Jakobs gensyn med Esau
1Jakob fik nu øje på Esau og de 400 mand et stykke borte. 2Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagerst. 3Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han nærmede sig sin bror, bøjede han sig til jorden for ham syv gange. 4Men Esau løb ham i møde, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham på kinden. De græd begge to. 5Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: „Hvem er alle de mennesker, du har med?”
„Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,” svarede Jakob. 6Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden. 7Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.
8„Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?” spurgte Esau.
„Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,” svarede Jakob.
9Men Esau svarede: „Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.”
10„Tag nu imod min gave,” insisterede Jakob. „At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig. 11Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig—og jeg har mere end nok!” Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.
12„Lad os nu komme af sted,” sagde Esau. „Jeg følges med jer og viser vej.”
13Men Jakob svarede: „Som du kan se, er nogle af børnene små—og der er en del små lam og kalve i hjorden. Hvis vi driver dem for hårdt, overanstrenger vi dem let, og der er risiko for, at de ikke kan klare det. 14Det er bedre, at du rider i forvejen. Så kan vi andre tage den med ro og slutte os til dig i Seir.”
15„Godt,” sagde Esau, „men lad mig i det mindste efterlade nogle af mine mænd hos dig, så de kan beskytte jer og vise vej.”
„Det behøves ikke!” svarede Jakob. „Der er slet ingen grund til, at du skulle vise mig så stor venlighed!”
16Så begyndte Esau samme dag hjemturen til Seir. 17Men Jakob og hans følge satte kursen mod Sukkot. Der byggede han hytter til sin familie og lavede indhegninger til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot.33,17 Det betyder: „hytter”. 18Efter den lange tur fra Paddan-Aram ankom Jakob til sidst i god behold til byen Sikem i Kana’ans land, og han slog lejr på en grund lidt øst for byen, 19som han købte for 100 sølvstykker af Hamors sønner. En af sønnerne hed Sikem. 20Og han byggede et alter der, som han kaldte El-Elohe-Israel.33,20 Det betyder: „Gud, Israels Gud” eller „Israels Gud er mægtig”.
弟兄重逢
1雅各远远看见以扫带着四百人迎面而来，便把孩子们分别交给利亚、拉结和两个婢女， 2又吩咐两个婢女和她们的孩子走在前面，利亚和她的孩子跟在后面，拉结和约瑟走在最后。 3他自己则走在他们前面，接连俯伏下拜七次，直到他哥哥跟前。
4以扫见到雅各，就跑上去拥抱他，亲吻他，二人抱头痛哭。 5以扫看见跟在雅各后面的妇女和孩子，就问：“这些和你同行的是谁？”雅各说：“这些孩子是上帝施恩赐给你仆人的。” 6雅各的两个婢女和她们的孩子上前下拜， 7利亚也和她的孩子上前下拜，最后约瑟和拉结也上前向以扫下拜。
8以扫说：“我在路上遇见的那一群群牲畜是怎么回事？”雅各回答说：“我带来这些是要得到我主的恩待。” 9以扫说：“弟弟，我已经有很多了，你自己留着吧！” 10雅各说：“不，你若赏脸，就请收下！我见了你的面就像见了上帝的面，因为你这样善侍我。 11请你收下我的礼物吧，因为上帝恩待了我，使我富足。”雅各再三恳求，以扫才收下。
12以扫说：“我们走吧！我陪你们走。” 13雅各却说：“我主知道孩子们还小，而且，我还要照料正在哺乳的牛羊，如果整天赶路，牛羊会累死。 14倒不如请我主先走，我迁就牲畜和孩子慢慢走，我在西珥与我主会合。”
15以扫说：“让我给你留几个帮手吧。”雅各说：“不用了，能得到我主的恩待就够了。” 16于是，以扫在当天先回西珥去了， 17雅各却去了疏割，在那里为自己建造房屋，为牲畜搭起棚子。因此那地方叫疏割33:17 “疏割”意思是“棚子”。。
18这样，雅各从巴旦·亚兰平安地回到迦南的示剑城，在城外搭营居住。 19他搭营居住的这块地是他用一百块银子向示剑的父亲哈抹的子孙买的。 20雅各在那里筑了一座坛，称之为伊利·伊罗伊·以色列33:20 “伊利·伊罗伊·以色列”意思是“以色列的上帝”。。
