Bibelen på hverdagsdansk

1 Mosebog 27

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

1Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.

„Min søn!” sagde han.

„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.

„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”

Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: ‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. 10 Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”

11 „Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. 12 Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”

13 Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”

14 Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. 15 Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. 16 Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. 17 Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. 18 Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”

„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”

19 „Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”

20 „Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”

„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.

21 „Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” 22 Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.

23 Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, 24 spurgte han igen:

„Det er Esau, ikke?”

„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.

25 „Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”

Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. 26 Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” 27 Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:

„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. 28 Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 29 Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”

30 Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. 31 Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”

32 „Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”

„Esau—din ældste søn!”

33 Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”

34 Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”

35 „Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”

36 „Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”

37 „Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”

38 „Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.

39 Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. 40 Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

41 Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 42 Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. 43 „Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan 44 og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, 45 og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”[a]

46 Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”

Notas al pie

  1. 27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.

Ang Pulong Sang Dios

Genesis 27

Ginbendisyunan ni Isaac si Jacob

1Tigulang na gid si Isaac kag halos indi na makakita. Isa sadto ka tion, gintawag niya ang kamagulangan niya nga anak nga si Esau. Siling niya, “Anak.” Nagsabat si Esau, “Ano, tay?” Nagsiling si Isaac, “Tigulang na gid ako kag sa indi siguro madugay mapatay na ako. Maayo pa nga kuhaon mo ang imo pana kag magkadto ka sa latagon kag magpangayam para sa akon. Dayon, lutui ako sang akon paborito nga pagkaon kag dal-on mo dayon sa akon kay kaunon ko. Pagkatapos bendisyunan ko ikaw sa wala pa ako mapatay.”

Nagapamati gali si Rebeka samtang nagahambal si Isaac kay Esau. Gani sang nakalakat na si Esau sa latagon sa pagpangayam, ginsilingan ni Rebeka ang iya anak nga si Jacob, “Nabatian ko nga ginsilingan ni tatay mo si Esau nga magpangayam kag lutuan siya dayon sang iya paborito nga pagkaon. Kay sa wala pa kuno siya mapatay bendisyunan niya si Esau sa presensya sang Ginoo. Gani anak, tumana ang akon isugo sa imo: Kadto didto sa aton mga kasapatan kag magkuha ka sang duha ka bataon kag matambok nga kanding, kay lutuan ko ang imo amay sang paborito niya nga pagkaon. 10 Dayon dal-on mo ini sa iya agod bendisyunan ka niya sa wala pa siya mapatay.”

11 Pero nagsiling si Jacob sa iya iloy, “Nakahibalo ka nga balahibuhon si Esau kag ako iya indi. 12 Basi hikapon ako ni tatay kag mahibaluan niya nga ginatunto ko lang siya kag pakamalauton niya ako imbes nga bendisyunan.” 13 Nagsabat si Rebeka, “Anak, ako ang manabat kon pakamalauton ka, basta himua lang ang akon ginasugo sa imo. Lakat na kag kuhai ako sang kanding.”

14 Gani nagkuha si Jacob sang duha ka kanding kag gindala niya sa iya iloy, kag ginluto ni Rebeka ang paborito nga pagkaon ni Isaac. 15 Dayon ginkuha niya ang pinakamaayo nga bayo ni Esau nga didto sa balay kag ginpasuksok kay Jacob. 16 Ginbutangan niya sang panit sang kanding ang butkon ni Jacob pati ang iya liog nga indi balahibuhon. 17 Dayon ginhatag niya kay Jacob ang pagkaon kag ang tinapay nga ginluto niya.

18 Gindala ato ni Jacob sa iya amay kag nagsiling, “Tay!” Nagsiling si Isaac, “Sin-o ka nga anak ko?” 19 Nagsabat si Jacob, “Ako si Esau, ang kamagulangan mo nga anak. Nahimo ko na ang imo ginsugo sa akon. Bangon anay kag magkaon sining akon pinangayaman agod mabendisyunan mo ako.” 20 Nagsiling si Isaac, “Anak, paano mo ini nakuha dayon?” Nagsabat si Jacob, “Ginbuligan ako sang Ginoo nga imo Dios.” 21 Nagsiling si Isaac, “Palapit pa gid sa akon anak agod mahikap ko kon ikaw gid bala matuod si Esau.” 22 Gani nagpalapit si Jacob, kag ginhikap siya sang iya amay kag nagsiling, “Ang imo tingog daw iya ni Jacob pero ang imo butkon daw iya ni Esau.” 23 Wala ni Isaac makilal-i si Jacob, kay ang iya butkon balahibuhon pareho sang iya ni Esau.

