Elias vender tilbage til kong Ahab
1I tørkens tredje år sagde Herren til Elias: „Opsøg kong Ahab og sig til ham, at det ikke varer længe, før jeg sender regn igen.” 2-5Så tog Elias af sted for at finde Ahab.
Ahab havde en hofchef ved navn Obadja, som var en mand, der virkelig havde ærefrygt for Herren. Engang, da Jezabel havde forsøgt at udrydde alle Herrens profeter, havde Obadja skjult 100 af dem i to huler, 50 i hver, og han havde sørget for mad og drikke til dem.
Hungersnøden i Samaria var efterhånden blevet helt ulidelig. Derfor tilkaldte Ahab Obadja og sagde til ham: „Vi bliver nødt til at rejse rundt i landet til alle bække og kildevæld for om muligt at finde græsning til mine heste og muldyr. Ellers bliver vi nødt til at aflive nogle af dem!” 6Så fordelte de opgaven imellem sig og tog af sted i hver sin retning.
7Mens Obadja nu vandrede af sted, stod Elias pludselig foran ham. Obadja genkendte ham og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærbødighed.
„Er det virkelig dig, Elias, min herre?”
8„Ja, det er mig,” svarede Elias. „Gå hen til kongen og sig, at jeg vil tale med ham.”
9„Åh nej, herre,” indvendte Obadja. „Hvad har jeg dog gjort? Vil du have mig slået ihjel? 10Du kan tro, kongen har sendt bud overalt—selv til nabolandene—for at lede efter dig. Og når folk sagde, de ikke havde set dig, tvang han dem til at sværge på det. 11Nu står du så her og siger: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’ 12Hvad nu hvis Herrens Ånd pludselig bortrykker dig til et sted, jeg ikke kender? Når jeg så melder kong Ahab, at jeg ved, hvor du er, og når kongen så alligevel ikke kan finde dig, så slår han mig ihjel. Det synes jeg ikke, jeg fortjener, for jeg har hele mit liv tjent Herren. 13Har du ikke hørt, hvad jeg gjorde, dengang Jezabel ville slå alle Herrens profeter ihjel, hvordan jeg skjulte 100 af dem i to huler og kom med mad og drikke til dem? 14Og nu siger du: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’—Åh nej, han slår mig ihjel!”
15Elias svarede: „Så sandt Herren lever, den almægtige Gud, som jeg tjener, jeg vil mødes med Ahab i dag!”
Styrkeprøven på Karmels bjerg
16Så tog Obadja af sted for at fortælle Ahab, at Elias var kommet, og Ahab gik ham i møde.
17„Er det virkelig dig, din ulykkesfugl?” udbrød Ahab ved synet af Elias. „Det er jo dig, vi kan takke for al den elendighed!”
18„Nej, den elendighed kan du takke dig selv for,” svarede Elias, „for det er dig og din fars slægt, der nægter at adlyde Herrens befalinger, fordi I hellere vil dyrke Ba’al. 19Men hør nu her! Du skal kalde hele Israels folk sammen på Karmels bjerg. Der vil jeg mødes med dem og de 450 ba’alsprofeter og de 400 Asheraprofeter, som Jezabel har ansat.”
20Ahab indkaldte så hele folket og alle sine profeter til at samles på Karmels bjerg.
21Elias stillede sig op foran hele forsamlingen og råbte: „Hvor længe vil I stå med et ben i hver lejr? Hvis I mener, at Herren er den sande Gud, så bring jeres ofre til ham, men mener I, det er Ba’al, så bring jeres ofre til ham.” Der var dødstille.
22Så fortsatte Elias: „Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er 450 ba’alsprofeter. 23Men lad os nu få fat i to ungtyre. Så skal Ba’als profeter vælge, hvilken af dem de vil have. Derpå skal de partere den og lægge den oven på brændet på Ba’als alter. Men de må ikke tænde ild! Derefter gør jeg den anden tyr i stand og lægger den oven på brændet på Herrens alter—uden at tænde ild! 24Så skal I bede til jeres gud, mens jeg vil bede til Herren. Den gud, der svarer ved at sende ild fra himlen og antænde brændet på sit alter, er den sande Gud!”
Hele forsamlingen syntes godt om det forslag. 25Så vendte Elias sig mod ba’alsprofeterne. „I kan begynde, siden I er de fleste,” sagde han. „Vælg jeres tyr, gør den i stand og bed til jeres gud. Men I må ikke sætte ild til brændet!”
26Så tog de den ene tyr, gjorde den i stand og lagde den på Ba’als alter, og fra morgen til middag råbte de på Ba’al. „Åh Ba’al, hør os!” råbte de, men der hørtes ikke en lyd, og der skete ingen verdens ting. Så dansede og hoppede de rundt om alteret, til de var helt udmattede.
