1. Mosebog 3 – BPH & NVI-PT

Hvordan menneskets ulydighed begynder

1Slangen var den mest listige af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: „Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af frugten fra noget som helst træ i haven?” 2„Nej, vi må da gerne spise frugt fra træerne i haven!” svarede kvinden. 3„Det er kun frugten fra træet midt i haven, vi ikke må spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare rører den, så dør vi!” 4„I dør da ikke,” hvislede slangen. 5„Men Gud ved, at i samme øjeblik I spiser den frugt, bliver jeres øjne åbnet for ting, I ikke før har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.”

6Kvinden lagde nu mærke til, hvor dejlig frugten så ud, lige til at spise og få forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som også var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.

8Henimod aften, da luften blev kølig, hørte Adam og kvinden, at Gud kom gående i haven, og de gemte sig inde mellem træerne. 9Gud kaldte: „Adam, hvor er du?” 10Adam svarede: „Jeg hørte dig komme, og så blev jeg bange, fordi jeg var nøgen. Derfor gemte jeg mig.” 11„Hvem fortalte dig, at du var nøgen?” spurgte Gud. „Du har vel ikke spist frugt fra det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?” 12„Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,” indvendte Adam, „og så spiste jeg.”

13Så vendte Gud sig til kvinden: „Hvor kunne du gøre det?” udbrød han. „Det var slangen, der lokkede mig til det,” forsvarede hun sig, „og så spiste jeg.”

Konsekvensen af ulydighed

14Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.3,15 Det hebraiske ord for „afkom” kan forstås enten som hele slægten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme—Messias. Jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”

16Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over3,16 Eller: „Du vil længes efter”. Mere ordret: „Du vil række ud efter”. Fortolkningen i teksten bygger på, at den samme konstruktion på hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.3,16 Mere ordret: „han skal regere over dig.” En anden mulig oversættelse er: „du vil søge at få magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.””

17Til Adam sagde Gud: „Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden. 18Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”

20Adam kaldte sin kone Eva3,20 Navnet Eva på hebraisk minder om et ord, der betyder „livgiver”., for hun blev hele menneskeslægtens mor. 21Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.

22Så sagde Gud: „Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.” 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I modsætning til andre engle har de vinger. øst for Edens have til at bevogte vejen til livets træ med glimtende og hvirvlende flammesværd.