Antes niya ginbendisyunan si Jacob, 24 nagpamangkot pa gid siya, “Ikaw gid bala matuod si Esau?” Nagsabat si Jacob, “Huo, ako gid.” 25 Nagsiling si Isaac, “Abi, dal-a diri ang imo ginluto halin sa imo pinangayaman, kay pagkatapos ko kaon bendisyunan ko ikaw.” Gani ginhatagan siya ni Jacob sang pagkaon kag ilimnon, kag nagkaon siya kag nag-inom. 26 Dayon nagsiling si Isaac sa iya, “Palapit sa akon, anak, kag haluki ako.” 27 Nagpalapit si Jacob sa iya kag naghalok. Sang nasimhutan ni Isaac ang iya bayo, ginbendisyunan niya dayon si Jacob nga nagasiling,

“Ining baho sang akon anak pareho sa baho sang latagon nga ginbendisyunan sang Ginoo.
28 Kabay pa nga hatagan ka sang Dios sang mapatubason nga duta nga permi may tun-og nga bugay niya,[a] agod bugana ang imo mga uyas kag duga sang ubas.
29 Kabay pa nga magapasakop sa imo ang madamo nga mga katawhan kag magaalagad sila sa imo.
Kabay pa nga magagahom ka sa imo mga paryente kag magapasakop sila sa imo.
Kabay pa nga ang nagapakamalaot sa imo pakamalauton man,
kag ang nagapakamaayo sa imo pakamaayuhon man.”

Nagpakitluoy si Esau nga Bendisyunan man Siya

30 Pagkatapos bendisyon ni Isaac kay Jacob, naglakat dayon si Jacob. Bag-o lang gid siya nakalakat kag umabot man dayon si Esau halin sa pagpangayam. 31 Nagluto man siya sang manamit nga pagkaon kag iya ini gindala sa iya amay. Nagsiling siya, “Tay, bangon ka kag magkaon sining akon pinangayaman agod mabendisyunan mo ako.” 32 Nagpamangkot si Isaac sa iya, “Sin-o ka?” Nagsabat siya, “Ako si Esau, ang kamagulangan mo nga anak.” 33 Pagkabati sadto ni Isaac, nagpalangurog siya kag nagsiling, “Sin-o gali atong nagpangayam kag nagdala diri sa akon sang pagkaon? Bag-o ko pa lang ato ginkaon kag umabot ka dayon. Ginhatag ko na sa iya ang akon bendisyon kag indi ko na gid ato mabawi.” 34 Pagkabati sadto ni Esau, puwerte gid ang iya hilibion. Siling niya, “Tay, bendisyuni man ako!” 35 Pero nagsabat si Isaac, “Gintunto ako sang imo manghod kag nakuha na niya ang akon bendisyon nga para kuntani sa imo.” 36 Nagsiling si Esau, “Ikaduha na ini ka beses nga iya ako gintunto. Gai ko man nga Jacob[b] ang iya ngalan. Ginkuha na niya ang akon kinamatarong bilang magulang, kag karon ginkuha pa gid niya ang bendisyon nga para sa akon.” Dayon nagpamangkot siya, “Tay, wala ka na gid bala sing nabilin nga bendisyon para sa akon?” 37 Nagsabat si Isaac, “Ginhimo ko na siya nga imo agalon kag ginhimo ko man ang tanan niya nga mga paryente nga iya mga suluguon. Nahatag ko na sa iya ang bugana nga mga uyas kag duga sang ubas. Gani ano pa ang akon mahimo para sa imo anak?” 38 Nagpakitluoy pa gid si Esau sa iya amay, “Tay, wala ka na gid bala sing bisan isa lang ka bendisyon? Bendisyuni man ko bi.” Kag naghibi pa gid siya.

39 Nagsiling si Isaac sa iya,

“Indi mapatubason ang duta nga imo pagaestaran,
kag wala ini permi sang tun-og nga bugay sang Dios.[c]
40 Permi ka lang magapakig-away,
kag magaalagad ka sa imo manghod.
Pero kon magpamatok ka sa iya,
mahilway ka sa iya gahom.”

41 Gindumtan ni Esau si Jacob tungod sa bendisyon nga ginhatag sang iya amay kay Jacob. Nagsiling si Esau sa iya kaugalingon, “Dali na lang mapatay si tatay; kon mapatay na gani siya, patyon ko si Jacob.” 42 Pero nabalitaan ni Rebeka ang plano ni Esau, gani ginpatawag niya si Jacob kag ginhambalan, “Ang imo magulang nga si Esau nagaplano sa pagpatay sa imo agod maumpawan siya sa iya kaakig sa imo. 43 Gani pamati ka sa akon isiling: Magpalagyo ka sa Haran, didto sa akon utod nga si Laban. 44 Didto ka lang anay hasta nga maghaganhagan ang kaakig sang imo magulang, 45 kag malipatan na niya ang imo ginhimo sa iya. Ipasugat ko lang ugaling ikaw didto kon indi na siya akig sa imo. Indi ko gusto nga madula kamo nga duha sa akon sa isa lang ka adlaw kon magpatyanay kamo.”

Ginpakadto ni Isaac si Jacob kay Laban

46 Karon, nagsiling si Rebeka kay Isaac, “Ginatak-an na gid ako sang akon kabuhi tungod sining mga asawa ni Esau nga mga Hithanon. Kon ang mangin asawa ni Jacob taga-diri man nga babayi nga Hithanon maayo pa nga mapatay na lang ako.”

Notas al pie

  1. 27:28 tun-og nga bugay niya: sa literal, tun-og sang langit.
  2. 27:36 Jacob: buot silingon sa Hebreo, nangtunto.
  3. 27:39 tun-og nga bugay sang Dios: sa literal, tun-og sang langit.