano en la tierra, y le dolió en el corazón. 7Entonces dijo: «Voy a borrar de la tierra al ser humano que he creado. Y haré lo mismo con los animales, los reptiles y las aves del cielo. ¡Me arrepiento de haberlos creado!» 8Pero Noé contaba con el favor del Señor.
El diluvio
9Esta es la historia de Noé.
Noé era un hombre justo y honrado entre su gente. Siempre anduvo fielmente con Dios. 10Tuvo tres hijos: Sem, Cam y Jafet. 11Pero Dios vio que la tierra estaba corrompida y llena de violencia. 12Al ver Dios tanta corrupción en la tierra y tanta perversión en la gente, 13le dijo a Noé: «He decidido acabar con toda la gente, pues por causa de ella la tierra está llena de violencia. Así que voy a destruir a la gente junto con la tierra. 14Constrúyete un arca de madera resinosa,6:14 resinosa. Palabra de difícil traducción. hazle compartimentos, y cúbrela con brea por dentro y por fuera. 15Dale las siguientes medidas: ciento cuarenta metros de largo, veintitrés de ancho y catorce de alto.6:15 ciento cuarenta metros de largo, veintitrés de ancho y catorce de alto. Lit. trescientos codos de largo, cincuenta codos de ancho y treinta codos de alto. 16Hazla de tres pisos, con una abertura a medio metro6:16 medio metro. Lit. un codo. del techo y con una puerta en uno de sus costados. 17Porque voy a enviar un diluvio sobre la tierra, para destruir a todos los seres vivientes bajo el cielo. Todo lo que existe en la tierra morirá. 18Pero contigo estableceré mi pacto, y entraréis en el arca tú y tus hijos, tu esposa y tus nueras. 19Haz que entre en el arca una pareja de todos los seres vivientes, es decir, un macho y una hembra de cada especie, para que sobrevivan contigo. 20Contigo entrará también una pareja de cada especie de aves, de ganado y de reptiles, para que puedan sobrevivir. 21Recoge además toda clase de alimento, y almacénalo, para que a ti y a ellos os sirva de comida». 22Y Noé hizo todo según lo que Dios le había mandado.
