Nombres 5 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Nombres 5:1-31

Lois rituelles diverses

Les personnes en état d’impureté

1L’Eternel parla à Moïse et dit : 2Ordonne aux Israélites de renvoyer du camp tous ceux qui ont une maladie de peau à caractère évolutif ou une gonorrhée, ainsi que tous ceux qui se sont rendus rituellement impurs par le contact d’un cadavre. 3Vous renverrez les hommes comme les femmes et vous les reléguerez à l’extérieur du camp pour qu’ils ne rendent pas impur leur camp au milieu duquel j’habite5.3 Voir Lv 13.46..

4Les Israélites obéirent, et renvoyèrent ces gens à l’extérieur du camp, comme l’Eternel l’avait ordonné à Moïse.

La réparation pour une faute commise envers un tiers

5L’Eternel parla à Moïse en ces termes5.5 Pour les v. 5-8, voir Lv 5.20-26. : 6Dis aux Israélites : Si un homme ou une femme cause du tort à quelqu’un d’autre, il se rend infidèle à l’égard de l’Eternel et doit être tenu pour coupable. 7Il avouera le péché qu’il a commis et restituera à la personne à qui il a causé du tort ce dont il l’a lésé en y ajoutant un cinquième de sa valeur. 8Si la personne lésée est décédée et n’a pas d’héritier pour recevoir réparation, tout ceci sera donné à l’Eternel, c’est-à-dire au prêtre, en plus du bélier expiatoire par lequel le prêtre accomplira le rite d’expiation pour le coupable. 9Tout don spécial prélevé sur les choses saintes que les Israélites présenteront au prêtre, appartiendra à celui-ci. 10Chaque prêtre pourra disposer des choses saintes qu’on lui donnera : elles lui appartiennent5.10 Autre traduction : les choses saintes de chacun sont à lui, mais ce qu’on donne au prêtre appartient au prêtre..

La femme soupçonnée d’infidélité

11L’Eternel parla à Moïse en ces termes : 12Dis aux Israélites : Voici ce que vous ferez si une femme trompe son mari et lui est infidèle ; 13si un autre homme a couché avec elle sans que son mari en ait la certitude parce que cela s’est fait en cachette, et qu’il n’y a aucun témoin pour déposer contre elle et sans qu’elle ait été surprise en flagrant délit. 14Lorsque la jalousie s’emparera de son mari et qu’il soupçonne sa femme – qu’elle se soit effectivement rendue impure ou non – 15il la fera comparaître devant le prêtre et présentera pour elle trois kilogrammes de farine d’orge en offrande ; il n’y versera pas d’huile, et n’y mettra pas d’encens, car c’est une offrande de jalousie, une offrande qui rappelle le souvenir d’une faute. 16Le prêtre fera approcher la femme et elle se tiendra devant l’Eternel. 17Il puisera de l’eau consacrée dans un vase de terre cuite, puis il prendra de la poussière sur l’enceinte du tabernacle pour la mettre dans l’eau. 18Il placera la femme debout devant l’Eternel, lui dénouera la chevelure5.18 En signe d’humiliation (cf. les gestes de deuil, Lv 10.6). et lui remettra entre les mains l’offrande rappelant la faute, c’est-à-dire l’offrande de jalousie, mais lui-même gardera en main l’eau amère5.18 L’eau consacrée additionnée de poussière et servant à découvrir le coupable. qui porte la malédiction. 19Ensuite, il fera prêter serment à la femme en lui disant : « Si un autre homme n’a pas couché avec toi et que tu ne t’es pas rendue impure en trompant ton mari depuis que tu es mariée, alors que cette eau amère qui porte la malédiction ne te fasse encourir aucun châtiment ! 20Mais si, au contraire, étant mariée, tu as trompé ton mari et si tu t’es rendue impure en partageant la couche d’un autre homme », 21tu jures de prendre sur toi les imprécations suivantes : « Que l’Eternel te livre à la malédiction et à l’exécration au milieu de ton peuple ! Qu’il fasse dépérir tes cuisses5.21 Certains traduisent : te rende stérile. et enfler ton ventre, 22que ces eaux de malédiction pénétrant en toi produisent cet effet ! » La femme répondra : « Oui, qu’il en soit ainsi ! »

23Le prêtre mettra ces imprécations par écrit et les dissoudra dans l’eau amère. 24Puis il fera boire cette eau amère et porteuse de malédiction à la femme et l’eau pénétrera en elle. 25Le prêtre prendra des mains de la femme l’offrande de jalousie avec laquelle il fera le geste de présentation devant l’Eternel, et l’apportera à l’autel ; 26il en prendra une pleine poignée comme mémorial, et la fera brûler sur l’autel ; après cela, il fera boire l’eau à la femme. 27Si elle s’est effectivement rendue impure en étant infidèle à son mari, il arrivera que l’eau porteuse de malédiction pénétrera en elle pour y produire l’amertume : son ventre enflera et sa cuisse dépérira5.27 Certains traduisent : elle deviendra stérile., et cette femme sera maudite au milieu de son peuple. 28Mais si la femme ne s’est pas rendue impure, si elle est vraiment pure, elle n’éprouvera aucun mal et pourra encore avoir des enfants.

