Deutéronome 28 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Deutéronome 28:1-69

Les sanctions

Les bénédictions

1Si vous écoutez attentivement la parole de l’Eternel votre Dieu et si vous obéissez à tous les commandements que je vous donne aujourd’hui, si vous les appliquez, alors l’Eternel votre Dieu vous donnera une place prépondérante au-dessus de tous les autres peuples de la terre28.1 Pour les v. 1-14, voir 11.13-17.. 2Si vous obéissez à l’Eternel votre Dieu, voici toutes les bénédictions dont Dieu vous comblera.

3Vous jouirez de ces bénédictions à la ville comme aux champs. 4Il vous bénira en vous donnant de nombreux enfants et d’abondantes récoltes, en multipliant le nombre de vos bœufs, de vos moutons et de vos chèvres. 5Il vous bénira en remplissant votre corbeille et votre pétrin. 6Il vous bénira lors de vos allées et venues, au départ comme à l’arrivée.

7L’Eternel mettra en déroute les ennemis qui vous attaqueront ; s’ils marchent contre vous par un seul chemin, ils s’enfuiront en débandade en tous sens. 8L’Eternel vous bénira en remplissant vos greniers et en faisant réussir tout ce que vous entreprendrez. Oui, l’Eternel votre Dieu vous bénira dans le pays qu’il vous donnera.

9Si vous obéissez aux commandements de l’Eternel votre Dieu et si vous suivez les chemins qu’il vous a prescrits, il fera de vous un peuple saint pour lui, comme il l’a promis par serment. 10Tous les peuples de la terre verront alors que l’Eternel est invoqué en votre faveur et ils vous craindront. 11L’Eternel vous comblera de biens dans le pays qu’il a promis par serment à vos ancêtres de vous donner, il vous accordera de nombreux enfants, multipliera vos troupeaux et vous donnera des récoltes abondantes. 12L’Eternel ouvrira pour vous son bon trésor céleste pour donner en temps voulu la pluie nécessaire aux terres et pour bénir tout travail que vous accomplirez. Vous prêterez à de nombreux peuples et vous n’aurez vous-mêmes pas besoin d’emprunter. 13L’Eternel vous fera tenir le premier rang parmi les peuples, jamais le dernier. Vous occuperez toujours la position la plus haute, et non une position inférieure, à condition que vous écoutiez les commandements de l’Eternel votre Dieu, que je vous prescris aujourd’hui, pour y obéir et les appliquer, 14sans vous écarter ni dans un sens ni dans l’autre de tout ce que je vous ordonne aujourd’hui, pour vous attacher à d’autres dieux et leur rendre un culte.

Les malédictions

15Par contre, si vous n’obéissez pas à l’Eternel votre Dieu, si vous ne veillez pas à appliquer tous ses commandements et ses lois que je vous transmets moi-même aujourd’hui, voici quelles malédictions fondront sur vous :

16Vous serez maudits à la ville comme aux champs. 17La malédiction reposera sur votre corbeille à fruits et sur votre pétrin. 18Dieu maudira vos enfants et vos récoltes, et les portées de vos troupeaux de gros et de petit bétail. 19Maudits serez-vous dans vos allées et venues, au départ comme à l’arrivée.

20L’Eternel déchaînera contre vous la misère, le désordre et la ruine dans tout ce que vous entreprendrez et que vous exécuterez, jusqu’à ce que vous soyez complètement détruits, et vous ne tarderez pas à disparaître, parce que vous m’aurez abandonné et que vous aurez commis de mauvaises actions.

21L’Eternel vous enverra une épidémie de peste qui finira par vous éliminer du pays dans lequel vous allez entrer pour en prendre possession. 22Il vous frappera de maladies qui vous feront dépérir : des fièvres et des inflammations de toute nature. Il frappera aussi vos champs par la sécheresse28.22 D’après la Vulgate. Texte hébreu traditionnel : par la guerre., la rouille et le charbon. Tous ces fléaux vous poursuivront jusqu’à ce que vous disparaissiez. 23Le ciel au-dessus de vos têtes sera aussi dur que du bronze, et la terre sous vos pieds sera comme du fer. 24Au lieu de pluie, l’Eternel enverra sur votre pays de la poussière et du sable qui tomberont du ciel sur vous jusqu’à ce que vous soyez exterminés28.24 Les vents entraînent la poussière et le sable d’un pays vers un autre et recouvrent ce dernier d’une couche qui peut lui ôter sa fertilité.. 25Il vous mettra en déroute devant vos ennemis ; si vous marchez contre eux par un seul chemin, vous fuirez devant eux en débandade en tous sens. En voyant ce qui vous arrivera, tous les royaumes de la terre seront terrifiés. 26Vos cadavres serviront de pâture aux rapaces et aux fauves que personne ne viendra déranger.

