Jérémie 1 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Jérémie 1:1-19

1Ce livre contient les paroles de Jérémie, fils de Hilqiya, l’un des prêtres, qui habitait à Anatoth1.1 Anatoth: ville attribuée aux prêtres et aux lévites (Jos 21.18) dans le territoire de Benjamin, à environ 5 kilomètres au nord-est de Jérusalem. Salomon destitua le grand-prêtre Abiatar (1 R 2.26) et le bannit à Anatoth. Depuis lors, les prêtres descendants d’Abiatar (dont Jérémie) n’eurent plus le droit d’accomplir leurs fonctions dans le Temple., dans le territoire de Benjamin.

2L’Eternel lui a parlé la treizième année du règne de Josias1.2 Josias a régné en Juda de 640 à 609 av. J.-C. (voir 2 R 22.1 à 23.30 ; 2 Ch 34 à 35). Cette parole de l’Eternel date donc de 628​627., fils d’Amôn et roi de Juda, 3et sous le règne de Yehoyaqim, fils de Josias, roi de Juda, et jusqu’à la fin de la onzième année du règne de Sédécias, fils de Josias, roi de Juda, jusqu’à la déportation des habitants de Jérusalem au cinquième mois1.3 Sur Yehoyaqim (609 à 598 av. J.-C.) et Sédécias (597 à 587 av. J.-C.), voir 2 R 23.36 à 25.21 ; 2 Ch 36. La déportation des habitants de Jérusalem a eu lieu en 587..

L’appel de Jérémie

4L’Eternel m’adressa la parole en ces termes :

5Avant de t’avoir formé dans le sein de ta mère, je t’ai choisi ; et avant ta naissance, je t’ai consacré : je t’ai destiné à être prophète pour les peuples.

6Je répondis : Hélas, Seigneur Eternel, je ne sais pas m’exprimer, car je suis un adolescent.

7Mais l’Eternel me répondit :

Ne dis pas : « Je suis un adolescent » ; tu iras trouver tous ceux auprès de qui je t’enverrai, et tu leur diras tout ce que je t’ordonnerai. 8N’aie pas peur de ces gens, car je suis avec toi pour te délivrer, l’Eternel le déclare.

9Alors l’Eternel tendit la main et me toucha la bouche, et il me dit : Tu vois : je mets mes paroles dans ta bouche. 10Sache que je te confie aujourd’hui une mission envers les peuples et les royaumes : celle d’arracher et de renverser, de ruiner et de détruire, de construire et de planter1.10 Voir 2 Co 10.8 ; 13.10..

L’arbre-veilleur et le chaudron

11L’Eternel m’adressa encore la parole en ces termes : Que vois-tu, Jérémie ?

Je répondis : Je vois une branche d’amandier.

12– Tu as bien vu, me dit l’Eternel. Eh bien, je veille1.12 En hébreu, le verbe traduit par veiller fait assonance avec le nom de l’amandier. sur ma parole pour accomplir ce que j’ai dit.

13Puis l’Eternel m’adressa une seconde fois la parole : Que vois-tu encore ?

Et je répondis : Je vois un chaudron en train de bouillir et qui se trouve au nord.

14Et l’Eternel me dit :

C’est, en effet, du nord1.14 Voir 6.22 ; 8.16 ; 10.22 ; etc. ╵que le malheur viendra

se déverser ╵sur tous les habitants de ce pays.

15Car je vais appeler ╵tous les peuples des royaumes du Nord,

l’Eternel le déclare.

Ils viendront, et chacun ╵installera son trône

devant les portes de Jérusalem,

face à tous ses remparts,

et à tous ceux ╵des villes de Juda.

16Et je rendrai mon jugement ╵contre les habitants de ce pays

pour tout le mal qu’ils ont commis ;

parce qu’ils m’ont abandonné,

qu’ils offrent de l’encens ╵à d’autres dieux,

et se prosternent ╵devant les dieux ╵qu’ils se sont fabriqués.

