Ang Pagwali ni Juan nga Tigbautismo
(Mar. 1:1-8; Luc. 3:1-18; Juan 1:19-28)
1Unya, miabot ang panahon nga si Juan nga tigbautismo miadto sa kamingawan sa Judea, ug nagsugod siya sa pagwali ngadto sa mga tawo. Miingon siya, 2“Paghinulsol kamo ug biyai ninyo ang inyong mga sala, kay ang paghari sa Dios haduol na!” 3Si Juan mao ang gihisgotan ni Propeta Isaias sa dihang miingon siya,
“May tigbalita nga nagasinggit sa kamingawan. Nagaingon siya,
‘Andama ninyo ang agianan alang sa Ginoo.
Tul-ira ang dalan nga iyang paga-agian.’ ”3:3 Tan-awa usab ang Isa. 40:3.
4Ang bisti ni Juan hinimo gikan sa balhibo sa kamelyo ug ang iyang bakos panit. Ang iyang pagkaon dulon ug dugos. 5Daghan gayod ang miadto kaniya nga mga tawo nga gikan sa Jerusalem, sa mga lungsod sa Judea ug sa mga lungsod nga duol sa Suba sa Jordan. 6Gisugid nila ang ilang mga sala ug gibautismohan sila ni Juan didto sa Suba sa Jordan.
7Nakita ni Juan nga daghang mga Pariseo ug mga Saduseo ang nangadto aron sa pagpabautismo. Miingon siya kanila, “Kamo nga mga kaliwat sa mga bitin! Kinsa ang nagaingon kaninyo nga makalingkawas kamo gikan sa silot sa Dios nga hapit na moabot? 8Kon tinuod nga naghinulsol na kamo sa inyong mga sala, pamatud-i ninyo kini pinaagi sa inyong mga binuhatan. 9Ayaw kamo pag-ingon nga dili kamo silotan tungod kay mga kaliwat kamo ni Abraham. Kay bisan gani kining mga bato mahimong himuon sa Dios nga mga anak ni Abraham. 10Timan-i ninyo kini: ang atsa andam na aron iputol sa punoan sa mga kahoy. Ang matag kahoy nga wala mamunga ug maayong bunga putlon ug ilabay sa kalayo.”
11“Ako nagabautismo kaninyo sa tubig sa pagpaila nga naghinulsol na kamo sa inyong mga sala, apan may moabot sunod kanako nga mas gamhanan pa kay kanako ug dili gani ako takos nga mahimong iyang sulugoon.3:11 dili gani ako takos nga mahimong iyang sulugoon: sa literal, dili gani ako takos nga mobitbit sa iyang sandalyas. Siya magbautismo kaninyo sa Espiritu Santo ug sa kalayo. 12Sama siya sa tawo nga nagapalid sa iyang giani aron ilain ang timgas gikan sa tahop. Ang timgas ibutang niya sa bodega, apan ang tahop sunogon niya sa kalayo nga dili gayod mapalong.”
Ang Pagbautismo kang Jesus
(Mar. 1:9-11; Luc. 3:21-22)
13Unya, migikan si Jesus sa Galilea ug miadto kang Juan didto sa Suba sa Jordan aron magpabautismo. 14Dili unta mobautismo si Juan kaniya, kay matod niya, “Nganong magpabautismo ka kanako? Ako man gani ang kinahanglan magpabautismo kanimo.” 15Apan miingon si Jesus kaniya, “Sige lang, tungod kay mao kini ang angay natong buhaton aron matuman ang pagbuot sa Dios.” Busa misugot si Juan ug gibautismohan niya si Jesus. 16Sa dihang nabautismohan na si Jesus, mikawas siya sa tubig. Unya naabli ang langit ug nakita ni Jesus ang Espiritu sa Dios nga mikunsad kaniya sama sa salampati. 17Ug may nadungog nga tingog gikan sa langit nga nagaingon, “Mao kini ang akong hinigugmang Anak. Nalipay gayod ako kaniya.”
Johannes Døber og hans budskab
Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28
1Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: 2„I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” 3Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør jer klar til hans komme!’ ”3,3 Citat fra Es. 40,3.
4Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. 5Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. 6Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.
7Men da han så, at mange farisæere og saddukæere3,7 Mens farisæerne var datidens konservative jøder, som satte den ydre fromhed over hjertets indstilling, var saddukæerne datidens liberale rationalister, der nægtede at tro på noget overnaturligt. De skriftlærde var datidens teologer, nogle var farisæere, andre saddukæere. „Skriften” henviser her og andre steder til det Gamle Testamente. også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? 8Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. 9Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’3,9 Udtrykket „barn af Abraham” er en hebraisk talemåde, som betyder, at man er ligesom Abraham. Abraham var kendt for sin tro og lydighed, men disse farisæere og saddukæere kender hverken til tro eller lydighed. Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! 10Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. 11Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med3,11 Eller: „i Helligånden”. Det græske ord, der her oversættes „med”, kan også oversættes „i”. Det samme gælder der, hvor ordet står i forbindelse med dåben i vand. Man kan vælge oversættelsen døbe med eller i vand. Helligåndens kraft3,11 Se noten til 1,18. „Ild” er i Bibelen dels symbol på renselse fra urenheder som her, dels symbol på den endelige straf over de ugudelige som i næste vers. og med ild. 12Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
Mark. 1,9-11; Luk. 3,21-22
13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”
15„Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”
Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.
16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”3,17 Kan muligvis også oversættes „Jeg glæder mig over ham.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