27L’Eternel vous affligera d’ulcères, comme les Egyptiens, d’hémorroïdes, de gale et de pustules incurables28.27 Voir Ex 9.8-12.. 28Il vous frappera de folie, d’aveuglement et d’égarement d’esprit, 29au point que vous tâtonnerez en plein jour comme des aveugles dans l’obscurité. Aucune de vos entreprises ne réussira ; tous les jours vous serez exploités et dépouillés sans personne pour vous délivrer.

30Si un homme se fiance, un autre homme épousera sa fiancée ; si quelqu’un bâtit une maison, il ne s’y installera pas ; s’il plante une vigne, il n’en recueillera pas les fruits. 31Vos bœufs seront abattus sous vos yeux, et vous n’en mangerez pas la viande. Vos ânes seront volés devant vous et ne vous seront jamais restitués ; vos moutons et vos chèvres tomberont entre les mains de vos ennemis et personne ne viendra à votre secours. 32Vos fils et vos filles seront livrés à un peuple étranger ; vos yeux s’épuiseront à force de guetter leur retour, jour après jour, mais vous n’y pourrez rien. 33Un peuple que vous ne connaissez pas mangera les produits de votre terre et tout le produit de votre travail ; vous serez continuellement exploités et maltraités. 34A force de voir ce qui se présentera sous vos yeux, vous en perdrez la raison.

35L’Eternel vous frappera d’ulcères malins incurables aux genoux et aux cuisses qui vous gagneront tout le corps, de la plante des pieds au sommet de la tête28.35 Voir Ex 9.11..

36L’Eternel vous exilera – avec le roi que vous aurez établi sur vous – chez un peuple que ni vous, ni vos ancêtres n’auront connu ; et là, vous serez asservis à d’autres dieux qui ne sont que du bois et de la pierre28.36 Voir Dt 4.27-28 ; 2 R 17.4-6 ; 25.11.. 37Tous les peuples chez lesquels l’Eternel vous aura menés seront abasourdis de votre sort, vous serez le sujet de leurs moqueries et ils vous tourneront en dérision.

38Vous sèmerez beaucoup de grains dans vos champs, mais vous ferez de maigres récoltes, car les sauterelles auront tout dévasté. 39Vous planterez des vignes et vous y travaillerez, mais vous n’en boirez pas le vin, et vous n’aurez rien à y récolter, car les chenilles auront tout dévoré. 40Vous posséderez des oliviers sur tout votre territoire, mais vous n’en récolterez même pas assez d’huile pour enduire votre corps, car vos olives seront tombées avant d’être mûres. 41Vous donnerez naissance à des fils et des filles, mais vous ne les garderez pas avec vous, car ils s’en iront en captivité. 42Les criquets dévasteront tous vos arbres et mangeront les produits de vos terres.

43Les immigrés qui vivront parmi vous parviendront de plus en plus à une position au-dessus de la vôtre, tandis que vous déclinerez de plus en plus. 44Ce sont eux qui vous prêteront, alors que vous, vous n’aurez plus rien à leur prêter ; ils seront au premier rang, et vous au dernier.

45Toutes ces malédictions fondront sur vous, vous poursuivront et vous atteindront, jusqu’à ce que vous soyez exterminés, parce que vous n’aurez pas obéi à l’Eternel votre Dieu, en observant les commandements et les lois qu’il vous a donnés. 46Ils seront pour vous et vos descendants un signe d’avertissement à jamais.

47Si vous ne servez pas l’Eternel votre Dieu avec la joie et le bonheur au cœur au sein de l’abondance en toutes choses, 48vous serez asservis aux ennemis que l’Eternel enverra contre vous. Vous aurez faim et soif, vous manquerez de vêtements et vous serez privés de tout. L’Eternel placera un joug de fer sur vos épaules jusqu’à ce qu’il vous ait détruits. 49Il lancera contre vous, depuis les confins du monde, un peuple lointain dont vous ne comprendrez pas la langue, il fondra sur vous comme un aigle sur sa proie. 50Ce sera un peuple d’hommes au visage dur, sans respect pour le vieillard ni pitié pour les enfants. 51Ils dévoreront votre bétail et les produits de votre sol jusqu’à ce que vous soyez exterminés. Vous mourrez de faim, car ils ne vous laisseront ni blé, ni vin, ni huile, ni veaux, ni agneaux, ni chevreaux jusqu’à ce qu’ils vous aient fait périr.