29Telle est la loi concernant la jalousie quand une femme mariée trompe son mari et se rend impure, 30ou quand la jalousie s’empare d’un homme et qu’il soupçonne sa femme d’infidélité : il la fera comparaître devant l’Eternel, et le prêtre lui appliquera intégralement cette loi. 31Le mari sera alors tenu pour innocent de la faute et c’est la femme qui en portera la responsabilité.

Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 5:1-31

Lejren skal være hellig

1Herren sagde til Moses: 2„Giv Israels folk ordre til at sende alle, der lider af smittefarlige hudsygdomme, ud af lejren. Desuden skal alle, der har udflåd eller har været i berøring med lig, udelukkes fra at opholde sig i lejren, for den slags personer er urene. 3Denne ordning gælder for både mænd og kvinder. I skal udelukke disse mennesker, så de ikke besmitter lejren, hvor jeg har taget bolig.” 4Israelitterne gjorde straks, som Herren havde befalet Moses: alle de urene blev sendt uden for lejren.

Erstatningspligt og offergaver

5Da sagde Herren til Moses: 6„Sig til Israels folk, at hvis en mand eller en kvinde svigter mig ved at begå en synd og dermed pådrager sig skyld, 7skal de bekende den synd, de har begået. Hvis synden drejer sig om materielle værdier, skal den forurettede have erstatning med et tillæg på 20 procent. 8Men hvis den forurettede er død, og der ikke er nogen slægtning til at modtage erstatning, skal betalingen tilfalde præsten sammen med den vædder, som bringes til soning for synden. 9-10Ligeledes tilfalder alle særlige offergaver præsten.”

Kvinder, der mistænkes for utroskab

11Herren sagde til Moses: 12-14„Sig til Israels folk, at hvis en mand har mistanke om, at hans kone har været ham utro, så han er jaloux, men der ikke findes vidner eller klare beviser, 15skal manden føre sin kone til præsten, og han skal medbringe et offer på et kilo rent bygmel, men ingen olivenolie eller røgelse. Det skal være et jalousioffer—dvs. mandens anmodning til Herren om, at sandheden må komme frem i lyset. 16Derpå skal præsten fremstille den mistænkte kvinde for Herren, 17mens han hælder indviet vand i en lerskål og rører lidt støv fra boligens gulv i vandet. 18Så skal han tage hendes hovedbeklædning væk og lægge jalousiofferet i hendes hænder, for at det kan blive afgjort, om der er baggrund for mandens mistanke. Imens skal præsten stille sig foran hende med krukken, der indeholder den bitre forbandelses vand. 19Da skal han sige til hende: ‚Hvis du ikke har haft seksuel omgang med andre end din mand, skal du fritages for den forbandelse, der ligger i dette vand. 20Men hvis du har vendt dig fra din mand og gjort dig selv uren ved en anden mand, 21-22vil Herren forbande dig midt iblandt dit folk, og vandet vil få din livmoder til at svulme op, og du vil ikke kunne få børn.’ Da skal kvinden svare: ‚Lad denne forbandelse ramme mig, hvis jeg er skyldig.’ 23Præsten skal skrive forbandelsen på et stykke læder, hvorefter han skal vaske den skrevne forbandelse af i det bitre vand, 24så når hun drikker vandet, vil hun samtidig drikke sig en forbandelse til. 25Præsten skal nu tage jalousiofferet ud af hendes hænder, svinge det for Herrens ansigt og bringe det hen til alteret. 26Så skal han tage en håndfuld af dette offer og hælde det på alterets ild som et røgoffer, hvorefter kvinden skal drikke vandet. 27Hvis hun virkelig har gjort sig selv uren og har været sin mand utro, skal forbandelsesvandet blive bittert i hende, så hendes livmoder svulmer op, og hun ikke længere kan få børn—og man skal bruge hendes navn som en forbandelse. 28Men hvis hun er uskyldig og ikke har været manden utro, vil der ikke ske hende noget—og hun vil fortsat være i stand til at få børn.

29-30Det er de forskrifter, der skal følges, når en mand mistænker sin kone for utroskab—og ved at følge dem vil det blive afgjort, hvem der har ret. Manden skal føre sin kone frem for Herren, og præsten skal handle efter ovennævnte forskrifter. 31Men hvis forbandelsen rammer hende, er manden uden skyld—for kvinden har fået den straf, hun har fortjent.”