Bibelen på hverdagsdansk

1 Peter 2

1Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.

Kom til Jesus og lad ham forme jer

2-3 Har I oplevet Herrens godhed?[a] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[b] så I kan vokse i jeres frelse. 4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. Skriften siger det sådan:

„Jeg lægger på Zions bjerg[c]
    en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
    vil ikke blive skuffede.”[d]

For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:

„Den sten, bygmestrene kasserede,
    blev selve hjørnestenen.”[e]
„…en anstødssten, som de vil snuble over.”[f]

De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.

Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på

11 Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen. 12 Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.

13 Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 14 eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. 15 Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. 16 Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. 17 Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.[g]

Lev med Kristus som forbillede

18 I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige. 19 For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. 20 Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.

21 Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. 22 Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. 23 Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 24 Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 25 I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.

Notas al pie

  1. 2,2-3 Måske en hentydning til Sl. 34,9.
  2. 2,2-3 Eller: „Ordets uforfalskede mælk”, det, som kommer fra Kristus, og som vi drikker ved Åndens hjælp.
  3. 2,6 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget, men ordet henviser nogle gange til hele Jerusalem.
  4. 2,6 Es. 28,16.
  5. 2,7 Sl. 118,22; Matt. 21,42.
  6. 2,8 Es. 8,14, Rom. 9,33.
  7. 2,17 Eller: „kejseren”.

The Message

1 Peter 2

11-3 So clean house! Make a clean sweep of malice and pretense, envy and hurtful talk. You’ve had a taste of God. Now, like infants at the breast, drink deep of God’s pure kindness. Then you’ll grow up mature and whole in God.

The Stone

4-8 Welcome to the living Stone, the source of life. The workmen took one look and threw it out; God set it in the place of honor. Present yourselves as building stones for the construction of a sanctuary vibrant with life, in which you’ll serve as holy priests offering Christ-approved lives up to God. The Scriptures provide precedent:

Look! I’m setting a stone in Zion,
    a cornerstone in the place of honor.
Whoever trusts in this stone as a foundation
    will never have cause to regret it.

To you who trust him, he’s a Stone to be proud of, but to those who refuse to trust him,

The stone the workmen threw out
    is now the chief foundation stone.

For the untrusting it’s

. . . a stone to trip over,
    a boulder blocking the way.

They trip and fall because they refuse to obey, just as predicted.

9-10 But you are the ones chosen by God, chosen for the high calling of priestly work, chosen to be a holy people, God’s instruments to do his work and speak out for him, to tell others of the night-and-day difference he made for you—from nothing to something, from rejected to accepted.

11-12 Friends, this world is not your home, so don’t make yourselves cozy in it. Don’t indulge your ego at the expense of your soul. Live an exemplary life among the natives so that your actions will refute their prejudices. Then they’ll be won over to God’s side and be there to join in the celebration when he arrives.

13-17 Make the Master proud of you by being good citizens. Respect the authorities, whatever their level; they are God’s emissaries for keeping order. It is God’s will that by doing good, you might cure the ignorance of the fools who think you’re a danger to society. Exercise your freedom by serving God, not by breaking the rules. Treat everyone you meet with dignity. Love your spiritual family. Revere God. Respect the government.

The Kind of Life He Lived

18-20 You who are servants, be good servants to your masters—not just to good masters, but also to bad ones. What counts is that you put up with it for God’s sake when you’re treated badly for no good reason. There’s no particular virtue in accepting punishment that you well deserve. But if you’re treated badly for good behavior and continue in spite of it to be a good servant, that is what counts with God.

21-25 This is the kind of life you’ve been invited into, the kind of life Christ lived. He suffered everything that came his way so you would know that it could be done, and also know how to do it, step-by-step.

He never did one thing wrong,
Not once said anything amiss.

They called him every name in the book and he said nothing back. He suffered in silence, content to let God set things right. He used his servant body to carry our sins to the Cross so we could be rid of sin, free to live the right way. His wounds became your healing. You were lost sheep with no idea who you were or where you were going. Now you’re named and kept for good by the Shepherd of your souls.