Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 15:1-21

Guds løfte til Abram

1Senere talte Herren til Abram i et syn: „Vær ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil belønne dig rigeligt.” 2-3„Men almægtige Herre,” udbrød Abram, „hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.” 4Men Herren svarede: „Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn!”

5Herren førte nu Abram udenfor og sagde: „Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.” 6Abram troede på Herren, og derfor blev han accepteret.

7Herren fortsatte: „Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.” 8Men Abram indvendte: „Almægtige Herre, hvordan kan jeg være sikker på, at du vil give mig det?” 9Da sagde Herren: „Bring mig en treårs kvie, en treårs ged, en treårs vædder, en turteldue og en ung due.”15,9 Et offer for at bekræfte indgåelsen af en pagt. 10Abram hentede dyrene og slagtede dem. Så skar han dem midt igennem på langs og lagde halvdelene overfor hinanden. Dog skar han ikke fuglene over. 11Straks slog gribbene ned på de døde dyr, men Abram jog dem bort.

12Hen mod aften faldt Abram i en dyb søvn, og et stort og frygteligt mørke sænkede sig over ham.

13Da sagde Herren til Abram: „Dine efterkommere vil komme til at bo i et fremmed land i 400 år og opleve slaveri og undertrykkelse, 14men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem, og til sidst skal dit folk rejse bort derfra med megen rigdom. 15(Dette skal dog ikke ske i din tid. Du skal nå en høj alder og dø i fred.) 16Fire generationer15,16 Folk levede længe dengang, så en generation kunne være op til 100 år. senere skal de vende tilbage til dette land. På det tidspunkt er amoritternes synd blevet så voldsom, at jeg må straffe dem.”

17Da Abram vågnede, var solen gået ned, og han så noget som en rygende ovn eller en flammende fakkel passere midt imellem halvdelene af de døde dyr. 18Sådan bekræftede Herren den dag pagten med Abram. „Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere,” sagde han, „lige fra grænsen til Egypten mod syd og op til Eufratfloden mod nord—hele det område, 19som bebos af kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, 20hittitterne, perizzitterne, refaitterne, 21amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 15:1-21

上帝與亞伯蘭立約

1這些事以後,耶和華在異象中對亞伯蘭說:「亞伯蘭,你不用害怕,我是你的盾牌,我要大大賞賜你。」 2亞伯蘭說:「主耶和華啊,你要賜我什麼呢?我沒有兒子,繼承我家業的人是大馬士革以利以謝。」 3亞伯蘭又說:「你沒有賜我兒子,我家中的僕人將繼承我的產業。」 4耶和華又對他說:「這人不會成為你的繼承人,你親生的兒子才是你的繼承人。」 5耶和華把亞伯蘭帶到外面,對他說:「你抬頭看看天空,數數繁星,你能數得盡嗎?你的後裔必這麼多。」 6亞伯蘭信耶和華,耶和華便算他為義人。

7耶和華又對他說:「我是耶和華,我帶你離開了迦勒底吾珥,為要把這片土地賜給你。」 8亞伯蘭說:「主耶和華啊,我怎麼知道我會得到這片土地呢?」 9耶和華說:「你要給我預備三歲的母牛、母山羊和公綿羊各一頭,斑鳩和雛鴿各一隻。」 10亞伯蘭一一照辦,把牲畜都劈成兩半,一半對著一半地擺列,但沒有劈開雀鳥。 11有鷙鳥飛到那些屍體上,亞伯蘭趕走了牠們。

12太陽下山的時候,亞伯蘭睡得很沉,忽然有可怕的黑暗籠罩著他。 13耶和華對他說:「你要清楚知道,你的後裔必流落異鄉,被奴役、虐待四百年。 14但我必懲罰奴役他們的國家,之後他們必帶著大量的財物離開那裡。 15而你必享長壽,安然離世。 16到了第四代15·16 」希伯來文可能指人一生的年日。,你的子孫必重回此地,因為亞摩利人現在還沒有惡貫滿盈。」

17太陽下山後,大地黑暗,突然有冒煙的火爐和點著的火炬在肉塊中經過。 18就在那天,耶和華跟亞伯蘭立約,說:「我必將這片土地賜給你的後代,使他們得到從埃及河到幼發拉底河一帶的土地, 19就是基尼人、基尼洗人、甲摩尼人、 20人、比利洗人、利乏音人、 21亞摩利人、迦南人、革迦撒人和耶布斯人的土地。」