Les cornes et les quatre forgerons
1Je levai les yeux et je vis quatre cornes2.1 Voir Dn 7.8.. 2Je demandai à l’ange qui me parlait : Que représentent ces cornes ?
Et il me répondit : Ces cornes représentent les puissances qui ont dispersé les habitants de Juda, d’Israël et de Jérusalem.
3Puis l’Eternel me fit voir quatre forgerons.
4– Que viennent-ils faire ? demandai-je.
Il me répondit : Ils sont venus pour faire trembler les nations qui ont dispersé Juda, de sorte que personne n’osait plus relever la tête. Ils abattront les cornes de ces nations qui ont levé leurs cornes contre Juda pour en disperser la population.
L’arpenteur
5Je regardai et je vis un homme qui portait un cordeau d’arpenteur. 6Je lui demandai : Où vas-tu ?
Il me répondit : Je vais mesurer Jérusalem pour en déterminer la largeur et la longueur.
7Comme l’ange qui me parlait s’en allait, un autre ange vint à sa rencontre 8et lui dit : Cours dire à ce jeune homme là-bas2.8 C’est-à-dire à celui qui voulait mesurer la ville. : « Il y aura un jour tant d’habitants et de bêtes dans Jérusalem que la ville restera ouverte, sans murailles. 9Je serai, moi-même, pour elle comme une muraille de feu tout autour d’elle – l’Eternel le déclare – et je serai sa gloire au milieu d’elle. »
10Allons ! Allons ! Fuyez ! Partez de ce pays du Nord2.10 De la Babylonie (v. 11). – l’Eternel le déclare – car je vous avais dispersés aux quatre vents du ciel2.10 C’est-à-dire aux quatre points cardinaux., l’Eternel le déclare. 11Allons, Sion ! Echappe-toi, toi qui es installée dans la cité de Babylone ! 12Car voici ce que dit le Seigneur des armées célestes, lui qui m’a envoyé avec autorité2.12 lui qui m’a envoyé avec autorité. Autre traduction : après que la gloire m’eut envoyé., au sujet des nations qui vous ont dépouillés : Celui qui touche à vous, c’est comme s’il touchait à la prunelle de mon œil. 13Oui, je lèverai la main contre elles, elles seront pillées par leurs esclaves, et vous saurez que l’Eternel, le Seigneur des armées célestes, m’a envoyé.
14Pousse des cris de joie et sois dans l’allégresse, communauté de Sion, car je viens habiter au milieu de toi, l’Eternel le déclare. 15En ce jour-là, beaucoup de gens des peuples non israélites s’attacheront à l’Eternel et deviendront mon peuple. Et je demeurerai au milieu de vous, et vous saurez que l’Eternel, le Seigneur des armées célestes, m’a envoyé vers vous. 16Et l’Eternel fera de Juda son domaine, son patrimoine, sur la terre sacrée2.16 Autre traduction : du saint., et il choisira de nouveau la ville de Jérusalem. 17Que, devant l’Eternel, toutes les créatures fassent silence, car le voici qui se réveille et sort de sa demeure sainte.
De fire horn
1Derefter fik jeg endnu et syn. Jeg så fire horn. 2„Hvad betyder de horn?” spurgte jeg englen ved min side. Han svarede: „De repræsenterer de stormagter, som har spredt indbyggerne fra Israel, Juda og Jerusalem for alle vinde.”
3Så viste Herren mig fire smede. 4„Hvorfor er de smede her?” spurgte jeg.
Englen svarede: „De er kommet for at knuse de fire horn som tegn på, at de ugudelige stormagter, som spredte Judas folk, vil miste deres magt.”
Målebåndet
5Derefter fik jeg endnu et syn. Jeg så en mand gå med et målebånd i hånden.
6„Hvor skal du hen?” spurgte jeg ham.
„Jeg skal ud og måle Jerusalems længde og bredde,” svarede han.
7Så kom der en anden engel til syne, og englen ved min side gik ham i møde. 8Den anden engel sagde: „Gå hen og sig til den unge mand dér, at der en dag vil bo så mange mennesker og dyr i Jerusalem, at de ikke kan være indenfor byens mure, men må slå sig ned i området udenfor. 9Da vil Herren selv være som en mur af ild omkring hele området, og han vil bo midt iblandt dem med sin herlighed.
Et kald til at vende hjem og et løfte om Guds indgreb
10-11‚Hør efter!’ siger Herren. ‚Jeg spredte mit folk ud til alle fire verdenshjørner, men nu skal I komme hjem. Flygt fra landet mod nord,2,10-11 Landet mod nord er Babylonien, jf. Jer. 1,14; 6,22; 10,22. red jer selv, I som bor i Babylonien!’ ”
12Og englen fortsatte:2,12 Det er ikke klart, om det er englen eller Zakarias, der taler. „Den almægtige Gud vil vise sin herlighed og demonstrere sin magt over de folkeslag, som udplyndrede jer, for de, der rører jer, rører hans øjeæble.2,12 Det vil sige det mest sårbare sted, noget, der er dyrebart for en, jf. 5.Mos. 32,10; Sl. 17,8. 13Han vil slå hårdt ned på dem, og deres egne slaver skal gøre oprør imod dem. Når det sker, vil I forstå, at Herren, den Almægtige, har sendt mig.
14‚Glæd jer og syng af fryd, mit folk!’ siger Herren. ‚For jeg kommer og bosætter mig midt iblandt jer! 15Til den tid vil mange mennesker fra andre folkeslag slutte sig til mig og blive en del af mit folk, og jeg vil bosætte mig midt iblandt jer!’ Da vil I forstå, at Herren den Almægtige har sendt mig. 16Herren vil igen udvælge Juda til at være sit hellige land og Jerusalem til at være sin hellige by.
17Vær stille for Herren, alle mennesker, for han har rejst sig fra sin himmelske trone for at udføre disse ting.”