17Toi donc, tu mettras ta ceinture1.17 Pour ne pas s’embarrasser dans les plis du vêtement et se préparer à la tâche.

et tu te lèveras, ╵tu leur diras

tout ce que je t’ordonnerai.

Ne te laisse pas terrifier par eux,

sinon c’est moi qui, devant eux, ╵m’en vais te terrifier.

18Et moi dès aujourd’hui, ╵je fais de toi ╵comme une ville fortifiée,

comme un pilier de fer ╵et un rempart de bronze ╵face à tout le pays :

face aux rois de Juda, ╵à ses ministres,

à ses prêtres et à son peuple.

19Ils te feront la guerre,

mais ils ne l’emporteront pas sur toi,

car je suis avec toi, ╵l’Eternel le déclare, ╵je te délivrerai.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 1:1-19

Gud kalder Jeremias til profet

1Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for mig. Jeg hedder Jeremias, er præst og søn af Hilkija, og jeg kommer fra Anatot i Benjamins land. 2Herren begyndte at tale til mig i kong Josias1,2 Teksten har Josias, søn af Amon. af Judas 13. regeringsår, 3og budskaberne fortsatte med at komme, mens Josias’ søn, Jojakim, var konge, helt frem til den femte måned i Zidkijas 11. regeringsår, da Jerusalem blev indtaget og indbyggerne ført i eksil.1,3 Både Jojakim og Zidkija var sønner af Josias. Se 2.Kong. 22–25. Jerusalem faldt i året 586 f.Kr.

4Herren sagde til mig: 5„Længe før jeg dannede dig i din mors liv, havde jeg planer for dig. Før du blev født, udvalgte jeg dig til at være profet for folkeslagene.”

6„Åh, almægtige Gud!” svarede jeg. „Jeg er alt for ung. Jeg har slet ikke autoritet til at kunne tale som profet.”

7„Du skal ikke undskylde dig med, at du er for ung,” svarede Herren. „Du skal bare gå, hvor jeg sender dig, og sige alt, hvad jeg befaler dig. 8Du skal ikke være bange for, hvordan folk vil reagere, for jeg går med dig og beskytter dig.”

9Så rakte Herren hånden ud og rørte ved min mund. „Jeg vil lægge mine ord i din mund,” sagde han. 10„Jeg giver dig hermed autoritet over folkeslag og kongeriger. Noget skal rykkes op med rode, mens andet skal plantes på ny. Noget skal rives ned til grunden, mens andet skal genopbygges.”

To syner, som bekræfter kaldet

11Derefter sagde Herren til mig: „Jeremias! Hvad ser du?”

„Jeg ser en gren fra et mandeltræ,” svarede jeg.

12„Det er rigtigt,” svarede Herren. „For jeg våger1,12 Et ordspil: Mandelgren hedder shaked på hebraisk, at våge hedder shoked. over mit ord for at opfylde det.”

13Lidt efter spurgte Herren: „Hvad ser du nu?”

„Jeg ser en gryde med kogende vand mod nord, og den er ved at vælte hen imod os,” svarede jeg.

14„Rigtigt,” svarede Gud. „For ulykken vil komme nordfra og strømme ud over alle landets indbyggere. 15Jeg tilkalder alle nordens konger med deres hære, så de kommer og belejrer Jerusalem og alle Judas byer. 16På den måde vil jeg dømme og straffe mit folk, fordi de har forladt mig og vendt sig til andre folks guder. Nu tilbeder de afgudsbilleder, som de selv har lavet. 17Gør dig parat til at stå frem og fortælle dem alt, hvad jeg befaler dig. Vær ikke bange for at konfrontere dem, ellers skal jeg give dig noget at være bange for. 18-19Jeg vil gøre dig hård over for deres kritik. Jeg gør dig stærk som en befæstet by, der er umulig at indtage, urokkelig som en jernsøjle, massiv som en mur af bronze. Hele folket med kongerne, embedsmændene og præsterne i spidsen vil være imod dig, men de vil ikke kunne vinde over dig, for jeg går med dig og beskytter dig.”