27Ved middagstid begyndte Elias at håne dem. „I må råbe noget højere!” sagde han. „Det er jo en gud, I skal råbe op! Enten sidder han og filosoferer, eller han er gået på toilettet, eller han er ude at rejse. Måske er han faldet i søvn, så han først lige skal vågne?”
28Så råbte de endnu højere og skar sig selv med sværd og spyd, til blodet flød, sådan som de havde for vane i deres ritualer. 29De fortsatte med deres desperate råben og skrigen til langt ud på eftermiddagen, men der var stadig intet svar—ikke en lyd!
30Til sidst råbte Elias til folket: „Kom herover til mig!” Og mens hele forsamlingen flokkedes om ham, gav han sig til at genopbygge Herrens alter, som var blevet revet ned. 31Han udvalgte sig 12 sten, der skulle symbolisere de 12 stammer, efterkommerne af Jakobs 12 sønner, ham, som Herren selv havde givet navnet Israel.18,31 Når der her nævnes ordet „Israel” i forbindelse med første gang, Herren gav Jakob dette navn, tænkes der sikkert på ordets betydning, som menes at være: „Han udfordrer Gud”. Jf. 1.Mos. 32,29. 32Med disse sten genopbyggede han alteret. Derefter gravede han en rende rundt om alteret, 33lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet oven på alterbrændet.
34„Fyld fire krukker med vand,” sagde han så, „og øs vandet over brændofferet og brændet!”
Da det var gjort, sagde han: „Én gang til!” Så gjorde de det igen. „Og så en sidste gang!” sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang 35med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
36På det tidspunkt hvor man bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: „Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, lad det i dag blive klart for enhver, at du er Israels Gud, og at jeg som din tjener har gjort det her på din befaling! 37Herre, hør min bøn! Svar mig, så dette folk kan forstå, at du er deres Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!”
38Da faldt Herrens ild fra himlen og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden rundt om, ja selv vandet i renden slikkede ilden op!
39Hele folket så det, og de kastede sig ned med ansigtet mod jorden og råbte: „Herren er Gud! Herren er Gud!”
40„Grib alle ba’alsprofeterne!” beordrede Elias. „Lad ingen undslippe!” Da de var pågrebet, lod Elias dem føre ned til Kishonbækken, hvor han slog dem ihjel.
Elias venter på regn
41Derefter sagde Elias til Ahab: „Nu kan du godt give dig til at spise og drikke, for jeg hører susen af et mægtigt regnvejr!”
42Det gjorde Ahab så, mens Elias gik op på toppen af Karmels bjerg og lagde sig på knæ på jorden med ansigtet mellem knæene. 43„Gå hen og se ud over havet!” sagde han til sin tjener. Tjeneren gjorde, som han fik besked på, men han kom hurtigt tilbage. „Der er ikke noget at se!” sagde han. Syv gange bad Elias ham gå hen og spejde ud over havet. De første seks gange kom tjeneren tilbage uden at kunne se noget tegn på regn, 44men den syvende gang sagde tjeneren: „Nu kan jeg se en lille sky i horisonten; den er på størrelse med en hånd!”
Da udbrød Elias: „Skynd dig hen til kong Ahab og sig, at han skal spænde for sin vogn og skynde sig hjem, før regnen forhindrer ham i at komme ned fra bjerget.”
45Kort efter var himlen sort af regnskyer, og det blæste op til storm. Ahab steg op i sin vogn og kørte af sted mod Jizre’el. 46Men Herren gav Elias ekstra styrke, så han løb foran Ahabs vogn hele vejen til Jizre’el.
Gipakita ni Elias nga Tinuod Siya nga Propeta sa Dios
1Tulo ka tuig na nga wala mag-ulan. Ug usa niana ka higayon, miingon ang Ginoo kang Elias, “Lakaw ug pakita kang Ahab, kay paulanon ko na.” 2Busa miadto si Elias kang Ahab.
Grabe na gayod kaayo ang kagutom didto sa Samaria niadtong panahona. 3Busa gipatawag ni Ahab si Obadia nga mao ang nagadumala sa iyang palasyo. (Si Obadia nagatahod gayod sa Ginoo. 4Sa dihang gipamatay ni Jezebel ang mga propeta sa Ginoo, gitagoan ni Obadia ang 100 ka mga propeta sa duha ka langub, 50 sa matag langub, ug gihatagan niya sila ug pagkaon ug tubig.) 5Miingon si Ahab kang Obadia, “Adtoon nato ang tanang mga tuboran ug lugut sa atong nasod, basig may makita pa kitang mga sagbot alang sa atong mga kabayo ug mga mula, aron masalbar nato sila.” 6Busa gibahin nilang duha ang dapit ug nagsabot kon asa nga bahin ang ilang adtoan. Ug unya nanglakaw sila.
