1Kon ang usa ka tawo modumili sa pagsulti ngadto sa korte bahin sa mga butang nga iyang nakita o nahibaloan, may tulubagon siya. 2Kon may makahikap sa bisan unsa nga butang nga giisip nga hugaw, sama sa patayng lawas sa hugaw nga mga mananap,5:2 hugaw nga mga mananap: Ang buot ipasabot, mga mananap nga dili mahimo kan-on o ihalad sa Ginoo. Tan-awa ang kapitulo 11. makasala siya ug makapahugaw kini kaniya,5:2 makapahugaw kini kaniya: Ang buot ipasabot, dili siya takos nga motambong sa mga seremonya sa ilang relihiyon. bisan wala niya mahibaloi nga nakahikap siya. 3Kon nakahikap siya sa hugaw nga mga butang sa tawo5:3 hugaw nga mga butang sa tawo: Tan-awa ang kapitulo 12-15. nga wala niya mahibaloi, nga tungod niini nakapahimo kaniyang hugaw, nakasala siya sa higayon nga mahibaloan na niya kini.
4Kon manumpa ang usa ka tawo diha-diha sa walay paghunahuna kon maayo o daotan ang iyang gipanumpaang buhaton, nakasala siya kon maamgohan na niya ang iyang gihimo. 5Kon nahibaloan sa tawo nga nakasala siya sa bisan asa niini, kinahanglan nga isulti niya kini. 6Ug isip bayad sa sala nga iyang nahimo, maghalad siya sa Ginoo ug usa ka bayeng karnero o kanding isip halad sa paghinlo. Ang pari ang mohalad niini ug mahinloan siya gikan sa iyang sala.
7Apan kon dili siya makahimo paghalad ug karnero o kanding, maghalad na lang siya ug duha ka salampati o duha ka tukmo isip bayad sa iyang sala: ang usa halad sa paghinlo ug ang usa halad nga sinunog. 8Dad-on niya kini ngadto sa pari ug unahon paghalad sa pari ang halad sa paghinlo. Lubagon sa pari ang liog niini, apan dili niya putlon. 9Ug isablig niya ang uban nga dugo niini sa kilid sa halaran, ug ang nahibilin nga dugo ipatulo niya sa kinaubosang bahin sa halaran. Halad kini sa paghinlo. 10Ihalad usab dayon sa pari ang usa pa ka halad nga sinunog, sumala sa pamaagi sa paghalad niini. Pinaagi sa paghimo sa pari niini, mahinloan ang tawo gikan sa iyang sala ug pasayloon siya sa Ginoo.
11Apan kon dili pa gayod siya makahimo paghalad ug duha ka salampati o duha ka tukmo, maghalad na lang siya ug usa ka kilo nga maayong klase sa harina. Kinahanglan nga dili niya kini butangan ug mantika ug insenso kay halad kini sa paghinlo, ug dili halad sa pagpasidungog sa Ginoo. 12Dad-on niya kini ngadto sa pari ug kuhaan kini sa pari ug usa ka kumkom isip paghinumdom sa Ginoo. Ug ang iyang kinuha sunogon niya sa halaran kauban sa uban pa nga mga halad nga alang sa Ginoo pinaagi sa kalayo. Halad kini sa paghinlo. 13Pinaagi sa paghimo niini sa pari, mahinloan ang tawo sa bisan asa niadto nga mga sala nga iyang nahimo ug pasayloon siya sa Ginoo. Ang nahibilin nga halad nga harina iya na sa pari, sama usab sa gihimo sa halad sa pagpasidungog sa Ginoo.
Ang Halad Isip Bayad sa Sala
14Gisugo pa gayod kini sa Ginoo kang Moises:
15Kon ang usa ka tawo makalapas sa sugo sa Ginoo tungod kay wala niya mahatag ang butang nga alang unta sa Ginoo, bisan wala niya tuyoa, kinahanglan nga maghalad siya ug laking karnero nga walay depekto isip bayad sa iyang sala. O bayran niya ug salapi ang kantidad sa karnero basi sa gibug-aton sa pilak diha sa kilohan nga ginagamit sa mga pari. Kini nga karnero halad isip bayad sa sala.5:15 halad isip bayad sa sala: Tan-awa ang Lista sa mga Pulong sa luyo. 16Kinahanglan nga bayran niya ang wala niya mahatag sa Ginoo, ug dugangan pa niya kini ug 20 porsyento sa kantidad niini. Unya ihatag niya kining tanan sa pari nga mao ang maghalad ug usa ka laking karnero aron mahinloan ang tawo gikan sa iyang sala ug pasayloon siya sa Ginoo.