52Ils assiégeront vos villes jusqu’à ce que s’écroulent dans tout votre territoire les hautes murailles fortifiées dans lesquelles vous aurez mis votre confiance. Ils assiégeront toutes les villes du pays que l’Eternel votre Dieu vous donne. 53Pendant le siège, vos ennemis vous réduiront à une telle détresse que vous en viendrez à manger vos propres enfants ; oui, vous dévorerez la chair des fils et des filles que l’Eternel votre Dieu vous aura donnés28.53 Voir 2 R 6.24-29 ; 18.27 ; Jr 19.9 ; Lm 2.20.. 54L’homme le plus délicat et le plus raffiné parmi vous regardera avec malveillance son frère, sa femme qu’il aura serrée contre son cœur et les enfants qui lui resteront encore 55de peur d’avoir à partager avec eux la chair de ses enfants, seule nourriture dont il disposera encore, dans la détresse à laquelle vos ennemis vous auront réduits en assiégeant toutes vos villes. 56La femme la plus délicate et la plus raffinée parmi vous, celle qui était si délicate et si raffinée qu’elle ne se risquait même pas à poser la plante du pied sur le sol, regardera avec malveillance le mari qu’elle a serré contre son cœur, son fils et sa fille, 57car elle voudra manger toute seule, en cachette, le bébé qu’elle vient de mettre au monde, et son placenta dont elle sera juste délivrée, à cause de la détresse à laquelle vous auront réduits vos ennemis en assiégeant toutes vos villes28.57 Voir 2 R 6.28-29 ; Lm 4.10..

58Si vous ne veillez pas avec soin à appliquer toutes les paroles de cette Loi consignées dans ce livre, pour craindre celui qui est glorieux et redoutable, c’est-à-dire l’Eternel votre Dieu, 59alors l’Eternel interviendra de façon prodigieuse pour vous frapper, vous et vos descendants, de plaies intenses et tenaces, il vous infligera des maladies graves et persistantes. 60Il déchaînera contre vous toutes ces plaies d’Egypte que vous avez redoutées, et elles s’attacheront à vous28.60 Celles que les Egyptiens eurent à subir : voir 7.15 ; Ex 9.1-12 ; 15.26.. 61De plus, il vous enverra toutes sortes de maladies et de fléaux qui ne sont pas mentionnés dans ce livre de la Loi, jusqu’à ce que vous soyez exterminés. 62Après avoir été aussi nombreux que les étoiles du ciel, vous ne serez plus qu’une poignée d’hommes, parce que vous n’aurez pas obéi à l’Eternel votre Dieu. 63Il arrivera donc qu’autant l’Eternel s’était plu à vous combler et à vous multiplier, autant il prendra plaisir à vous faire périr et disparaître. Ainsi vous serez arrachés du pays où vous allez entrer pour en prendre possession, 64et l’Eternel vous dispersera parmi tous les peuples d’un bout de la terre à l’autre. Là, vous serez asservis à d’autres dieux que ni vous, ni vos ancêtres n’aurez connus, des dieux de bois et de pierre. 65Même au milieu de ces peuples étrangers, vous ne trouverez ni tranquillité ni lieu où vous installer pour mener une existence paisible. L’Eternel vous donnera là un cœur inquiet et des yeux éteints, le découragement vous rongera, 66votre avenir sera très incertain, vous connaîtrez nuit et jour la peur, vous n’aurez aucune assurance pour votre vie. 67La terreur envahira votre cœur à cause de tout ce que vous aurez constamment sous les yeux, de sorte que le matin vous direz : « Si seulement c’était le soir ! » Et le soir : « Quand donc viendra le matin ? » 68L’Eternel vous fera reprendre le chemin de l’Egypte sur des bateaux, alors qu’il vous avait dit28.68 Autre traduction : que je vous avais dit. que vous ne la reverriez plus jamais. Là, vous vous offrirez vous-mêmes comme esclaves à vos ennemis, mais personne ne voudra vous acheter.