7Samtang naglakaw si Obadia, natagboan niya si Elias. Nailhan niya si Elias, busa miyukbo siya agig pagtahod kaniya, ug miingon, “Ikaw ba gayod kana, Sir Elias?” 8Mitubag si Elias, “Oo. Karon lakaw, ug sultihi ang imong agalon nga si Ahab nga ania ako dinhi.” 9Apan miingon si Obadia, “Sir, unsa may akong sala kanimo nga buot mo man akong itugyan kang Ahab aron patyon? 10Sultihan ko ikaw sa tinuod atubangan sa buhi nga Ginoo, nga imong Dios, nga walay nasod o gingharian nga wala padad-i sa akong agalon ug tawo sa pagpangita kanimo. Kon moingon ang mga pangulo niadto nga mga nasod ug mga gingharian nga wala ka sa ilang dapit, papanumpaon sila ni Ahab nga wala ka gayod nila makita. 11Unya karon sugoon mo ako sa pag-adto sa akong agalon aron ingnon siya nga ania ka dinhi? 12Unsa man unyay mahitabo kon sa akong pagbiya dad-on ka sa Espiritu sa Ginoo sa dapit nga wala ko mahibaloi, ug pag-abot ni Ahab wala ka dinhi? Patyon gayod niya ako. Sir, nagaalagad na ako sa Ginoo sukad sa batan-on pa ako. 13Wala mo ba mabalitai ang akong gihimo sa dihang gipamatay ni Jezebel ang mga propeta sa Ginoo? Gitagoan ko ang 100 ka mga propeta sa Ginoo sa duha ka langub, 50 sa matag langub, ug gihatagan ko sila ug pagkaon ug tubig. 14Unya karon sugoon mo ako sa pag-adto sa akong agalon ug sultihan siya nga ania ka dinhi? Patyon niya ako!”
15Miingon si Elias, “Ipanumpa ko sa buhi nga Ginoo nga Makagagahom, nga akong ginaalagaran, nga magpakita ako kang Ahab karon gayong adlawa.”
16Busa miadto si Obadia kang Ahab ug gisultihan niya kini nga anaa si Elias, ug milakaw si Ahab sa pagpakigkita kang Elias. 17Sa dihang nakita ni Ahab si Elias, miingon siya, “Ikaw ba gayod kana, tigdalag kasamok sa Israel?” 18Mitubag si Elias, “Dili ako ang gadala ug kasamok sa Israel, kondili ikaw ug ang pamilya sa imong amahan. Tungod kay gisalikway ninyo ang mga sugo sa Ginoo ug gisimba ninyo ang mga imahen ni Baal. 19Karon, tigoma didto sa Bukid sa Carmel ang tanang katawhan sa Israel. Ug paadtoa usab ang 450 ka mga propeta ni Baal ug ang 400 ka mga propeta ni Ashera, nga ginapakaon ni Jezebel.”
20Busa gitigom ni Ahab didto sa Bukid sa Carmel ang tanang katawhan sa Israel ug ang mga propeta. 21Miduol si Elias sa mga tawo ug miingon, “Hangtod kanus-a ba kamong magsunod sa duha ka tinuohan? Kon ang Ginoo mao ang Dios, sunda ninyo siya, apan kon si Baal mao ang Dios, sunda ninyo siya.” Apan wala motubag ang mga tawo.
22Miingon pag-usab si Elias kanila, “Ako na lang ang nahibilin sa mga propeta sa Ginoo, apan si Baal may 450 pa ka mga propeta. 23Karon dad-i ninyo kami ug duha ka torong baka. Unya papilia ang mga propeta ni Baal ug usa nga ilang ihawon ug unya ipapatong sa sugnod, apan kinahanglan dili nila kini halingan. Mao usab ang himuon ko sa usa ka baka; ipatong ko usab kini sa sugnod ug dili ko usab kini halingan. 24Unya pag-ampo kamo sa inyong dios, ug ako mag-ampo usab sa Ginoo. Ang motubag pinaagi sa kalayo mao ang tinuod nga Dios.” Ug miuyon ang mga tawo.
25Unya miingon si Elias sa mga propeta ni Baal, “Kamoy una kay daghan kamo. Pagpili kamo ug usa ka torong baka ug andama ninyo kini. Unya pag-ampo kamo sa inyong dios, apan ayaw ninyo kini halingi.” 26Busa gikuha sa mga propeta ni Baal ang torong baka nga gidala kanila, ug giandam nila kini. Unya nagaampo sila kang Baal gikan sa buntag hangtod sa udto. Misinggit sila, “O Baal, tubaga kami!” Nagsayaw-sayaw sila libot sa halaran nga ilang gihimo. Apan walay mitubag.