17Kon ang usa ka tawo nakalapas sa sugo sa Ginoo bisan wala niya mahibaloi, nakasala siya ug may tulubagon siya sa Ginoo. 18-19Kon mahibaloan na niya nga nakasala diay siya, kinahanglan nga magdala siya ngadto sa pari ug laking karnero nga walay depekto, nga ihalad niya isip bayad sa iyang sala. O bayran niya ug salapi ang kantidad sa karnero basi sa gibug-aton sa pilak diha sa kilohan nga ginagamit sa mga pari. Pinaagi sa paghimo niini sa pari, mahinloan ang tawo gikan sa iyang sala nga wala tuyoa ug pasayloon siya sa Ginoo.
Ofringer, der bringer soning for diverse forseelser
1Hvis folk under en retssag nægter at aflægge forklaring om en forbrydelse, de har været vidne til, pådrager de sig skyld.
2Hvis nogen rører ved noget, der er urent, f.eks. et dødt dyr, som det er forbudt at spise—hvad enten det drejer sig om et vildt dyr, et husdyr eller et krybdyr—er de skyldige, også selv om de ikke rørte ved det med vilje. 3Eller hvis nogen rører ved nogen som helst form for affald fra mennesker og bliver klar over, hvad de har gjort, så har de pådraget sig skyld.
4Hvis nogen overilet aflægger et løfte og sværger på det—hvad enten løftet er aflagt i god eller ond hensigt—er de skyldige, så snart de bliver klar over deres fejltrin.
5I hvert enkelt af disse tilfælde skal de bekende deres synd 6og bringe et skyldoffer til Herren. Det skal være et hundyr, enten et lam eller et gedekid, og præsten skal ofre dyret, for at deres overtrædelse af Herrens bud kan blive tilgivet.
7Hvis de er fattige og ikke har råd til at ofre et lam til Herren, skal de bringe to turtelduer eller to dueunger som skyldoffer. Den ene due skal være et syndoffer, og den anden skal være et brændoffer. 8Præsten skal først bringe syndofferet ved at tage den fugl, som rækkes ham først, og nippe halsen over uden at rive hovedet helt af. 9Derpå skal han stænke noget af blodet på siderne af alteret og lade resten løbe fra ved alterets fod. 10Den anden fugl skal tjene som brændoffer, og den skal ofres efter den sædvanlige procedure for brændofre. På den måde skal præsten skaffe soning for deres synd, og dermed er de tilgivet.
11Men hvis de er så fattige, at de ikke engang har råd til to duer, skal de som syndoffer bringe to liter fint mel. De må ikke blande melet med olivenolie eller strø røgelse over, for i dette tilfælde drejer det sig om et syndoffer. 12De skal bringe melet til præsten, og præsten skal tage en håndfuld af det og brænde det på alteret på samme måde som andre ofre, der brændes. 13Sådan skal præsten skaffe soning for deres synd, og dermed er de tilgivet. Resten af melet skal tilfalde præsten på samme måde som melet fra afgrødeofferet.”
14Derpå gav Herren Moses følgende instrukser: 15„Hvis nogen forsømmer at bringe de foreskrevne afgrødeofre eller tiendegaver til Herren, skal de bringe en vædder uden skavanker som skyldoffer. Vædderen skal vurderes efter den standard, der bruges i helligdommen. 16De skyldige skal så betale det, de skylder, plus en bøde på 20 procent. Det hele skal bringes til præsten, og præsten skal skaffe soning for deres skyld ved at ofre vædderen som skyldoffer, og dermed er de tilgivet.
17Enhver, der synder ved at overtræde Guds lov, er skyldig, selv om det var utilsigtet. 18Som skyldoffer skal de bringe en vædder uden fysiske defekter, og præsten skal skaffe dem soning, så de bliver tilgivet for det, de uforsætligt har gjort. 19Det er et skyldoffer, for de har pådraget sig skyld over for Herren.”
20Herren fortsatte: 21„Hvis nogen synder imod mig ved at nægte at tilbagelevere et pant for noget, der er lånt eller lejet, eller ved at undlade at tilbagelevere noget, som midlertidig er overladt i deres varetægt, eller ved at udplyndre og udbytte andre, 22eller ved at lyve om en ting, de har fundet og selv beholdt, eller ved at sværge falsk for at kunne beholde det eller tilsvarende synder, 23-24da skal de, hvis de bliver kendt skyldige, samme dag aflevere til ejeren, hvad de på den måde uretmæssigt har tilranet sig, og desuden skal de betale 20 procent oveni. 25De skal bringe et skyldoffer til præsten, som så vil ofre det til Herren. Skyldofferet skal være en vædder uden fysiske defekter eller dyrets værdi i sølv. 26Præsten vil så skaffe dem soning over for Herren, og dermed er de tilgivet.”
