Om åndelige gaver og tjenester
1Venner, nu kommer jeg til spørgsmålet om, hvordan Guds Ånd arbejder. Det ønsker jeg, at I skal vide god besked om.
2I ved, hvordan det var, før I kom til tro. Dengang blev I uden at tænke nærmere over det drevet hen mod de umælende afguder. 3Derfor vil jeg gerne klargøre for jer, at ingen, som taler ved Guds Ånd, kan sige: „Forbandet være Jesus”. På den anden side kan heller ingen bekende: „Jesus er Herre” uden at være under indflydelse af Helligånden.
4Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle. 5Der er forskellige måder at tjene Jesus på, men det er den samme Herre, vi tjener. 6Der er forskellige kraftfulde gerninger, men det er den samme Gud, som giver alle sin kraft til at udføre dem.
7Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker. 8Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd. 9Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd. 10Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale. 11Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.
Harmoni og enhed i forskelligheden
12Ligesom et menneskelegeme har mange helt forskellige dele, som trods deres forskellighed hører til det samme legeme, sådan er det også med Kristi legeme. 13Vi blev jo alle døbt til at tilhøre ét og samme legeme ved den samme Ånd, hvad enten vi er jøder eller ikke-jøder, slaver eller frie mennesker. Og vi har alle fået den samme Ånd, som vi kan modtage kraft fra.
14Et menneskelegeme består jo af mange forskellige dele med hver deres funktion. 15Hvis foden ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som hånden kan,” så betyder det ikke, at foden af den grund ikke hører med til legemet. 16Eller hvis øret ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som øjet kan,” ville det så indebære, at øret ikke hører med til legemet? 17Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage? 18Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den. 19Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme. 20Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.
21Øjet kan ikke sige til hånden: „Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: „Jer har jeg ikke brug for!” 22Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige! 23De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet. 24Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg. 25Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet.
De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv. 26Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.
27I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det. 28Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale. 29Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere? 30Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?
31Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.
Darovi Duha
1A sad ću vam, draga braćo i sestre, nešto napisati o darovima koje daje Sveti Duh, da ne ostanete u neznanju. 2Znate da ste, dok ste još bili pogani, bili zavedeni i da ste se zanosili nijemim idolima. 3Zato želim da znate kako možete razaznati dolazi li što od Božjega Duha: Nitko pod djelovanjem Svetoga Duha ne može prokleti Isusa niti tko može reći: “Isus je Gospodin” ako nije pod djelovanjem Svetoga Duha.
4Duhovnih darova ima različitih, ali Sveti Duh koji sve njih daje isti je. 5Služba ima različitih, ali Gospodin kojemu služimo je isti. 6Iako djeluje na različite načine, isti je Bog koji čini sve u svima. 7Tko dobije objavu Svetoga Duha, dobio ju je za dobrobit cijele Crkve.
8Zaista, jednome Sveti Duh daje da govori riječi mudrosti, a drugome taj isti Duh daje govoriti riječ znanja. 9Jednima je u istome Duhu dana osobita vjera, a drugima moć da liječe bolesne. 10Nekima se daje moć da čine čudesa, drugima da prorokuju. Nekima je opet dana sposobnost da razlikuju djeluje li Božji Duh ili koji drugi duh. Neki imaju sposobnost govoriti jezike koje ne poznaju, a neki dobivaju tumačenje tih poruka. 11Samo je jedan Sveti Duh koji dijeli te darove. On jedini odlučuje koji će dar komu dati.
Brojni udovi jednoga Tijela
12Kao što se ljudsko tijelo sastoji od mnogo dijelova, ali svi oni tvore cjelinu, tako je i s Kristovim tijelom. 13Neki od nas su Židovi, neki pogani, neki robovi, a neki slobodni ljudi. Ali svi smo kršteni u Kristovo tijelo jednim Duhom i svi smo napojeni tim istim Duhom.
14Tijelo nema samo jedan ud, već mnogo udova. 15Ako noga kaže: “Ne pripadam tijelu jer nisam ruka”, hoće li zbog toga prestati biti dijelom tijela? 16I ako uho kaže: “Ne pripadam tijelu jer nisam oko”, hoće li zbog toga prestati biti dijelom tijela? 17Kad bi nam se tijelo sastojalo samo od oka, kako bismo čuli? Da nam je cijelo tijelo samo uho, kako bismo imali njuh?
18Ali Bog je naša tijela načinio s mnogim udovima i sve ih je na tijelu razmjestio kako je htio. 19Kad bi svi oni bili jedan ud, kakvo bi to bilo tijelo? 20Ali udova je mnogo, a tijelo je jedno. 21Ne može oko ruci, ili glava nogama, reći: “Ne trebam te!”
22Naprotiv, neki udovi koji se čine najslabijima zapravo su najpotrebniji. 23One udove tijela koji nam se čine najnečasnijima okružujemo većim poštovanjem. Manje pristojne udove prikrivamo većom pristojnošću, 24dok s pristojnima nije potrebno tako činiti. Ali Bog je sastavio naše tijelo tako da je posljednjem udu dao najviše časti 25da u tijelu ne bude razdora, nego da se udovi brinu jedni za druge. 26Ako jedan ud pati, trpe i ostali udovi; ako se jednomu iskazuje čast, svi se udovi tomu raduju.
27Svi ste vi skupa Kristovo tijelo, a svatko je od vas zaseban i nuždan ud na njemu. 28U Crkvi je Bog jedne postavio za apostole, druge za proroke, treće za učitelje, zatim neke da čine čudesa, nekima je dao dar iscjeljivanja, nekima dar pomaganja drugima, nekima dar upravljanja, a nekima da govore jezike koje nisu učili. 29Zar su svi apostoli? Jesu li svi proroci? Jesu li svi učitelji? Zar su svi čudotvorci? 30Ima li svatko dar iscjeljivanja? A dar govorenja jezicima koje nije učio? Može li svatko tumačiti poruke u tim jezicima? 31Čeznite za višim darovima.
A pokazat ću vam još uzvišeniji put.