La vie sous l’alliance

Introduction

69Voici les paroles de l’alliance que l’Eternel ordonna à Moïse de conclure avec les Israélites dans le pays de Moab, en plus de l’alliance qu’il avait conclue avec eux au mont Horeb28.69 Voir Ex 24.3-8..

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 28:1-69

Velsignelsen ved lydighed

1-2Moses fortsatte: „Men hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil han gøre jer større og mægtigere end noget andet folk på jorden, og følgende velsignelser vil følge jer:

3Herren vil velsigne jeres byer og marker.

4Herren vil velsigne jer med mange børn, en stor høst og med meget afkom fra både hornkvæg og småkvæg.

5Herren vil velsigne jer med korn i overflod og fyldte dejtrug.

6Herren vil velsigne jer ude og inde, overalt hvor I går.

7Når fjenderne angriber, vil Herren slå dem på flugt. De angriber i samlet flok, men flygter i alle retninger.

8Herren vil velsigne jer i jeres arbejde og fylde jeres lader med korn. Han vil velsigne jer i det land, han giver jer.

9Hvis I adlyder Herren, jeres Gud, og gør, hvad han har befalet, vil han gøre jer til sit hellige folk, sådan som han har lovet. 10Da skal alle jordens folk få at se, at I er Herrens udvalgte folk, og de vil betragte jer med ærefrygt.

11Herren vil velsigne jer på alle måder i landet, som han lovede jeres forfædre, med mange børn, med rekordhøst og meget kvæg. 12Han vil åbne for himlens sluser, så landet får regn i rette tid. Han vil velsigne jer i alt, hvad I tager jer for, så I kan låne ud til andre og ikke selv har brug for at låne af nogen. 13Hvis I blot vil høre og adlyde de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil Herren give jer fremgang og gøre jer til hoved i stedet for hale. 14Men betingelsen er, at I aldrig vender jer fra de love, jeg pålægger jer i dag, og dyrker andre guder.

Forbandelsen ved ulydighed

15Men hvis I ikke vil lytte til Herren, jeres Gud, og adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, vil følgende forbandelser ramme jer:

16Herren vil forbande jeres byer og marker.

17Herren vil forbande jeres kornmarker og jeres dejtrug.

18Herren vil forbande jer med barnløshed, med dårlig høst og mangel på afkom fra jeres hornkvæg og småkvæg.

19Herren vil forbande jer ude og inde, overalt hvor I går.

20Hvis I handler ondt og forkaster Herren, vil han sende sin dom over jer i form af ulykke og forvirring, så I oplever problemer i alt, hvad I tager jer for. Det vil gå ned ad bakke for jer, indtil undergangen kommer over jer. 21Herren vil sende sygdomsepidemier iblandt jer, indtil I bukker under i det land, I skal over og tage i besiddelse. 22Herren vil ramme jer med smitsomme sygdomme, med feber og betændelse, med brændende hede og svidende tørke, med skimmel og meldug. De her forbandelser vil følge jer livet igennem. 23Solen vil brænde fra en skyfri himmel, så jorden under jer bliver hård som jern. 24I stedet for regn sender Herren sandstorme fra himlen, indtil landet ligger øde, og I er tilintetgjort.

25Herren vil give jeres fjender sejr over jer. I går i kamp i samlet flok, men må flygte i alle retninger. Nationerne omkring jer vil ynkes, når de hører om jeres sørgelige skæbne. 26Jeres lig vil blive føde for grådige gribbe og vilde dyr, og ingen vil jage dem bort.

27Herren vil ramme jer med de plager, han sendte over egypterne, med bylder og sår, med udslæt og kløe, som ikke kan helbredes af nogen kur. 28Han rammer jer med sindssyge, blindhed og febervildelse, 29så I ved højlys dag må famle jer frem. Intet vil lykkes for jer. I vil blive overfaldet og undertrykt dagen lang uden håb om hjælp.

