1Aussi, nous qui travaillons ensemble à cette tâche, nous vous invitons à ne pas laisser sans effet la grâce que vous avez reçue de Dieu. 2En effet, Dieu déclare dans l’Ecriture :
Au moment favorable,
j’ai répondu à ton appel,
et au jour du salut,
je suis venu à ton secours6.2 Es 49.8..
Or, c’est maintenant, le moment tout à fait favorable ; c’est aujourd’hui, le jour du salut.
3Pour que notre ministère soit sans reproche, nous évitons, en toute chose, de causer la chute de qui que ce soit. 4Et voici comment nous nous recommandons nous-mêmes en toutes choses comme serviteurs de Dieu : c’est en vivant avec une persévérance sans faille
dans les détresses, les privations, les angoisses,
5dans les coups, les prisons, les émeutes,
dans les fatigues, les veilles, les jeûnes,
6c’est par la pureté, par la connaissance,
par la patience, par la bonté,
par l’Esprit Saint, par l’amour sans feinte,
7par la Parole de vérité, par la puissance de Dieu,
c’est par les armes de la justice, offensives ou défensives,
8qu’on nous honore ou qu’on nous méprise,
que l’on dise de nous du mal ou du bien.
Et encore :
on nous prend pour des imposteurs, mais nous disons la vérité,
9on nous prend pour des inconnus, et pourtant on nous connaît bien,
on nous prend pour des mourants, et voici nous sommes toujours en vie,
on nous prend pour des condamnés, mais nous ne sommes pas exécutés,
10on nous croit affligés, et nous sommes toujours joyeux,
pauvres, et nous faisons beaucoup de riches,
dépourvus de tout, alors que tout nous appartient.
11Chers Corinthiens, nous venons de vous parler en toute franchise, nous vous avons largement ouvert notre cœur : 12vous n’y êtes pas à l’étroit, mais c’est vous qui faites preuve d’étroitesse dans vos sentiments. 13Laissez-moi vous parler comme à mes enfants bien-aimés : rendez-nous la pareille ! Ouvrez-nous, vous aussi, votre cœur !
La séparation d’avec le mal
14Ne vous mettez pas avec des incroyants sous un joug qui n’est pas celui du Seigneur. En effet, ce qui est juste peut-il s’unir à ce qui s’oppose à sa loi ? La lumière peut-elle être solidaire des ténèbres ? 15Christ peut-il s’accorder avec le diable ? Que peut avoir en commun le croyant avec l’incroyant ? 16Quel accord peut-il exister entre le temple de Dieu et les idoles ? Car nous sommes, nous, le temple du Dieu vivant. Dieu lui-même l’a dit :
J’habiterai et je marcherai au milieu d’eux.
Je serai leur Dieu, et ils seront mon peuple6.16 Lv 26.11-12 ; Ez 37.27..
17C’est pourquoi : ╵Sortez du milieu d’eux,
Séparez-vous d’eux, dit le Seigneur.
N’ayez pas de contact avec ce qui est impur6.17 Es 52.11.,
alors je vous accueillerai6.17 Ez 20.34, 41..
18Je serai pour vous un Père,
et vous serez pour moi des fils et des filles,
dit le Seigneur, le Tout-Puissant6.18 2 S 7.8, 14..
Se ikke skævt til os på grund af falske anklager
1Som Guds medarbejdere bønfalder vi jer om at holde fast ved Guds nåde, som I har modtaget. 2Han har jo sagt:
„I nådens time bønhørte jeg dig.
Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse.”6,2 Es. 49,8.
Hør efter! Nådens time er nu! Frelseren er her i dag.
3Vi vil på ingen måde vække anstød hos nogen eller være årsag til kritik af tjenesten for Gud. 4Nej, alt, hvad vi gør, skulle gerne vise, at det er Gud, vi tjener. Vi har været udholdende under lidelser og vanskeligheder af enhver art. 5Vi er blevet slået, har været i fængsel og er blevet angrebet af oprørske folkemasser. Vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange. 6Altid handler vi ud fra rene motiver, vi tænker, før vi taler, er tålmodige, viser venlighed, følger Helligåndens inspiration og viser kærlighed uden bagtanker. 7Vi forkynder sandheden og handler i Guds kraft. Vi kæmper med Guds ord som et sværd i højre hånd og med troens skjold i venstre.6,7 Mere ordret: „med retfærdighedens udrustning ved højre og venstre (side)”. Ved venstre side har man et åndeligt skjold til at standse Satans pile og ved højre side et åndeligt sværd til at parere fjendens udfald mod en. Se Ef. 6,13-18 og Matt. 4. 8Vi er blevet hædret, men også foragtet. Nogle taler godt om os, andre håner os. Nogle mener, vi vildleder folk, men vi taler sandt. 9Nogle ignorerer os, mens andre anerkender os. Vi har været døden nær, og dog lever vi endnu. Vi er blevet pryglet, men dog ikke slået ihjel. 10Vi har oplevet sorg, men hele tiden glæder vi os. Vi er fattige, men vi beriger alligevel mange. Vi ejer intet, og dog har vi alt.
11Kære venner i Korinth! Vi har talt frit fra leveren til jer, og I har en stor plads i vores hjerter. 12Vi ser ikke skævt til jer, men det er jer, der ser skævt til os. 13Vi elsker jer, som var I vores børn. Kan I ikke have den samme tillid og kærlighed til os, som vi har til jer?
Advarsel mod at gå på kompromis med synden
14Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? 15Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 16Er der plads til afguder i Guds tempel? I6,16 Enkelte håndskrifter siger „vi” i stedet for „I”. De to ord blev udtalt ens, men stavet forskelligt på græsk på det Ny Testamentes tid. er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det:
„Jeg vil bo hos dem
og vandre rundt iblandt dem.
Jeg vil være deres Gud,
og de skal være mit folk.”6,16 Jf. 3.Mos. 26,11-12 og Ez. 37,27.
17Derfor sagde han også:
„Gå væk fra dem.
Skil jer ud fra dem.
Rør ikke noget urent.”6,17 Jf. Es. 52,11.
Og den øverste Gud siger:
„Jeg vil tage imod jer
18og være som en Far for jer.
I skal være mine sønner og døtre.”6,18 Jf. 2.Sam. 7,14.
