1. Krønikebog 12 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

1. Krønikebog 12:1-41

Davids voksende hær

1Følgende krigere sluttede sig til David i Ziklag, mens han skjulte sig for kong Saul. De kæmpede tappert ved hans side, 2og de var alle fremragende bueskytter og slyngekastere—og de skød lige så godt med venstre som med højre hånd. Ligesom kong Saul hørte de til Benjamins stamme.

3Deres anfører var Ahiezer, Shema’as søn fra Gibea, som blev assisteret af sin bror, Joash. Dernæst var der Jeziel og Pelet, Azmavets sønner; Beraka; Jehu fra Anatot; 4Jishmaja fra Gibeon—en berømt kriger, som var en af lederne blandt „De Tredive”; 5Jirmeja; Jahaziel; Johanan; Jozabad fra Gedera; 6Eluzaj; Jerimot; Bealja; Shemarja; Shefatja fra Haruf; 7Elkana; Jishija; Azarel; Joezer; Jashobeam—alle af Koras slægt. 8Desuden Joela og Zebadja, Jerohams sønner fra Gedor.

9Mens David opholdt sig i klippeborgen i ørkenen, sluttede flere mænd fra Gads stamme sig til ham. Det var elitesoldater, trænet i at håndtere skjold og spyd, frygtindgydende som løver og hurtige som gazeller.

10Deres øverste anfører hed Ezer. De øvrige var efter rang: Obadja, Eliab, 11Mishmanna, Jirmeja, 12Attaj, Eliel, 13Johanan, Elzabad, 14Jirmeja og Makbannaj. 15Disse 11 mænd var officerer i hæren. Den ringeste af dem havde 100 soldater under sig, og den bedste 1000. 16Engang da Jordanfloden gik over sine bredder, som den plejer i årets første måned, satte disse mænd over floden og fordrev alle indbyggerne i dalene fra øst til vest.

17En anden gang opsøgte en flok mænd fra Benjamins og Judas stammer David i klippeborgen for at slutte sig til ham. 18David gik dem i møde og sagde: „Hvis I kommer for at hjælpe mig, er vi venner; men hvis jeres hensigt er at forråde mig til mine fjender, skønt jeg er uskyldig, vil vores fædres Gud føre min sag og dømme jer.”

19Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød:

„Vi står bag dig, David!

Vi er med dig, Isajs søn!

Fred og fremgang til dig!

De, der hjælper dig, får succes,

for din Gud er med dig!”

Da bød David dem velkommen og gjorde dem til officerer i sin hær.

20En flok mænd fra Manasses stamme deserterede fra Sauls hær til David, da han var sammen med filistrenes hær og klar til kamp mod Saul. Filistrenes officerer nægtede imidlertid at lade David og hans mænd deltage i slaget. Efter at have diskuteret sagen sendte filistrene dem hjem til Ziklag. De var bange for at miste livet, hvis David pludselig gik tilbage til sin tidligere herre.

21Følgende højtstående officerer fra Manasses stamme fulgte med David tilbage til Ziklag: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Zilletaj. 22Det var tapre og dygtige krigere, som ved tilbagekomsten til Ziklag hjalp David med at bekæmpe de amalekitiske plyndringsbander, og de blev senere officerer i Davids hær.

23For hver dag der gik, sluttede flere og flere sig til David, indtil han rådede over en mægtig hær. 24Kort efter flyttede David til Hebron med hele sit følge, og de var alle opsat på at få David til konge i stedet for Saul, sådan som Herren havde lovet. Hæren inkluderede krigere fra alle stammerne:

25Fra Judas stamme: 6800 krigere bevæbnet med skjolde og spyd; 26fra Simeons stamme: 7100 erfarne krigere; 27fra Levis stamme: 4600; 28fra præsteslægten, Arons efterkommere: 3700 mænd under ledelse af Jojada 29samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt; 30fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul; 31fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter; 32fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten; 33fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid; 34fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David; 35fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd; 36fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp; 37fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere; 38fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.

39Alle disse krigere kom til Hebron rede til kamp og fast besluttet på at gøre David til konge over Israel, for hele folket ønskede, at David skulle være deres konge. 40I tre dage fejrede de kroningen af David; de spiste og drak af de forsyninger, deres slægtninge kom med. 41Folk kom fra nær og fjern—ja, helt fra Issakars, Zebulons og Naftalis egne—med madvarer på æsler, kameler, muldyr og okser: store mængder mel, figenkager, rosiner, vin, olivenolie, kvæg og får. Al denne overflod var udtryk for den forventningens glæde, der havde bredt sig ud over hele Israel.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

1 Crónicas 12:1-40

Guerreros que se unieron a David

1Estos fueron los guerreros que se unieron a David en Siclag cuando este se encontraba desterrado por causa de Saúl hijo de Quis. Ellos lo ayudaron en tiempos de guerra. 2Eran arqueros que podían lanzar piedras y disparar flechas con ambas manos.