27Sa dihang udto na, gibiaybiay na sila ni Elias nga nagaingon, “Sige, kusgi pa ninyog singgit, kay dios man kaha siya! Tingalig namalandong lang siya, o gapahulay,18:27 gapahulay: o, nalibang. o may giadtoan, o nakatulog ug kinahanglan nga pukawon.” 28Busa misinggit pa gayod sila ug kusog ug gisamad-samaran nila ang ilang mga lawas pinaagi sa sundang ug espada, sumala sa ilang nabatasan, hangtod nga nagkadugo sila. 29Milabay na ang kaudtohon ug padayon pa gihapon silang nanawag hangtod nga misobra na ang ilang oras sa paghalad,18:29 hangtod nga misobra… paghalad: sa literal, hangtod sa paghalad sa halad. Ginahimo kini sa pagsalop sa adlaw. apan wala gayoy mitubag kanila.
30Miingon si Elias sa tanang mga tawo, “Duol kamo kanako.” Ug miduol ang mga tawo kaniya. Unya giayo niya ang halaran sa Ginoo nga naguba. 31Nagkuha siya ug 12 ka bato nga nagrepresentar sa 12 ka tribo sa mga anak ni Jacob, ang tawo nga ginganlan sa Ginoo ug Israel. 32Gihimo niya ang mga bato nga halaran alang sa Ginoo, ug gikanalan niya ang palibot sa halaran. Ang kanal nga iyang gihimo mahimong butangan ug tulo ka galon nga binhi. 33Giayo niya pagplastar ang sugnod sa halaran ug gihiwa-hiwa ang baka ug gipatong kini sa sugnod. Unya miingon siya sa mga tawo, “Buboi ninyo ug upat ka banga nga tubig ang halad ug sugnod.” Human nila kini mahimo, 34miingon si Elias, “Buboi ninyo pag-usab.” Pagkahuman nila ug bubo, miingon pa gayod si Elias, “Buboi pa gayod ninyo sa ikatulo nga higayon.” Gituman nila ang giingon ni Elias, 35ug nagabanaw ang tubig libot sa halaran ug napuno usab ang kanal.
36Sa pag-abot sa oras sa paghalad sa panggabii nga halad, miduol si Propeta Elias sa halaran ug nagaampo. Miingon siya, “Ginoo, Dios ni Abraham, ni Isaac, ug ni Jacob,18:36 Jacob: sa Hebreo, Israel. pamatud-i karong adlawa nga ikaw ang Dios sa Israel ug ako imong alagad, ug gihimo ko kining tanan sumala sa imong sugo. 37Tubaga ako, Ginoo, aron mahibaloan niining mga tawo nga ikaw Ginoo ang Dios, ug ginapabalik mo sila kanimo.”
38Ug miabot ang kalayo gikan sa Ginoo, ug gisunog niini ang halad, ang sugnod, ang mga bato ug ang abog, ug nauga ang kanal. 39Sa dihang nakita kini sa tanang mga tawo, miyukbo sila ug miingon, “Ang Ginoo mao ang Dios! Ang Ginoo mao ang Dios!” 40Unya gimandoan ni Elias ang mga tawo, “Dakpa ninyo ang mga propeta ni Baal. Kinahanglan walay makaikyas kanila!” Busa gidakop sa mga tawo ang mga propeta ni Baal ug gidala sila ni Elias sa Lugut sa Kishon ug gipamatay.
41Miingon si Elias kang Ahab, “Lakaw, kaon ug inom kay naay umaabot nga kusog nga ulan.” 42Busa milakaw si Ahab aron mokaon ug moinom, apan si Elias mitungas sa tumoy sa Carmel ug nagaampo, nga nagaluhod ug nagayuko sa yuta. 43Unya miingon siya sa iyang sulugoon, “Tungas ug tan-aw dapit sa dagat.” Gituman kini sa sulugoon.
Pagbalik niya kang Elias, miingon siya, “Wala akoy nakita.” Kapito siyang gipabalik-balik ni Elias sa pagtan-aw. 44Sa ikapitong balik, miingon siya kang Elias, “May nakita akong dag-om nga daw palad sa tawo ka gamay, nga mipaibabaw gikan sa lawod.” Busa miingon si Elias, “Lakaw, ug ingna si Ahab nga mosakay sa iyang karwahe ug mopauli aron dili siya maabtan sa ulan.”
45Pagkataudtaod mingitngit ang langit tungod sa mga dag-om. Mihangin ug miulan ug kusog, ug misakay si Ahab sa karwahe ug miadto sa Jezreel. 46Unya, gigamhan sa Ginoo si Elias. Gibira niya pataas ang iyang bisti ug gibaksan, unya midagan siya pag-una kang Ahab paingon sa Jezreel.