30En forlovet mand må se sin kæreste blive voldtaget. Én bygger sig et hus, men kommer aldrig til at bo i det. Én planter sig en vingård, men får aldrig plukket dens druer. 31Jeres køer vil blive slagtet for øjnene af jer, uden at I får del i kødet. Jeres æsler vil blive drevet bort for aldrig at vende tilbage igen. Jeres får og geder vil blive fjernet af jeres fjender, mens I ser hjælpeløst til. 32Jeres sønner og døtre vil blive pågrebet for øjnene af jer og ført bort som slaver. Jeres hjerte vil blive knust af sorg og længsel efter dem, men I kan intet stille op. 33Et fremmed folk, I ikke kender, vil spise de afgrøder, I har arbejdet så hårdt for at få. Dagen lang bliver I offer for vold og undertrykkelse, 34jeres lidelser øges, indtil I går amok. 35Herren vil ramme jeres ben med smertende, uhelbredelige sår, bylder vil dække jer fra top til tå.

36Herren vil tage jer og den konge, I har indsat over jer, og føre jer i landflygtighed blandt et folk, hverken I eller jeres forfædre før har kendt. Dér vil I komme til at dyrke fremmede guder af træ og sten. 37De folk, I kommer til at bo iblandt, vil chokeres og ynkes over jeres grusomme skæbne. I bliver et spottende mundheld for de folkeslag, Herren spreder jer iblandt.

38I vil så meget korn, men kun høste en smule, for græshopper vil æde det meste. 39I vil plante vingårde og passe vinrankerne, men druerne vil blive ædt af orm, så der intet bliver at lave vin af. 40I vil plante olivenlunde, men frugterne falder af før tiden, så der intet bliver at lave olie af. 41I vil få sønner og døtre, men de vil blive bortført som slaver. 42Insekter vil hærge landet, så jeres træer og afgrøder går til grunde. 43De fremmede iblandt jer vil sidde højt på strå, mens I selv synker ned i skidtet. 44De vil låne ud til jer, uden at I kan give noget tilbage. De vil blive hoved, og I vil blive hale.

45-46Alle de her plager vil ramme jer og forfølge jer, indtil I er udryddet. Det skal være en stadig advarsel for jer og jeres efterkommere, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, og gøre, som han har befalet. 47Det sker, hvis et liv i overflod får jer til at holde op med at tjene Herren, jeres Gud, med glæde og lovsang i hjertet. 48Herren vil da udlevere jer til jeres fjender, så I kommer til at tjene dem som slaver. I vil miste alt og bære åg på nakken. I vil opleve mangel på mad og drikke og tøj, ja, alle de daglige fornødenheder.

49-50Herren vil kalde på et folk i det fjerne, et brutalt og hensynsløst folk, hvis sprog I ikke forstår. De vil angribe jer som ørnen, der slår ned på sit bytte, 51og ødelægge jeres ungkvæg og afgrøder, så der hverken er korn, vin, olivenolie, kalve, gedekid eller lam tilbage. 52De vil belejre jeres byer og vælte de høje mure, I har sat jeres lid til. 53Under den frygtelige belejring vil I være tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre. 54-55Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn. 56-57Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn.

58Hvis I nægter at adlyde de love, som er optegnet i denne bog, og derved undlader at vise ærefrygt for Herrens herlige og frygtindgydende navn, 59-60vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt. 61Ikke nok med det. Herren vil ramme jer med alskens plager og ulykker, med katastrofer, der ikke engang er nævnt i denne bog, indtil I er udryddet. 62Kun en rest vil blive tilbage, skønt I før var talrige som himlens stjerner. Det bliver konsekvensen, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, 63for i så fald er Herren lige så opsat på at straffe jer, som han var opsat på at velsigne jer med fremgang og tilvækst. Han viger ikke tilbage for at rykke jer op med rode fra det land, I nu skal over og tage i besiddelse. 64Han vil sprede jer blandt alle jordens folk. Dér vil I komme til at dyrke andre folkeslags guder af træ og sten, guder, som hverken I eller jeres forfædre før har kendt. 65I vil blive et rodløst og hvileløst folk. Herren vil slå jer med frygt, håbløshed og fortvivlelse. 66Både dag og nat vil I frygte for at blive slået ihjel. Jeres liv vil hænge i en tynd tråd. 67Om morgenen vil I ønske, det var aften, og om aftenen vil I ønske, det var morgen. Så frygtelig er den terror, der truer jer. 68Da vil Herren sende jer tilbage til Egypten på skibe, en rejse jeg lovede, I aldrig mere skulle gøre, og dér vil I prøve at sælge jer selv som slaver til jeres fjender, men ingen vil være interesseret i at købe jer.”

69Alle de her ord hører til den pagt, som Herren bad Moses slutte med israelitterne på Moabs sletter. Det er en tilføjelse til og fornyelse af pagten ved Horebs bjerg.