De los benjaminitas parientes de Saúl:

3el jefe Ajiezer y Joás, que eran hijos de Semá de Guibeá; Jeziel y Pélet hijos de Azmávet; Beracá y Jehú, oriundos de Anatot; 4Ismaías, el gabaonita, que era uno de los treinta guerreros y jefe de ellos; Jeremías, Jahaziel, Johanán, Jozabad de Guederá, 5Eluzay, Jerimot, Bealías, Semarías, Sefatías el harufita; 6los coreítas Elcaná, Isías, Azarel, Joezer y Yasobeán, 7Joelá y Zebadías, hijos de Jeroán, oriundos de Guedor.

8También algunos de los gaditas se unieron a David cuando se encontraba en la fortaleza del desierto. Eran guerreros valientes, preparados para la guerra, hábiles en el manejo del escudo y de la lanza, feroces como leones y veloces como gacelas monteses. 9Se llamaban: Ezer, el primero; Abdías, el segundo; Eliab, el tercero; 10Mismaná, el cuarto; Jeremías, el quinto; 11Atay, el sexto; Eliel, el séptimo; 12Johanán, el octavo; Elzabad, el noveno; 13Jeremías, el décimo, y Macbanay, el undécimo. 14Estos gaditas eran jefes del ejército; el menor de ellos valía por cien, y el mayor, por mil. 15Fueron ellos quienes atravesaron el Jordán en el mes primero, cuando el río se desbordó por sus dos riberas, e hicieron huir a los habitantes de los valles hacia el este y el oeste.

16También algunos guerreros de las tribus de Benjamín y de Judá se unieron a David en la fortaleza. 17David salió a su encuentro y les dijo:

―Si venís en son de paz y para ayudarme, os aceptaré; pero, si venís para entregarme a mis enemigos, ¡que el Dios de nuestros padres lo vea y lo castigue, pues yo no soy ningún criminal!

18Y el Espíritu vino sobre Amasay, jefe de los treinta, y este exclamó:

«¡Somos tuyos, David!

¡Estamos contigo, hijo de Isaí!

¡Tres veces deseamos la paz

a ti y a quien te brinde su ayuda!

¡Y quien te ayuda es tu Dios!»

David los recibió y los puso entre los jefes de la tropa.

19También algunos guerreros de Manasés se unieron a David cuando este iba con los filisteos a luchar contra Saúl. Pero los príncipes de los filisteos se reunieron y decidieron rechazarlo, así que los filisteos se negaron a ayudarlo, pues dijeron: «David se pondrá de parte de su señor Saúl, y eso nos costará la cabeza». 20Estos fueron los manasesitas que se unieron a David cuando este fue a Siclag: Adnás, Jozabad, Jediael, Micael, Jozabad, Eliú y Ziletay, jefes manasesitas de escuadrones de mil hombres. 21Ayudaban a David a combatir a las bandas de invasores, pues cada uno de ellos era un guerrero valiente y jefe del ejército. 22Y cada día se le unían más soldados a David, hasta que llegó a tener un ejército grande y poderoso.

Los que se unieron a David en Hebrón

23Este es el número de los guerreros diestros para la guerra que se presentaron ante David en Hebrón, para entregarle el reino de Saúl, conforme a la palabra del Señor:

24De Judá: seis mil ochocientos hombres armados de lanza y escudo, diestros para la guerra.

25De Simeón: siete mil cien guerreros valientes.

26De Leví: cuatro mil seiscientos, 27y tres mil setecientos aaronitas, con Joyadá, su jefe; 28y Sadoc, joven guerrero muy valiente, con veintidós jefes de su familia patriarcal.

29De Benjamín, parientes de Saúl: tres mil hombres. La mayor parte de ellos había permanecido fiel a la familia de Saúl.

30De Efraín: veinte mil ochocientos hombres valientes, famosos en sus propias familias patriarcales.

31De la media tribu de Manasés: dieciocho mil hombres que fueron nombrados para ir a proclamar rey a David.

32De Isacar: doscientos jefes y todos sus parientes bajo sus órdenes. Eran hombres expertos en el conocimiento de los tiempos, que sabían lo que Israel tenía que hacer.

33De Zabulón: cincuenta mil hombres listos para tomar las armas, preparados para usar cualquier clase de armamento y dispuestos a luchar sin cuartel en favor de David.

34De Neftalí: mil jefes con treinta y siete mil hombres armados de escudos y lanzas.

35De Dan: veintiocho mil seiscientos guerreros listos para el combate.

36De Aser: cuarenta mil hombres aptos para la guerra.

37De las tribus al otro lado del Jordán, es decir, de Rubén, Gad y de la media tribu de Manasés: ciento veinte mil hombres equipados con todo tipo de armamento.

38Todos estos guerreros, preparados para el combate, fueron a Hebrón decididos a proclamar a David como rey de todo Israel. También los demás israelitas proclamaron de manera unánime a David como rey. 39Todos se quedaron allí tres días, comiendo y bebiendo con David, ya que sus hermanos les dotaron de lo necesario. 40Además, los que vivían cerca, y hasta los de Isacar, Zabulón y Neftalí, traían asnos, camellos, mulas y bueyes cargados con harina, tortas de higos, pasas, vino y aceite. También les llevaron toros y ovejas en abundancia, porque Israel rebosaba de alegría.