Menneskenes stolthed
1I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. 2Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,11,2 Et område, der senere blev kendt som Babylonien i Mesopotamien. hvor de slog sig ned. 3De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. 4Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”
5Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. 6„Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. 7Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”
8På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. 9Man kaldte den påbegyndte by for Babel,11,9 Eller Babylon. Ordet ligner det hebraiske ord for „forvirring”. for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.
Slægtslinien fra Sem til Abram
10Det følgende er en liste over Sems efterkommere ned til Abram. To år efter oversvømmelsen—da Sem var 100 år—fik han en søn, som fik navnet Arpakshad. 11Derefter levede Sem endnu 500 år og fik andre sønner og døtre. 12Arpakshad var 35 år, da han fik sønnen Shela. 13Derefter levede Arpakshad endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. 14Shela var 30 år, da han fik sønnen Eber. 15Derefter levede Shela endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. 16Eber var 34 år, da han fik sønnen Peleg. 17Derefter levede Eber endnu 430 år og fik andre sønner og døtre. 18Peleg var 30 år, da han fik sønnen Reu. 19Derefter levede Peleg endnu 209 år og fik andre sønner og døtre. 20Reu var 32 år, da han fik sønnen Zerug. 21Derefter levede Reu endnu 207 år og fik andre sønner og døtre. 22Zerug var 30 år, da han fik sønnen Nakor. 23Derefter levede Zerug endnu 200 år og fik andre sønner og døtre. 24Nakor var 29 år, da han fik sønnen Tera. 25Derefter levede Nakor endnu 119 år og fik andre sønner og døtre. 26Tera var 70 år, før han fik sønnerne Abram, Nakor og Haran.11,26 Tera var altså 70, før han fik sin første søn. Det vides ikke, hvornår de andre blev født, og hvem der er ældst af de tre. Sandsynligvis er Abram yngst, men nævnes først, fordi han er den mest kendte og den, historien her drejer sig om. I 5,32 og 10,1 har vi rækkefølgen Sem, Kam og Jafet, selvom Kam er den yngste (9,24). Se også 10,21. Måske blev Abram født, da Tera var ca. 130 år, fordi ApG. 7,4 siger, at Abram først rejste fra Karan, efter at faderen var død. Ifølge 12,4 var Abram 75 år på det tidspunkt.
Teras slægt
27Det følgende er en liste over Teras efterkommere. Tera var far til Abram, Nakor og Haran. Haran fik en søn, der blev kaldt Lot, 28men døde ellers forholdsvis ung på sin fødeegn ved den kaldæiske by Ur. (Hans far, Tera, var stadig i live på det tidspunkt.)
29Abram giftede sig med Saraj, og Nakor giftede sig med sin niece Milka, en datter af Haran og søster til Jiska. 30Saraj kunne ikke få børn. 31Tera tog sin søn Abram, sin svigerdatter Saraj og sit barnebarn Lot med sig og forlod sin hjemby Ur for at drage til Kana’ans land. Men da de kom til byen Karan, slog de sig ned der. 32Tera blev 205 år gammel og døde i Karan.
Der Wunsch nach Unabhängigkeit
1Damals sprachen die Menschen noch eine einzige Sprache, die allen gemeinsam war.
2Als sie von Osten weiterzogen, fanden sie eine Talebene im Land Schinar. Dort ließen sie sich nieder 3und fassten einen Entschluss. »Los, wir formen und brennen Ziegelsteine!«, riefen sie einander zu. Die Ziegel wollten sie als Bausteine benutzen und Teer als Mörtel. 4»Auf! Jetzt bauen wir uns eine Stadt mit einem Turm, dessen Spitze bis zum Himmel reicht!«, schrien sie. »Das macht uns berühmt. Wir werden nicht über die ganze Erde zerstreut, sondern der Turm hält uns zusammen!«
5Da kam der Herr vom Himmel herab, um sich die Stadt und das Bauwerk anzusehen, das sich die Menschen errichteten. 6Er sagte: »Seht nur! Sie sind ein einziges Volk mit einer gemeinsamen Sprache. Was sie gerade tun, ist erst der Anfang, denn durch ihren vereinten Willen wird ihnen von jetzt an jedes Vorhaben gelingen!
7So weit darf es nicht kommen! Wir werden hinuntersteigen und dafür sorgen, dass sie alle in verschiedenen Sprachen reden. Dann wird keiner mehr den anderen verstehen!«
8So zerstreute der Herr die Menschen von diesem Ort über die ganze Erde; den Bau der Stadt mussten sie abbrechen. 9Darum wird die Stadt Babylon (»Verwirrung«) genannt, weil der Herr dort die Sprache der Menschheit verwirrte und sie in alle Himmelsrichtungen zerstreute.
Von Sem bis Abram
10Dies ist das Verzeichnis von Sems Nachkommen:
Sem war 100 Jahre alt, als er Arpachschad zeugte. Das war zwei Jahre nach der Sintflut. 11Danach lebte er noch 500 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
12Arpachschad war 35 Jahre alt, als er Schelach zeugte. 13Danach lebte er noch 403 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
14Schelach war 30 Jahre alt, als er Eber zeugte. 15Danach lebte er noch 403 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
16Eber war 34 Jahre alt, als er Peleg zeugte. 17Danach lebte er noch 430 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
18Peleg war 30 Jahre alt, als er Regu zeugte. 19Danach lebte er noch 209 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
20Regu war 32 Jahre alt, als er Serug zeugte. 21Danach lebte er noch 207 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
22Serug war 30 Jahre alt, als er Nahor zeugte. 23Danach lebte er noch 200 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
24Nahor war 29 Jahre alt, als er Terach zeugte. 25Danach lebte er noch 119 Jahre und bekam weitere Söhne und Töchter.
26Terach war 70 Jahre alt, als er Abram, Nahor und Haran zeugte.
27Dies ist das Verzeichnis von Terachs Nachkommen:
Terachs Söhne waren Abram, Nahor und Haran. Haran war der Vater Lots, 28er starb noch vor seinem Vater Terach in seiner Heimat Ur im Land der Chaldäer.
29Abram heiratete Sarai, und Nahor heiratete Milka, die Tochter Harans und Schwester Jiskas. 30Sarai war unfruchtbar und konnte keine Kinder bekommen.
31Terach verließ die Stadt Ur, die von den Chaldäern bewohnt wurde. Gemeinsam mit seinem Sohn Abram, seinem Enkel Lot und seiner Schwiegertochter Sarai wollte er in das Land Kanaan auswandern. Sie kamen nach Haran und schlugen dort ihre Zelte auf. 32Dort starb Terach im Alter von 205 Jahren.
